Det har været lidt af en drømmesæson for Helle Frederiksen. Langdistanceverdensmester på hjemmebanen her i Danmark, en vanvittigt flot solosejr i IRONMAN 70.3 Vichy, et forsvar af sin sølvmedalje i IRONMAN 70.3 European Championship og en andenplads i IRONMAN 70.3 St. Pölten. Men for 2,5 uge siden, kom der et lille flig på den flotte sæson. 

Under sit ugentlige lange løbepas om torsdagen for 2,5 uge siden, opstod der nemlig en akut smerte i Helles venstre fod. En smerte der kom pludseligt og som ikke havde givet et forvarsel om at noget kunne være undervejs.

Det skriver Helle Frederiksen på sin egen Facebook-side.

Efter to MRI-scanninger står det fast, at der forekommer betændelse omkring peroneal-senen, hvilket selvsagt ikke lover særligt godt for Helles podiedrømme i Kona om kun tre uger.

Jagten på Kona-podiet får dog alligevel et skud i år. Men det bliver med en meget begrænset løbetræning, hvis overhovedet nogen.

Ifølge Helles egen Facebook-update, kommer løbetræningen primært til at foregå via aquajogging. Og i kombination med forskellige øvelser og med brug af laser, vil det forhåbentligt gøre hende i stand til at løbe smertefrit på The Big Island.

Realiteten er dog også, fortæller Helle, at der er en risiko for at hun ikke kan løbe smertefrit om tre uger. I så fald, kan hun være tvunget til at trække sig fra startlisten.

I første omgang vil hun til gengæld fokusere på at gøre det bedste for sig selv og sin fod. Og alle tanker omkring måske at være nødt til at trække sig, er bragt så langt tilbage i hjernen, at det ikke er noget hun kommer til at tænke på.

Vi ønsker Helle god bedring. Og vi håber fortsat at vi kan se hende på den helt store scene i Kona den 13. oktober.

Læs i øvrigt hendes fulde opslag herunder:

DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre. Og så ser jeg mig selv som ret ambitiøs med tri-sporten, hvor jeg ovre på min personlige hjemmeside Mortenfalkstorling.dk, blogger om min tri-rejse.

Leave a Reply