Knap er ITUs Executive Board overstået ovenpå Grand Final i Rotterdam, før næste års kalender for VM-serien, World Cup’en og paratriatleternes ditto, er blevet offentliggjort. 

Det bliver med syv World Series-stævner (VM-serien) plus Grand Final, 18 World Cups, 6 Paratriathlon World Cups. Og det forudser ITU, bliver den mest travle racekalender nogensinde.

– Jeg er meget begejstret for den nye kalender. Det er et perfekt mix mellem nye tiltag til vores eventportfolio, klassiske konkurrencer over hele verden og en masse multisport og multiday-events. Vores sport fortsætter med at vokse og udvikle sig, udtaler ITUs præsident Marisol Casado i en pressemeddelelse.

– Vi beholder den ligelige fordeling af præmiepenge for herrer og kvinder i alle ITU-events. Vores officials og komitéer lærer fortsat, og jeg er sikker på at vi kommer til at levere en perfekt sæson.

Sådan ser ITU World Triathlon Series-kalenderen ud i 2018

I sin tiende sæson, kommer VM-serien World Triathlon Series til at bestå af otte byer. Og den ene af byerne, får sin debut på kalenderen. VM-serien starter endnu engang i Abu Dhabi den 3. marts, hvorefter den rykker til kalenderens nye medlem, Bermuda.

Den smukke atlantiske ø, får sit allerførste World Series-race den 28. april.

Næste stop bliver Japan, når Yokohama som én af de venues der har haft længst tid på kalenderen, den 12. maj løber er værter for tredje afdeling. Og herefter går turen videre til Europa, når Leeds for tredje gang byder på VM-race. Det gør den engelske by den 10. juni.

VM-serien fortsætter derefter sin europæiske rejse til endnu en klassiker, når Hamborg står for døren. Ikke kun med en afdeling af VM-serien, men også med Mixed Relay World Championship. Det sker den 14.-15. juli.

Og så bliver Canada for andet år i træk, værter for to afdelinger af verdens mest prestigefyldte kortdistanceserie. Første stop i Canada bliver i Edmonton den 28. og 29. juli, og så går turen til Montreal knap en måned senere, nærmere bestemt den 25. og 26. august.

Til sidst bliver Australiens guldkyst Gold Coast værter for Grand Final, der udover finalestævnet i VM-serien, også kommer til at byde på VM for juniorer, U23 og paratriatleterne. Det sker i perioden den 12. til 16. september.

Samtidigt arbejder ITU også sammen med adskillige af VM-seriens arrangører og nationale forbund, om at skabe sportens allerførste Mixed Team Relay Series. En serie, man hos ITU forventer at kunne fortælle mere om indenfor få uger.

ITU World Triathlon Series-kalenderen 2018

  • 2.-3. marts: Abu Dhabi, De Forenede Emirater
  • 28.-29. april: Bermuda
  • 12.-13. maj: Yokohama, Japan
  • 9.-10. juni: Leeds, Storbritannien
  • 14.-15. juli: Hamborg, Tyskland
  • 27.-29. juli: Edmonton, Canada
  • 25.-26. august: Montreal, Canada
  • 12.-16. september: Gold Coast, Australien

Sådan ser ITU World Cup-kalenderen ud i 2018

Den internationale kortdistancescenes 2. division, nemlig World Cup’en, kommer til at have en ny og moderniseret kalender i 2018. Det gør den med 18 konkurrencer fordelt over hele verden.

Første stop bliver i Cape Town til Februar, imens den sidste bliver i Miyazaki til november. Og mellem de to stævner, byder programmet på flere forskellige scenarier i både sprint, olympisk og semifinale og finale-formatet.

ITU World Cup-kalenderen 2018

  • 10.-11. februar: Cape Town, Sydafrika
  • 10.11. marts: Mooloolaba, Australien
  • 24.-25. marts, New Plymouth, New Zealand
  • 14.-15. april: New Orleans, USA
  • 5.-6. maj: Chengdu, Kina
  • 19.20. maj: Astana, Kazakhstan
  • 2.-3. juni: Cagliari, Italien
  • 9.-10. juni: Huatulco, Mexico
  • 16.-17. juni: Antwerpen, Belgien
  • 8.-8. juli: Tiszaujvaros, Ungarn
  • 18.-19. august: Lausanne, Schweitz
  • 1.-2. september: Karlovy Vary, Tjekkiet
  • 22.-23. september: Weihai, Kina
  • 29.-30. september: Madrid, Spanien
  • 13.-14. oktober: Sarasota, USA
  • 20.-21. oktober: Salinas, Equador
  • 27.-28. oktober: Tongyeong, Sydkorea
  • 3.-4. november: Miyazaki, Japan

Sådan ser ITU Paratriathlon-kalenderen ud i 2018

World Paratriathlon-kalenderen bliver også moderniseret i sit kun andet år, da den får en ny tilføjelse til kalenderen.

Serien skydes i gang i Yokohama sideløbende med World Series, og tager derefter for første gang turen til Iseo i Italien. En by der efterhånden har været værter for adskillige paratriathlon-konkurrencer i det seneste årti.

Efter Iseo gælder det Edmonton, og så lukkes Parariathlon Series af i Gold Coast, som en del af Grand Final. Det er en fuld konkurrencekalender, der sammen med i alt seks Paratriathlon World Cups på fire forskellige kontinenter, giver masser af muligheder for paratriatleterne.

Datoerne for de enkelte af disse afdelinger, offentliggøres i den kommende uger.

ITU Paratriathlon-kalenderen 2018

Verdensmesterskaber
  • 12.-16. september: Gold Coast, Australien
World Paratriathlon Series
  • 12.-13. maj: Yokohama, Japan
  • 27.-29. juli: Edmonton, Canada
  • 30. juni: Iseo, Italien
Paratriathlon World Cups
  • 17. februar: Devonport, Australien
  • 14.-15. april: New Orleans, USA
  • 5.-6- maj: Aquilas, Spanien
  • 26.-27. maj: Eton Dorney, Storbritannien
  • 16.-17. juni: Besancon, Frankrig
  • 13.-14. oktober: Sarasota, USA
DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre, jeg har et ansvarsfuldt og tidskrævende lederjob i detailbranchen og så dyrker jeg triathlon i min fritid, sideløbende med at jeg forsøger at opdatere bare lidt her på siden.

Leave a Reply