Det kan godt være at de danske pro’ere viste sig flot frem med en sejr, en andenplads og en fjerdeplads i IRONMAN 70.3 Otepää i dag, men det gjorde de danske age groupere så sandeligt også. I age group-rækkerne blev det nemlig til ikke mindre end to sejre, én andenplads og to fjerdepladser.

Cahtrine Engelhardt Sand og Caris Dempster var de to der sørgede for de absolut maksimale resultater, ved at være de første til at krydse målstregen i deres respektive age groups.

Caris Dempster var den der var allerhurtigste non-pro danske kvinde, da i hun i tiden 4:49:56 satte 6. hurtigste tid overall blandt samtlige kvinder. Det gav hende samtidigt også en meget suveræn sejr i F25-29, da hun her var mere end 50 minutter hurtigere end sin nærmeste konkurrent.

Lidt mindre suveræn var Cahtrine Engelhardt Sand i F18-24, men med tiden 5:05:47, var hun stadig væk ganske overbevisende i sin præstation. På målstregen var hun nemlig 19 minutter hurtigere end andenpladsen, der blev besat af russiske Shipulina Tanya.

I M25-29 manglede Mikkel Mortensen lige det allersidste for at kunne stille sig på toppen af podiet, men med tiden 4:21:57 blev det alligevel til en smuk andenplads med 8,5 minut ned til tredjepladsen. Han skulle dog have været otte minutter hurtigere, hvis han skulle have slået sejrsherren Ivo Suur (Estland) af pinden.

Udover de tre podieplaceringer til Cathrine Engelhardt Sand, Caris Dempster og Mikkel Mortensen, blev det også til to danske placeringer lige udenfor podiepladserne. Allertættest på podiet kom Mia Nielsen i F35-39, da hun blev nummer fire med under 50 sekunder til tredjepladsen. I F50-54 blev Grethe Petersen også placeret lige udenfor podiet, da hun blev nummer fire i tiden 6:47:45.

Danske age group-resultater i IRONMAN 70.3 Otepää 2017

F18-24

1 Cahtrine Engelhardt Sand, Amager Triathlon Klub, 5:05:47

F25-29

1 Caris Demptster, Exceed Triathlon Club Inc, 4:49:56

M25-29

2 Mikkel Mortensen, Amager Triathlon Klub, 4:21:57

F35-39

4 Mia Nielsen, Playground Triathlon, 5:28:17

M35-39

73 Claus Jensen, 5:58:34

F50-54

4 Grethe Petersen, Serpentine, 6:47:45

M50-54

26 Steen Lerche-Jensen, 6:54:00

DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre. Og så ser jeg mig selv som ret ambitiøs med tri-sporten, hvor jeg ovre på min personlige hjemmeside Mortenfalkstorling.dk, blogger om min tri-rejse.

Leave a Reply