Foto: IRONMAN

Da der sidste år blev opdaget hajer i vandet ved starten på IRONMAN Western Australia, IRONMAN 70.3 Western Australia og IRONMAN 70.3 Busselton, har arrangørerne valgt at ændre svømmeruterne for at holde deltagerne så tæt på kysten som muligt. At svømme ud og omkring Busselton Jetty vil ganske enkelt være for risikabelt. 

Derfor kommer deltagerne fremover ikke længere til at svømme ud for enden af den berømte træbro og tilbage igen. I stedet vil svømmeruterne fremover foregå langs med kysten og maksimalt 300 meter fra stranden.

Den hidtige massestart i IRONMAN Western Australia og IRONMAN 70.3 Western Australia bliver dermed samtidigt ændret til at være med rullende start, imens 70.3 Busselton kommer til at bevare sin bølgestart.

– Atleternes sikkerhed er – og vil – altid være vores primære fokus. Og hver gang en situation kræver ændringer eller aflystning af dele af ruten, undersøger vi efterfølgende om det vil være bedre at ændre eksempelvis ruterne, skriver IRONMAN i en pressemeddelelse.

– Som et resultat af sidste års svømmeaflysninger under IRONMAN 70.3 Busselton i maj og IRONMAN Western Australia og IRONMAN 70.3 Western Australia i december, der skete på grund af opdagelser af hajer, har vi gennemgået alle aspekter af ruten og besluttet at ændre svømmeruterne.

Leave a Reply