Foto: IRONMAN

Danske triatlon fans blev sidste år forkælet i Helsingør, da det største pro-felt nogensinde set i Danmark var til start. Nu tyder meget på, at feltet til dette års KMD IRONMAN 70.3 European Championship bliver endnu stærkere.

IRONMAN har netop offentliggjort på deres Facebookside at ingen andre end Lucy Charles, der blev 2’er til IRONMAN VM på Hawaii, stiller til start. Vi har kontaktet IRONMAN for en kommentar, og her er meldingen at pro-feltet i år ser ud til at blive endnu stærkere end sidste år.

– Det ser meget interessant ud i år. Og det er klart at det siger noget om det niveau vi kommer til at se, at triatleter som Lucy Charles allerede nu melder deres ankomst. Vi forventer de kommende måneder, at kunne præsentere en lang række af verdens bedste triatleter på både herre- og kvindesiden, fortæller IRONMANs Nordiske kommunikationschef Frej Elbæk Schjeldal.

Deltagerrekord

Foruden verdens bedste triatleter er der også udsigt til deltagerrekord i Helsingør. Det fik vi naturligvis også en kommentar fra IRONMAN omkring.

– Der er virkelig stor interesse om KMD IRONMAN 70.3 European Championship. Og det er tydeligt, at sidste års meget vellykkede race har medvirket til, at stævnet ikke bare blandt danske triatleter, men også i resten af Europa, prioriteres. På nuværende tidspunkt har vi netop rundet det antal deltagere vi endte på sidste år. Så der bliver med garanti deltagerrekord igen i år, siger Frej Elbæk Schjeldal på en telefon fra netop Helsingør, hvor IRONMAN i disse dage besigtiger dette års ruter en sidste gang inden de officielt meldes ud.

IRONMAN 70.3 European Championship i Helsingør køres den 17. juni.

DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre, jeg har et ansvarsfuldt og tidskrævende lederjob i detailbranchen og så dyrker jeg triathlon i min fritid, sideløbende med at jeg forsøger at opdatere bare lidt her på siden.

Leave a Reply