62. Det er det antal danske triatleter, der lørdag den 14. oktober stiller til start på Hawaii, når det går løs til dette års IRONMAN World Championship i Kona. De er fordelt på tre professionelle og 59 age groupere, hvor der dog kunne have været en enkelt dansk professionel mere med.

Den professionelle der ikke kommer med, er Tine Holst der ellers havde sikret sig kvalifikationen. Et brækket kraveben holder hende dog ude at dette års VM.

Til gengæld kan vi se frem til tre stærke pro-kvinder, hvor Michelle Vesterby og Camilla Pedersen har prøvet det før. Maja Stage Nielsen får til gengæld sin debut på lavaøen, og det bliver spændende at se hvad hun kommer med efter to succesfulde IRONMAN-konkurrencer i det seneste år.

Bemærk: Artiklen fortalte oprindeligt at der ville være 63 danskere på startstregen på Hawaii. Vi har dog fået kendskab til at en enkelt ikke stiller til start. Derfor er tallet ændret til 62.

Begge de danske verdensmestre forsvarer deres titler

Selvom 62 danske triatleter udgør en fornuftig portion af den samlede deltagerkage – i hvert fald set i forhold til hvor lille en nation Danmark er – så er det dog ikke helt et rekordår.

Sidste år havde Danmark nemlig i alt 69 atleter med, så i år mangler vi lige syv stykker. Til gengæld er der en god portion gengangere fra sidste år, hvor eksempelvis den forsvarende danske verdensmestre Katrine Amtkjær Nielsen flyver til Hawaii for at forsvare sin titel.

Sidste år blev Bent Andersen også verdensmester (ligesom i så mange forgående år). Men på grund af en meniskenskade, stiller han ikke til start i år (Tak til Gregers Rye Christensen og Bent Andersen for at gøre opmærksom på det).

Samtidigt stiller sidste års bronzevinder Katrine Brock også til start, dog i en tand ældre aldersklasse. Sidste år kørte hun nemlig i F18-24, men i år kommer hun altså til start i F25-29.

I år får vi dog ikke de to sølvvindere fra sidste år Kristian Høgenhaug og Kristian Hindkjær at se på Hawaii. De har begge indløst pro-licens, hvilket holder dem ude af age group-konkurrencerne.

Lidt sjove facts om de danske deltagere i IRONMAN Hawaii 2017

Vi kan ikke have en samling af de danske Kona-deltagere, uden også at lave lidt statistik på det. Den statistik finder du herunder:

  • Ud af Danmarks 62 navne på deltagerlisten i Kailua-Kona, besidder mændene 43 af pladserne. Der står dermed 19 danske kvinder på deltagerlisten.
  • De 43 herrer er to mindre end i 2016, imens de 19 kvinder er 5 mindre end sidste år.
  • Danmark har tre professionelle triatleter til start; de er alle kvinder (Michelle Vesterby, Camilla Pedersen og Maja Stage Nielsen).
  • Yngste danske navn på deltagerlisten, er Gustav Palm-Henriksen. Han er på raceday 19 år gammel.
  • Ældste danske navn på deltagerlisten, er Them Kjær Jensen. Han er på raceday 63 år gammel.
  • Den age group hos kvinderne som har det største danske deltagerantal, er aldersgruppen 40-44. Fem danske kvinder står her på deltagerlisten.
  • Den age group hos herrerne som har det største danske deltagerantal, er aldersgruppen 45-49. Hele 8 danske mænd står her på deltagerlisten.

De 62 danske deltagere i IRONMAN World Championship på Hawaii 2017

FPro

106 Michelle Vesterby
121 Camilla Pedersen
124 Maja Stage Nielsen

F18-24

2443 Charlotte Søndergaard Klausen
2444 Kamilla Vallin

M18-24

2371 Casper Bahlmann
2372 Morten Banke
2393 Jacob Lemholt
2401 Gustav Palm-Henriksen
2412 Jesper Langeskov Staulund

F25-29

2323 Katrine Brock

M25-29

2220 Frederik Andersen
2231 Gregers Rye Christensen
2246 Christian Godtfredsen
2297 Nikolaj Rud Sørensen
2298 Søren Selvejer Sørensen

F30-34

2140 Kristine Arnborg
2172 Gitte Jakobsen

M30-34

1998 Peter Ilum Damsgaard
2013 Lars Dyrholm
2039 Joshua Michael Hodge
2041 Jeppe Hofman
2048 Kasper Jebjerg
2060 Lasse Søgaard Laier
2084 Kasper Ougaard

F35-39

1877 Katrine Amtkjær Nielsen
1916 Katrine Lund-Nielsen
1918 Lene Markworth

M35-39

1654 Flemming Bjerregaard
1740 Morten Hibiscus Knudsen
1741 Søren Kofoed
1766 Patrick Lyons
1776 Søren Andreas Mellerup
1868 Jacob Wissum

F40-44

1547 Charlotte Batsberg
1549 Kristina Beckendorf
1570 Janette Dommer
1575 Tine Fischer-Nielsen
1612 Stine Reedtz-Runge

M40-44

1288 Jesper Bach
1306 Kristian Brinkmann
1421 Jesper Madsen
1426 Martin Barner-Olsen
1444 Michael Mortensen
1500 Carsten Demant Sørensen

F45-49

1218 Lillan Sindahl Glümer
1227 Betina Schmidt Jensen
1257 Karen Ayse Salih

M45-49

891 Søren Andersen
931 Jesper Clausen
937 Lars Cortsen
999 Jens Irgens
1011 Jeppe Juhl
1018 Kim Halvorsen
1020 Sune Kjær
1100 Peter Rasmussen

M50-54

608 Carsten Holst Blunck
664 Thorstein Gystad
668 Lars Halkier
756 Jens Peder Rix

M55-59

453 Torben Kjaer

M60-64

319 Them Kjær Jensen

Leave a Reply