Der var i dag seks danskere til start i det norske IRONMAN 70.3 Haugesund, hvor Kristine Arnborg kom flottest igennem med en andenplads i sin age group.

Et decideret lortevejr. Det er nok det man bedst kan klassificere dagens vejr med i det norske IRONMAN 70.3 Haugesund, hvor seks danske age groupere var til start. Allerbedst gik det for Kristine Arnborg, der kom igennem på en andenplads i F30-34, godt 11,5 minut efter den norske vinder Heini Hartikainen.

Det er normalt en fortræffelig smuk rute der venter deltagerne hvert år i Haugesund, men et øs-pjaskende regnvejr tog meget af det smukke fra ruten. Det er dog også at se på tiderne at man har skulle passe på på særligt cykelruten, hvor vindertiderne generelt var lidt langsommere end de foregående år.

Vejret slog dog tilsyneladende ikke pusten fra Kristine Arnborg, for hun kom op af vandet som nummer fem, fik sig kørt op på andenpladsen på cyklen og forsvarede sin placering hele vejen til mål på det afsluttende halvmarathon. Overall set blev Arnborg noteret i en tid på 4:49:01, så da vinderen Heini Hartikainen var i mål i tiden 4:37:30, var der ganske enkelt ikke meget at stille op for danskeren – til gengæld var hun 3 minutter hurtigere end nummer tre, belgiske Annabelle Pirotte. Arnborgs sluttid gjorde i øvrigt at hun blev 4’er overall på tværs af samtlige kvinder.

Ingen af de øvrige danske deltagere sluttede helt i toppen, men kom alligevel igennem i flot stil.

Racet i Haugesund var et age group-only race, hvilket betyder at der ikke var pro-klasser at køre i. Allan Hovda var hurtigste herre overall, imens Kristin Lie var ditto ved kvinderne.

Danske resultater IRONMAN 70.3 Haugesund 2017

M25-29

37 Lasse Gregersen, 5:05:25
66 Sender Clausen, 5:32:46

F30-34

2 Kristine Arnborg, 4:49:01

F40-44

19 Christina Vestergaard Larsen, 5:59:08

M50-54

16 Leif Bjarne Larsen, 5:02:42
63 Ole Bille, 6:18:17

DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre. Og så ser jeg mig selv som ret ambitiøs med tri-sporten, hvor jeg ovre på min personlige hjemmeside Mortenfalkstorling.dk, blogger om min tri-rejse.

Leave a Reply