Alberte Kjær og Anne Holm havde i nat stor succes ved Asian Cup’en i Hong Kong, hvor Alberte hentede bronze i elitekvindernes felt og Anne Holm hentede guld hos juniorkvinderne. Ingen af de danske drenge Emil Deleuran, Emil Holm eller Henrik Klemmensen hentede medaljer hos herrerne, der var præget af vildledning på løberuten og som på grund af diskvalifikation til hele frontgruppen, kostede medalje til Emil Holm.

På trods af off-season for langt de fleste triatleter, rejser en lille række af landets bedste kortdistancetriatleter i denne tid til fjerne verdenshjørner for at køre race. I nat var ingen undtagelse, hvor den stod på Asian Cup i Hongkong.

Alberte Kjær og Anne Holm var de første danskere til at kaste sig i bølgen blå tidligt i nat dansk tid sammen med det øvrige kvindefelt, imens Emil Deleuran, Emil Holm og Henrik Klemmensen blev sluppet løs sammen med drengefeltet lidt senere på natten.

Særligt hos pigerne blev det en kæmpemæssig dansk succes, da Alberte Kjær og Anne Holm begge hentede medaljer.

Den hurtigste af de to danske piger blev Alberte Kjær, der svømmede, cyklede og løb sig til en bronzemedalje i elitefeltet, der samtidigt blev Albertes allerførste internationale seniormedalje.

Albertes sluttid blev noteret til 1:03:26, der var godt og vel et halvt minut fra det øverste podietrin.

Hos juniorkvinderne, der var en del af det samlede kvindefelt, blev Anne Holm bedste kvinde og hentede dermed en smuk dansk guldmedalje. Hendes resultat rakte også til en niendeplads i det samlede kvindefelt.

Hos drengene blev det reelt set også til medalje til Emil Holm, der blev 3’er og en syvendeplads til Henrik Klemmensen, der blev 7’er. Men da hele den store frontgruppe hvor de to danske drenge var iblandt blev vist forkert under det afsluttende løb, blev hele 21 drenge diskvalificeret, inklusiv Emil og Henrik.

Emil Deleuran havde ikke verdens bedste dag og kom i mål lidt efter frontgruppen. Da denne gruppe blev diskvalificeret, står Deleuran dog til en femteplads.

Ifølge Torben Rokkedal Lausch, der er sammen med den danske delegation i Hongkong, skyldes vildledningen dårlige markeringer og manglende officials lige før og vendepunktet på løberuten. Hele frontgruppen vendte dermed kort før de nåede det reelle vendepunkt.

Resultater Asian Cup Hong Kong 2018

Elite-kvinder

Placering
Navn
Land
Sluttid
1 Zsófia Kovács Ungarn 01:02:52
2 Joanne Miller Australien 01:03:18
3 Alberte Kjær Pedersen Danmark 01:03:26
4 Yun-Jung Jang Korea 01:03:36
5 Sophie Corbridge New Zealand 01:04:03
9 Anne Holm Danmark 01:05:02

Elite-herrer

Placering Navn Land Sluttid
1 Takanori Sugihara Japan 00:59:06
2 Cheung Sing Nicholas Tsang Hong Kong 00:59:27
3 Chi Zhang Kina 00:59:31
4 Yuki Abe Japan 00:59:40
5 Emil Deleuran Hansen Danmark 01:00:00
DSQ Emil Holm Danmark DSQ
DSQ Henrik Klemmensen Danmark DSQ

Leave a Reply