Professionelle Anders Christensen var i dag i spidsen for en lille håndfuld danskere i mellemdistancestævnet Challenge Prague, hvor et ret stærkt felt var til start i særligt herrernes pro-felt. 

Det lykkedes Anders Christensen at komme i mål på en 12. plads, der var godt og vel midt i feltet. Vinderen i herrefeltet blev belgiske Pieter Heemeryck der slog Andreas Dreitz med godt halvandet minut, imens den nyslåede ETU europamester på distancen Patrick Dirksmeier rundede podiet af knap syv minutter efter Heemeryck.

Christensen kom i mål 22 minutter efter vinderen, men havde alligevel kun under halvandet minut til en top-ti placering og lige omkring 10 minutter til en top-fem.

Udover Anders var der også fire andre danskere til start i Prag, hvor ingen af dem dog lykkedes med at blande sig helt i toppen. Bedste danske age group-resultat blev leveret af Nicolai Marger Nielsen, der blev nummer 16 i M18-24.

I pro-kvindernes race var det ikke overraskende britiske Lucy Charles der tog sig en suveræn sejr, efter at have sat en hel række stærke kvinder godt og grundigt på plads. Hun sejrede med 8,5 minut ned til Yvonne Van Vlerken på andenpladsen og 12 minutter til Ewa Bugdol på tredjepladsen, så man må sige at hun bare fortsætter og fortsætter sin dominans i stort set hvert race hun stiller op i.

Danske resultater Challenge Prague 2017

MPro

11 Anders Christensen, 4:10:14

M18-24

16 Nicolai Marger Nielsen, 6:18:33
17 Magnus Marger Nielsen, 6:42:37

M35-39

74 Poul Broch, 5:52:50

M50-54

28 Carsten Nielsen, 6:48:32

DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre. Og så ser jeg mig selv som ret ambitiøs med tri-sporten, hvor jeg ovre på min personlige hjemmeside Mortenfalkstorling.dk, blogger om min tri-rejse.

Leave a Reply