På søndag venter sæsonens første store udfordring på favorit-distancen – den fulde jernmand – i Østrig, når hun stiller til start ved det traditionsrige IRONMAN Klagenfurt. Her venter godt 3,8 km svømning, 180 km cykling og 42 km løb i et smukt, men udfordrende østrigsk landskab.

Løbet indgår som et naturligt element i forberedelserne til sæsonens helt store målsætning, nemlig IRONMAN World Championship på Hawaii til oktober. Men Michelle kommer til Østrig med en selvstændig målsætning for løbet; Hun vil slå den danske rekord på ironman-distancen.

Et mål der kommer af muligheden for at kunne presse sig selv tidsmæssigt, i stedet for udelukkende at have fokus på resultatet i sig selv som det er tilfældet på Hawaii.

 – “Jeg er et kæmpe konkurrencemenneske og har brug for at sætte mig selv målsætninger i løbet af sæsonen for hele tiden at udvikle og presse mig selv. Hawaii er sæsonens hovedmål og alt op til dette er dybest set træning. På Hawaii handler det udelukkende om placering, mens ruten og forholdene i Østrig egner sig godt til at presse mig selv rent tidsmæssigt. Og derfor har jeg gjort tid til et fokuspunkt i stedet for placering denne gang,” fortæller Michelle Vesterby forud af søndagens IRONMAN Klagenfurt.

Og den danske rekord er bestemt indenfor rækkevidde. For at kunne slå den, skal Michelle barbere et minuts penge af sin bedste tid, som lyder på 8.57.24.

 – “Jeg er i rigtig god form og selvom det bliver svært, føler jeg bestemt at det er realistisk. Det kunne være fedt at kunne sætte mit navn ud for den rekord,” fortsætter Michelle. 

Skulle målsætningen lykkedes er det den nykårede Europa- og Danmarksmster Camilla Pedersen, som må afgive rekorden. En rekord, som hun satte ved IRONMAN Frankfurt tilbage i 2013 i en tid, som lyder på 8.56.01.

 – “Camilla og jeg har den dybeste respekt for hinanden og er gode til at presse hinanden. Jeg er sikker på, at vi på den måde er med til at udvikle os selv – og måske endda også dansk triathlon i det hele taget,” slutter Michelle. 

Også 12 danske age groupere til start i Klagenfurt

Michelle Vesterby er ikke den eneste dansker der på søndag svømmer, cykler og løber i og omkring Klagenfurt. Det samme gør 12 danske age groupere nemlig, og vi har samlet dem i en lille liste herunder:

FPro

62 Michelle Vesterby

M35-39

207 Marios Winding
1369 Brian Brix
1480 Mads Krabbe Christiansen

M45-49

536 Jacob Schiøtt
2088 Jacob Bøg
2224 Peter Dahl Jensen
2226 Jens Johansen
2292 Thomas Møller

M50-54

379 Erik Søe-Pedersen
732 Arne Matthiesen

F50-54

408 Betina Flade

M60-64

748 Jørgen Peter Nielsen

DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre. Og så ser jeg mig selv som ret ambitiøs med tri-sporten, hvor jeg ovre på min personlige hjemmeside Mortenfalkstorling.dk, blogger om min tri-rejse.

Leave a Reply