To af landets største sportsarrangører Sparta og IRONMAN begyndte sidste år samarbejdet omkring løbsserien BIG FOUR og det har været en succes. I år omfatter BIG FOUR søndagens Copenhagen Marathon, KMD IRONMAN 70.3 European Championship i Helsingør 18. juni, det efterhånden ikoniske KMD IRONMAN Copenhagen 20. august og CPH Half 10. september.

Konceptet bag BIG FOUR er egentlig enkelt. Du tager fire af de største sportsbegivenheder i Danmark og så lægger du dem sammen til én samlet løbsserie, hvor tiden så at sige ruller videre fra konkurrence til konkurrence. Og det format er noget som flere og flere triatleter har fået øjnene op for.

– ”Vi kan se at formatet er ved at bide sig fast. Og flere og flere begynder at have det med som en både interessant og sjov del af deres sæsonplanlægning. Samtidig intensivere vi i år budskabet omkring BIG FOUR, da vi sammen med Wonderful Copenhagen afvikler deciderede BIG FOUR hot spots til de fire begivenheder. Så formatet skulle gerne blive endnu tydeligere for såvel danske som udenlandske deltagere,” fortæller Frej Elbæk Schjeldal, kommunikationschef hos IRONMAN.

Maraton bliver mere interessant end bare træning

For mange triatleter bliver søndagens Copenhagen Maraton således også lidt mere interessant.

– ”For mange triatleter handler det om, at Copenhagen Marathon nu bliver valgt til ikke bare som en god oplevelse og træning, men også fordi tiden tages med videre til de hårde udfordringer der venter til KMD IRONMAN 70.3 European Championship og KMD IRONMAN Copenhagen. Og så rundes det hele af med CPH Half som virkelig er et sjovt løb. Og mon ikke der i år er flere som vil kigge på den samlede stilling i BIG FOUR inden starten går til CPH Half i september, i forhold til mulighederne for at løbe sig op i den samlede stilling,” fortæller Frej Elbæk Schjeldal.

Sidste år gennemførte 39 deltagere de fire store stævner, og det tal forventer Sparta og IRONMAN bliver fordoblet eller måske endda mere til.

– ”Det er svært at sige hvor vi ender, men i næste uge har vi en kraftig indikation, da vi kan se hvor mange der har gennemført Telenor Copenhagen Marathon og samtidig er tilmeldt KMD IRONMAN Copenhagen. Flaskehalsen for konceptet er jo at KMD IRONMAN Copenhagen for femte år i træk er udsolgt, så det gælder i første omgang om hurtigt at sikre sig en plads der,” fortæller Frej Elbæk Schjeldal.

BIG FOUR Hot Spot til Copenhagen Marathon vil være at finde i Havnegade, hvor KMD IRONMAN Copenhagen de sidste år har haft T2. Se mere her omkring hot spot’en her.

I oktober samles alle der har gennemført dette års BIG FOUR til prisuddeling i København for både deltagere og ledsagere.

DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre. Og så ser jeg mig selv som ret ambitiøs med tri-sporten, hvor jeg ovre på min personlige hjemmeside Mortenfalkstorling.dk, blogger om min tri-rejse.

Leave a Reply