Klumme: Julen nærmer sig, der er ild i pejsen og glæden over off-season (en doven mands udtryk for det mere retvisende udtryk: very-early-next-season) er så småt ved at blive afløst af hungren efter varmere cykelvejr. Det er med andre ord tid, til at kigge tilbage på året der gik.
Her følger min personlige og 100 % subjektive liste over årets prisvindere i alle officielle priskategorier.
Årets bagerstop
Billund Bageri – nuf said.
Årets trænerpræstation
At træne en atlet der vinder et dansk seniormesterskab er specielt – det føles stort. At træne en junior der vinder et dansk seniormesterskab – det må være vildt. At vinde det danske seniormesterskab for begge køn med to junior atleter….. Det er vanvittigt og i ordets bogstaveligste forstand enestående (som i at det aldrig er præsteret før og det er svært at forestille sig at det sker igen) og en klar manifestation af Boris Bjulvers position som Danmarks mest succesfulde talentudvikler. Ikke bare i triatlon, men i dansk idræt. Måske tager jeg fejl, men jeg kan ikke komme i tanke om andre trænere, der med base i en lille jysk provinsby kan sikre DM-guld for begge køn på senior niveau med junior atleter! Hvis der findes en DIF-pris eller en andens slags pris for årets talentudvikler, så må den gå til Boris Bjulver. Jeg håber i øvrigt at den implicitte anerkendelse af Emil og Albertes fantastisk præstation er tydelig – det var jo trods alt Emil/Alberte, og ikke Boris der i sidste ende trak DM titlerne hjem.
Årets fejltagelse
At opdage efter en lang cykeltur at jeg havde glemt at tage underbukserne af inden jeg tog cykelbukserne på! Det var overraskende behageligt, men dog ikke noget jeg har praktiseret siden.
Årets bedste tri-billede
En mand blot iført cykelkastet og bildæk….. Jeg har ikke set det før, men jeg er fan. Jeg tror ikke jeg skal køre på Bornholm til sommer, men det billede er dælme sjovt og har fået mig til at overveje en deltagelse. Se også billedet på Tri Over Gudhjems Facebook-side her.
Årets dårligste pressearbejde
Forsøget på at brande Lionel Sanders 7.44 i Arizona som en verdensrekord. Jeg er kæmpe Lionel Sanders fan bl.a. fordi han er en helt klassisk no-bullshit amerikaner. Det er derfor ærgerligt at han bliver brugt som gidsel i en eller anden plat marketingfyrs forsøg på at gøre det vilde resultat til noget det ikke er. Lionel Sanders er vild – og 7.44 er hjernedødt hurtigt – men det er bare ikke verdensrekord. Synd for Sanders og ærgerligt for sporten. De’ en ommer.
Årets oversete detalje
Undskyld en lidt lange beskrivelse, men den er lidt kompliceret. Jeg tror at alle triatleter har set WTS-afslutningen, hvor Alistair Brownlee kaster sin næsten bevidstløse bror Jonathan ind over målstregen i et forsøg på at sikre Jonathan VM-guldet. Få sekunder senere sker noget som jeg tror gik manges næse forbi men som på mange måder er lige så vildt. Bag de to Brownlee brødre løber Richard Murray og han ser at Alistair kaste Jonathan over stregen på andenpladsen. Murray er træningskammerat og personlig ven med spanieren Mario Mola, der kæmper med netop Jonathan Brownlee om den samlede VM sejr. Murray ved at når Jonathan Brownlee er blevet nr. 2 så skal hans gode ven Mola blive mindst nr. 5 for at vinde VM. Bliver Mola nr. 6 er det Jonathan Brownlee der bliver verdensmester. Bag Murray ligger Mola og kæmper en hård kamp med Australieren Ryan Bailie om netop 5. pladsen. Kampen mellem Mola og Baile om 5-6. – pladsen er altså den kamp der afgør om det samlede VM guld havner hos Mola eller Brownlee. Murray vil sikre at guldet havner hos Mola og løber derfor ikke over målstregen! Han står ude foran målstregen og venter for at se om det er Mola alle Bailie der får 5. pladsen. Hvis det er Bailie der kommer først, kan Murray vente med at løbe over stregen således at det i stedet for at være 5-6. pladsen Mola og Bailie kæmper om bliver 4-5.-pladsen. På den måde kan Murray ved at ofre sin egen fjerdeplads i løbet give sin gode ven Mola VM guldet. Da Murray ser at Mola kommer før Bailie løber/hopper han over stregen. Det er utroligt usympatisk og usportsligt og uden at være juridisk ekspert gætter jeg på at der også er nogle regler omkring matchfixing, der kommer i spil. Måske havde Murray spillet 100.000 USD på at Mola blev verdensmester. Nu endte det med at Mola uden Murrays hjælp fik den nødvendige femteplads og blev dermed en fortjent verdensmester – men Murray røg langt ned af min personlige lister over favoritter.
Se Murrays usportslige opførsel ca. 3.30 minutter inde i denne video:
Så man løbet live kunne man efter løbet høre Murray helt åbent indrømme at han stod før målstregen og regnede på om han kunne løbe over stregen eller om han skulle vente. Det klip er sjovt nok ikke med i sammendraget.
Årets danske triatlet
Jeg kan beskyldes for lokalpatriotisme (jeg bor i Fredericia) – men for mig har årets triatlet været Andreas Schilling. Den samlede 17. plads i WTS serien, kval til OL, nr. 4 i et WTS race, 14.54 på afsluttende 5k og mange andre vilde præstationer har for mig været det danske højdepunkt i denne sæson. Andre ”honorable mentions” er Michelle Vesterbys Sejr i Cozumel og 6. plads på Hawaii og Emil Deleurans senior DM titel (selvom Emil stadig er junior).
Årets danske AG’er
Der er så mange imponerende resultater af dansker AG’ere at man uundgåeligt kommer til at overse nogen ved at nævne andre. For mig personligt er det Lars Dyrholm Hansens to ironman tider hhv. 8.40 og 8.42 der fik mig til at løfte et øjenbryn og tabe kæben – det er stærkt.
Årets internationale triatlet
Der er fire navne i spil. Gwen Jorgensen for en vild sejsrække i WTS-serien og OL Guld, Alistair Brownlee for at vinde alt han stillede op i når han var skadesfri (bl.a. OL), Jan Frodeno for verdensrekord på IM og vinder på Hawaii og til sidst Daniella Ryf for en vild sæson hvor hun har været urørlig og en overlegen sejr på Hawaii. Den er svær. Jeg har mest lyst til at opfinde nye kategorier så jeg kan udråbe dem alle til vinder af hver deres kategori for henholdsvis lang/kort distance for mænd/kvinder. Hvis jeg skal tvinge mig selv til at vælge en, bliver det Jan Frodeno.
Årets største skuffelse
At stå ved midnatstid efter en lang arbejdsdag efterfulgt af træning og opdage et den pose æbleskiver jeg med savl i mundvigen hælder ud på bagepapiret er frosne frikadeller. Den var svær at komme over.
Årets bedste nyhed
Der har været mange gode nyheder i løbet af året. Jeg havde ikke set at Michael Kryger ville blive sportschef i DTRIF men jeg har svært ved at komme i tanke om en bedre nyhed for dansk triatlon.
Årets afsked
Jeg er kæmpe Henrik Hyldelund fan og vil gerne kippe med hatten for en mand der på en rolig, sympatisk og ydmyg facon har delt tæsk ud. Stor respekt for det du har gjort Henrik. Og også respekt for din beslutning om at komme videre. Jeg er glad for at jeg ikke er i din AG.
Læs mere om Henrik Hyldelunds farvel til det professionelle liv her.
Årets teaser til 2017
Jeg har med stor glæde konstateret at Ditte Kristensen er tilbage i træning. En ellers sikker OL-kval forsvandt i skader i 2016, så jeg – og mange andre – håber at se Ditte tilbage i fuldt vigør i 2017.
Det var min liste – kom gerne med dine egne bud på, hvor jeg rammer forkert i kommentarerne herunder.