Foto: IRONMAN

Et af de største navne i dansk triatlon Camilla Pedersen har en klar mission. Om 9 dage skal hun være et stort skridt tættere på IRONMAN VM i Kona, Hawaii. Vejen går via KMD IRONMAN 70.3 Europamesterskabet i Helsingør, hvor formen er sat til at toppe.

Når det stærkeste professionelle felt af triatleter nogensinde på dansk grund, kaster sig i vandet i Helsingør d. 18. Juni handler det ikke bare om EM-titlen og en samlet præmiesum på 500.000 kroner. Det handler også om, at sikre sig kvalifikation til det ikoniske IRONMAN VM på Hawaii, og det er netop målet for Camilla Pedersen:

 – “Mit mål er IRONMAN VM på Hawaii. Efter jeg desværre måtte udgå i IRONMAN 70.3 Barcelona efter et styrt, er Europamesterskabet i Helsingør blot blevet endnu vigtigere. Fordi det er et mesterskabsstævne, er der dobbelt op på point i forhold til, at kvalificerer sig til Hawaii, så lige nu handler alt om, at få kroppen til at præstere optimalt den 18. Juni,” siger Camilla Pedersen og fortsætter:

 – “Hvor langt det rækker til på dagen må tiden vise, det er et meget stærkt felt. Og eksempelvis britiske Emma Pallant har virkelig fart i benene i øjeblikket. Men jeg glæder mig. I weekenden glæder jeg mig rigtig meget til ETU mesterskabet i Herning, hvilket er en perfekt anledning til at se, om formen er som den skal være og få et helt stævne ind under huden ovenpå Barcelona.”

Hawaii eller København

Kvalificerer Camilla Pedersen sig til VM på Hawaii betyder det, at hun sandsynligvis ikke stiller til start til KMD IRONMAN Copenhagen og det piner faktisk den danske triatlet:

 – “IRONMAN Copenhagen er vokset til at være et af, hvis ikke det fedeste IRONMAN stævne i Europa, med 200.000 tilskuere der skaber en vanvittig stemning på ruten. Men min krop kan, oven på de skader jeg har haft, ikke klare to langdistance stævner så tæt på hinanden som København og Hawaii. Og det er faktisk ærgerligt, da IROMAN Copenhagen er så fedt et race,” slutter Camilla Pedersen.

DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre, jeg har et ansvarsfuldt og tidskrævende lederjob i detailbranchen og så dyrker jeg triathlon i min fritid, sideløbende med at jeg forsøger at opdatere bare lidt her på siden.

Leave a Reply