Man skal ikke have været en del af triathlon særligt længe, før man får et indtryk af, at det ikke er nogen guldgruppe at være professionel triatlet. Samtidigt spørger vi så os selv, at hvis det ikke er en guldgruppe, hvor mange penge er der så i det? Og hvad er udgifterne forbundet med livet som professionel?
Lige netop dét spørgsmål, finder vi et svar på, på den canadiske triatlet Cody Beals’ blog. Her har han nemlig skrevet et langt blogindlæg, om indtægterne, udgifterne – og hvor indtjeningen i det hele taget kommer fra.
Den hidtil bedste sæson har udmøntet sig til en løn som ny-udlært cykelmekaniker
Canadiske Cody Beals er én af de få professionelle triatleter, som taler helt åbent om, hvor mange penge der – i hvert fald for sit eget vedkommende – er i, at være triatlet på professionelt plan.
På hans blog, som du i øvrigt finder her, har Cody netop publiceret et blogindlæg, hvor han forklarer lidt om indtægterne og udgifterne i 2016-sæsonen. Og det er altså ikke mange penge der er tale om, når man samtidigt tænker på, hvor mange timer der reelt set bliver brugt på træning, konkurrencer, sponsorpleje og alle de andre nødvendige ting, som er nødvendig for, at kunne dyrke sporten på så højt et plan.
Hvis vi lynhurtigt skal komme til sagen, så har Cody Beals i den nu afsluttede sæson, haft en samlet omsætning på 317.645 kroner. Ud af disse penge, er der brugt i alt 80.524 kroner på udgifter forbundet med rejser, coaching, udstyr, forsikringer, tri-medlemskaber og andre vigtige poster. Alt i alt, giver det dermed den canadiske triatlet et rådighedsbeløb – eller en løn, hvis du vil – på 237.122 kroner, når alt er betalt.
Og det er altså en løn, som på månedbasis, løber op i 19.760 kroner – en løn, som svarer til, hvad en ny-udlært cykelmekaniker kan bryste sig af. Og så skal der naturligvis også lige betales skat. Det får dog ikke Cody Beals til at pive, da indtjeningen i år, har været væsentligt større end de tidligere år.
– “På alle mulige måder, har min tredje sæson som professionel, været mit mest succesfulde år. Jeg har deltaget i ni langdistance-stævner og har præsteret at samle præmiepenge i dem alle sammen. Inklusiv min karrieres anden og tredje Ironman 70.3-sejr. Sammen med stigende sponsorater, har det økonomisk set, været mit hidtidige bedste år,” skriver Cody Beals på sin blog.
Men hvor kommer indtægterne så fra? Og hvad går udgifterne til? Det er det vi nu skal dykke lidt ned i.
Præmiepenge er den mest indbringende post i budgettet
Noget af det, som måske er allermest spændende at høre om, er hvor indtægterne egentligt kommer fra. Vi er nok alle klar over, at professionelle atleter tjener penge på både sponsorater og præmier – men hvor meget er der så lige tale om?
Tager vi først et kig på præmiepengene fra 2016-sæsonen, er det her, at Cody Beals har haft den største indtjening. Med ni kørte stævner, hvor han altså har hentet præmiepenge i dem alle, beløber den samlede præmiesum sig til 143.449 kroner.
De største præmiepenge han har indkasseret i 2016, er hentet med sejren i Ironman 70.3 Eagleman. Præmiesummen her, løb op i 6000 amerikanske dollars – altså 42.714 kroner. Næststørste præmiesum blev hentet hjem med sejren i Ironman 70.3 Ecuador, hvor han hentede 35.595 kroner. Det trejdemest indbringende race, blev Ironman 70.3 South American Championship, hvor han indkasserede 32.035 kroner for sin tredjeplads. Til sammenligning, tjente han 5339 kroner for sin syvendeplads i Ironman 70.3 Monterrey, som i denne sæson, var det race, som for Codys vedkommende, gav færrest præmiepenge.
Når alt er regnet sammen, udgør årets præmiepenge, 68 procent af den samlede indkomst.
– “I mit tredje år, er majoriteten af min indkomst, kommet fra præmiepenge. Det er en stigning i forhold til sidste år, men er alligevel en mindre del af min samlede omsætning. Jeg kørte otte Ironman 70.3-stævner, plus ITU Long Distance World Championship, i en periode fra marts til sent oktober, som så udgør min længste sæson nogensinde. Havde det ikke været for en stressende og forstyrrende hus-jagt i efteråret, havde jeg kørt et tiende race i december,” skriver Cody.
Cody blev i øvrigt nummer fem til ITU Long Distance World Championship, og det gav ham en indtjening på 22.425 kroner.
Sponsorindtægter stiger for hver sæson
Med præmiepenge som den primære indtægtskilde i 2016, kommer sponsorater som den næstmest indbringende kilde. Uden at sætte beløb på hvad de enkelte sponsorater indbringer af penge, afslører Cody Beals selv, at sponsorindtægterne udgør tyve procent af den samlede indtægt. Og det er altså en væsentlig stigning i forhold til sidste år, hvor sponsorindtægterne udgjorde ti procent af den samlede indtægt.
Det har da også en ganske naturlig forklaring, skriver Cody i sit blogindlæg.
– “Igennem en professionel triatlets karriere, vil sponsorater typisk udgøre en stigende del af de samlede indtægter. I min begynder-sæson som professionel, tjente jeg ikke en cent fra finansielle sponsorater, hvis vi da ser bort fra naturalier og rejsebidrag. Året efter (i 2015, red.), kom ti procent af min indkomst fra kontante sponsorater. I år var det tyve procent, og til næste år, vil det sikkert være mærkbart højere. Det tager tid at bygge sig et CV, et omdømme og nogle kontakter, som er nødvendige for, at kunne sikre sig stabile kontrakter,” skriver Cody og fortsætter;
– “I år var mit første år, hvor alle mine sponsoraftaler, inkluderede et finansielt element. Mest i form af resultatbonusser. Det betyder også, at jeg ikke har taget imod ét eneste sponsorat, som kun består af produkter. Generelt vil jeg hellere købe præcis de produkter jeg ønsker, uden begrænsningerne og forpligtelser, end jeg vil tage til takke med et middelmådigt sponsorat. Det er også årsagen til, at jeg stadig har et relativt begrænset antal sponsorer, og at en stor del af mit udstyr, ikke er sponsoreret.”
Med alle typer af sponsorater medregnet, beløber den samlede indkomst, for sponsorater alene, sig til 63.843 kroner.
En slat penge er hentet fra salg af udstyr og diverse arbejdsopgaver
Med både præmiepenge og sponsorater indregnet i den samlede indkomst, mangler der de mindste poster i den indbringende del af budgettet. Og her er det altså nogle lidt andre beløb, vi taler om.
Én ting som dog indbringer en okay slat penge, er salget af brugt udstyr. Det kan være cykel, hjul, våddragt og lignende. I 2016 har salget af udstyr beløbet sig til 30.000 kroner – så mon ikke salget af en cykel har været med her?
Derudover har Cody Beals også tjent lidt penge, ved at stille op til diverse events og foto-shoots til reklamer. Det har han i alt omsat 9100 kroner på.
Men set i det store billede, så er det ikke her, de fleste penge er blevet hentet.
Coaching er den største udgift – energiprodukter den mindste
Når alle disse penge er kommet ind, skal der selvfølgelig også nogle penge ud igen. Disse penge går til en bred vifte af udgifter forbundet med livet som professionel triatlet.
Kigger vi rent isoleret set på de væsentligste budgetposter, er det udgifter til træner og andre services, som er den største udgiftspost. I 2016 alene, har Cody spenderet ikke mindre end 26.450 kroner på trænere og services – det er altså en god portion af de samlede udgifter på 80.500 kroner. Hvad beløbet til træner og services helt konkret dækker over, skriver han dog ikke noget om. Men skal vi tage et gæt, så er det nok trænere indenfor svømning, cykling og løb, massage, fysioterapeuter og lignende.
Den næststørste udgiftspost i budgettet, bliver fundet i rejseomkostningerne. At rejse frem og tilbage er en dyr ting, og med hele ni stævner fordelt over det amerikanske kontinent, siger det sig selv, at der er lagt en del penge her. De samlede rejseudgifter i 2016, har beløbet sig til 25.870 kroner – og det er altså for kun flyrejser, hoteller, leje af bil, benzin og lignende.
Dernæst kommer udgifter til udstyr, som beløber sig til i alt 9.767 kroner. Her vægter cykeldelen absolut højest, da Cody har brugt 9.400 kroner på den del. På svømning har han spenderet 356 kroner, imens han på løbeudstyr, kun har brugt sølle syv kroner.
Og så kommer vi altså til én af de mest omdiskuterede emner indenfor professionel triathlon; prisen for en pro-licens. Udgiftsposten hedder tri-medlemskaber og forsikringer, men der er ingen tvivl om, at udgiften til at køre professionelt i Ironman-regi, udgør en stor del af denne post. Et såkaldt Ironman Pro Card, koster årligt den nette sum af 6.400 kroner, så det er altså en stor del af de i alt 8.450 kroner, som Cody har brugt på denne budgetpost – men så kan han til gengæld også køre alle de Ironman-stævner, som han måtte have lyst til. Uden at være alt for sikker, så må de resterende 2.000 kroner, gå til forsikringer, klubmedlemskaber og startgebyret til ITU Long Distance World Championship.
Generelt set, er de øvrige udgiftsposter små, i forhold til de tre, som er nævnt herover. Ud af de samlede udgifter på 80.500 kroner, udgør udgifterne til mad på rejserne, fitness-medlemskaber, energiprodukter og diverse, sig til knap 10.000 kroner. Her er udgifterne til energiprodukter den absolut mindste post, da han her kun har spenderet cirka 500 kroner.
Lønnen for en mellemgod professionel triatlet
Som vi så nu alle er blevet klogere på, er titlen som professionel triatlet, ikke den mest økonomisk favorable jobtitel. I hvert fald ikke sammenlignet med andre professionelle sportsgrene. Det er naturligvis klart, at Cody Beals, på trods af nogle flotte resultater i denne sæson, ikke er den største stjerne i international triathlon. Atleter som Javier Gomez, Jan Frodeno, Mirinda Carfrae, Daniella Ryf og Brownlee-brødrene, tjener helt sikkert væsentligt flere penge på triathlon, end Cody Beals’ 237.122 kroner.
Men set som en helhed, giver Cody Beals’ blogindlæg et ganske godt indblik i, hvad en mellemgod professionel triatlet, har af indtægter og udgifter i løbet af en sæson. Og naturligvis også hvad lønnen i sidste ende, ender ud med.
Cody Beals’ blogindlæg kan i øvrigt læses i fuld længde her.