Et tidligere topnavn i international triathlon takker af. Den Luxemborg-bosatte Dirk Bockel, har efter et par års skader, valgt helt at sige stop for sin professionelle karriere. Det offentliggjorde han selv på sin Facebook-side i fredags.

Dobbelt stressfraktur i foden er årsagen til karrierestoppet

Det er en svingende karriere, som Dirk Bockel har haft. Dirk, som er født i Tyskland, men som nu er bosat i Luxemborg, kørte tilbage i 2011 sig til en fjerdeplads i Kona, og to år efter, satte han trumf på, da han vandt Challenge Roth i tiden 7:52:01.

Det er da også en meget vemodig Dirk Bockel, som nu siger farvel til den professionelle karriere. Han ser dog ingen vej udenom, da han i de seneste par år har døjet med et dobbelt stressfraktur i foden, som har tvunget ham til at stå udenfor konkurrence.

– “Jeg har lige afsluttet min karriere. At gå på pension fra professionel idræt er ikke let, men det er noget, jeg er nødt til at gøre. Min fod har brug for mere hvile, og efter 27 års konkurrenceidræt, er det tid til at sige farvel,” skrev Dirk Bockel på sin Facebook-side i fredags.

Dirk Bockel: Tak til jer alle for jeres støtte

Før Dirk Bockel pådrog sig sit dobbelte stressfraktur i sin fod, havde han ellers skaffet sig en god portion topresultater til CV’et. Som tidligere nævnt, sluttede han som nummer fire i Kona i 2011, året efter vandt han Ironman Regensburg, og to år efter, vandt han Challenge Roth. Tre år efter fjerdepladsen i Kona, vandt han Ironman Asia-Pacific Championship i Melbourne – og siden da, har vi, bortset fra hans sejr i Challenge Danmark i 2015, ikke set meget til ham.

Han har ellers tidligere været en del af det gamle K-Swiss team, indtil han i 2012 skiftede over til det Luxemborgske Leopard-Trek Team, som havde afsæt i det daværende cykelhold af samme navn. Her var han i to sæsoner, indtil han skiftede over til BMC-teamet.

Og det er altså på BMC-teamet, at Dirk Bockel kørte sit sidste professionelle race. Han ved selv, at det er længe siden, at han sidst kridtede skoene, og derfor takker han også sine fans, som har fulgt og støttet ham gennem hele karrieren.

– “Tak til jer alle for jeres støtte. I var alle med til at gøre min rejse meget spændende. Mange tak,” sluttede Dirk Bockel på Facebook.

Der er i øvrigt lavet en ganske glimrende dokumentar om Dirk Bockel og hans stræben efter at vinde Ironman Hawaii. Du kan se den herunder, men sørg dog for at du har god tid til at se den, da den er 52 minutter lang.

Kunne du lide denne artikel? Så hop ind og følg Pastaparty.dk på Facebook og hold dig opdateret på dansk og international triathlon.

DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre. Og så ser jeg mig selv som ret ambitiøs med tri-sporten, hvor jeg ovre på min personlige hjemmeside Mortenfalkstorling.dk, blogger om min tri-rejse.

Leave a Reply