Foto: Bahrain Endurance 13

Det er ikke nemt at være den mest succesfulde atlet, når man vinder stort set alt man stiller op i. Det må Holly Lawrence sande, da hun må kæmpe mod dopingbeskyldninger efter sin lange sejrstime de seneste tolv måneder. Lawrence selv, mener der skulle testes mere udenfor konkurrence.

Den for tiden måske nok mest succesfulde kvinde på 70.3-distancen, Holly Lawrence, oplever for tiden bagsiden af medaljen af at være så suveræn som hun har været i det seneste år.

På bare 13 måneder er det blevet til et IRONMAN 70.3 verdensmesterskab og 7 sejre i 7 forskellige IRONMAN 70.3 konkurrencer, med den seneste sejr i IRONMAN 70.3 Racine for kun få dage siden.

Og det har fået enkelte skeptikere til at løfte øjenbrynene og tale om doping som en mulig forklaring på Lawrences store succes. En snak som Lawrence selvsagt ikke giver meget for.

– “Det er fuldstændigt vanvittigt med de mennesker der har beskyldt mig for doping. Jeg er slået ikke på mit bedste niveau endnu, og jeg er slet ikke i nærheden af hvor jeg kunne være. Derfor giver det bare ingen mening,” fortæller Holly Lawrence i et interview med det australske tri-site Trizone.com.au.

Det er umiddelbart på særligt Twitter at Lawrence oplever rygterne, ligesom hun også flittigt blev diskuteret på Slowtwitch.coms forum efter sin sejr ved IRONMAN 70.3 World Championship i Mooloolaba sidste år.

– “De får mere ud af at bruge deres penge på at teste folk udenfor konkurrencerne, så de kan fange de rigtige snydere. Jeg synes der skulle indføres livstidsudelukkelser, det kunne virke meget bedre som afskrækker,” slutter Lawrence, der ikke lægge skjul på at hun finder dårligt sportsånd og snyd frastødende.

DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre, jeg har et ansvarsfuldt og tidskrævende lederjob i detailbranchen og så dyrker jeg triathlon i min fritid, sideløbende med at jeg forsøger at opdatere bare lidt her på siden.

Leave a Reply