Foto: Isklar Norseman Xtreme Triathlon

Det norske ekstrem-stævne Norseman Xtreme Triathlon er ikke ligefrem kendt for at byde på muligheder for personlige rekorder på ironman-distancen, og det var heller ikke hvad der skete da dette års Norseman blev kørt i lørdags. Til gengæld blev 10-timers barrieren brudt for første gang i stævnets historie, og en ny ruterekord var dermed en realitet. 

Det var norske Lars Christian Vold, der med et aggressivt race fra start til slut, satte den nye ruterekord ved at henvise den dobbelte Norseman-vinder Allan Hovda (Norge) og den amerikanske pro Jordan Rapp (i tri-kredse kaldet Rappstar) til anden- og tredjepladsen.

Lars Christian Vold kom igennem de benhårde strabadser i tiden 9:52:03, hvilket skete med både hurtigste svømme- og cykelsplit, imens han dog måtte nøjes med tredjehurtigste løb. Til gengæld var han på målstregen på Gaustatoppen mere end 13 minutter hurtigere end Hovda på andenpladsen, og mere end 17 minutter hurtigere end Rapp – der i øvrigt satte hurtigste løbesplit – på trejdepladsen.

Også i kvindernes race blev der slået ruterekord, da norske Anne Nevin brugte 12:04:18 på at komme gennem den barske distance. Nevin var 12,5 minut hurtigere end australske Meredith Hill, der besatte andenpladsen, og næsten 27 minutter hurtigere end hendes landsmand Kristin Lie på tredjepladsen.

Til start var også lidt over en håndfuld danskere, hvor Georg Mengel satte hurtigste danske tid. Han nåede Gaustatoppen i tiden 12:35:56, imens Rasmus Dahl Jensen, Morten Sort Mouritsen, Christian Ridler, Sebastian Mikkelsen og Jimmy Jensen kom igennem i henholdsvis 14:14:27, 14:29:18, 14:56:30, 14:58:18 og 15:02:19. Det gav dem alle titlen som Black Finishers.

En enkelt dansker nåede ikke cut-off før opstigningen til Gaustatoppen, og måtte i stedet løbe over målstregen ved et nærliggende skisportssted – dog stadig efter et helt marathon. Det var Lars Christian Robl, der dermed kunne kalde sig White Finisher efter at have brugt 19:38:34 på ruten.

Ingen danske kvinder var i øvrigt til start.

Resultater Norseman Xtreme Triathlon 2017

Black Finishers herrer

1 Lars Christian Vold, Norge, 9:52:10
2 Allan Hovda, Norge, 10:05:35
3 Jordan Rapp, USA, 10:09:41
4 Lars Petter Stormo, Norge, 10:26:44
5 Lasse Aleksander, Norge, 10:42:00

24 Georg Mengel, Danmark, 12:35:56
70 Rasmus Dahl Jensen, Danmark, 14:14:27
80 Morten Sort Mouritsen, Danmark, 14:29:18
101 Christian Ridler, Danmark, 14:56:30
104 Sebastian Mikkelsen, Danmark, 14:58:18
108 Jimmy Jensen, Danmark, 15:02:19

Black Finishers kvinder

1 Anne Nevin, Norge, 12:04:18
2 Meredith Hill, Australien, 12:16:50
3 Kristin Lie, Norge, 12:31:16
4 Charlotte Knudsen, Norge, 12:39:19
5 Trude Stormo, Norge, 12:52:57

White Finishers herrer

1 Henryk Strzalkowski, Polen, 14:21:15
2 Fredrik Ljungström, Sverige, 14:29:15
3 Stephen Brady, Norge, 14:37:22
4 Igor Rybalchenko, Norge, 14:39:10
5 Everson Duda, 14:50:39

53 Lars Christian Robl, Danmark, 19:38:34

White Finishers kvinder

1 Alexandra Mitschke, Tyskland, 14:15:24
2 Judy Allen-Graham, Australien, 14:49:40
3 Nina Bergsvik Thorn, Norge, 15:00:56
4 Diana Peters, Tyskland, 15:20:32
5 Molly Byrnes, USA, 15:32:55

Alle resultater kan ses her.

DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre, jeg har et ansvarsfuldt og tidskrævende lederjob i detailbranchen og så dyrker jeg triathlon i min fritid, sideløbende med at jeg forsøger at opdatere bare lidt her på siden.

Leave a Reply