Foto: IngoKutsche Sportfotografie.biz - @ingokutsche (billede fra Daniela Ryfs Facebook-side)

Der er kun tre dage til startskuddet lyder til Europas største tri-event Challenge Roth – et event der er kendt for verdensrekordernes holdeplads. Og på startstregen er Daniela Ryf, der offentligt har udtalt at hun vil jagte verdensrekorden.

På startstregen på søndag finder vi den forsvarende Roth-vinder og IRONMAN World Champion Daniela Ryf, der offentligt har proklameret at hun stiller til start med henblik på at slå Chrissie Wellingtons gældende verdensrekord på 8:18:13 på distancen.

Sidste år var hun med sine 8:22:04 tæt på rekorden, selvom hun selv har udtalt at hun var til start for at have det sjovt. Men i år skal det være anderledes – sådan det.

For tri-verdenen har ikke lagt meget mærke til Ryf i den senere tid, hvor hun med et par halvsløje præstationer i løbet af foråret, langt fra så ud til at være i den form hun plejer at være i. Og det viser der sig nu at være en god grund til.

For i de seneste par måneder har den hurtige schweizer kæmpet med en rygskade, der har gjort det mere end vanskeligt at køre på fuldt blus under træning. Det har hun dog kunne i de sidste 3 uger, og derfor håber hun, at hun kommer til at blive klar til at jagte den rekord, som hun for kun to måneder siden proklamerede at hun ville besætte.

– “Jeg ser virkeligt frem til at stå på startstregen igen i år. Mine forberedelser i de sidste par måneder er ikke gået som jeg havde håbet på, da jeg har skulle kæmpe med en rygskade i tre måneder, og dermed ikke haft mulighed for at udføre den mængde arbejde det kræver. Men heldigvis er min træning gået meget bedre i de sidste tre uger, og der har virkeligt været fremskridt hver dag,” skriver Ryf på sin Facebook-side, og lægger samtidigt ikke skjul på at hun møder på i Roth for at vinde;

– “På raceday gør jeg som altid mit bedste, og jeg vil kæmpe for at vinde med alt jeg har (16 års triathlon-træning, red.). Det gode er at det er en ny rute, så vinderen bliver den nye rekordholder – og jeg vil kæmpe for at mit navn kommer til at stå på rekorden.”

Spørgsmålet er så nu om Daniela Ryf jagter verdensrekorden, eller blot vil have sit navn på ruterekorden. Sidstnævnte kræver ikke andet end en sejr, da løberuten i år er ændret en smule i forhold til tidligere.

 

DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre, jeg har et ansvarsfuldt og tidskrævende lederjob i detailbranchen og så dyrker jeg triathlon i min fritid, sideløbende med at jeg forsøger at opdatere bare lidt her på siden.

Leave a Reply