Jens Østergaard og Katrine Meldgaard vandt i dag den halve jernmand i Aalborg Triathlon, imens Søren Hyldal Sørensen og Pernille Linder Christensen sejrede på den kvarte.

I dag blev der i Aalborg kørt det traditionsrige Aalborg Triathlon, der for første gang i en række år, ikke var værter for DM på mellemdistancen. Det afholdte dog ikke den arrangerende klub Aalborg Triathlon Klub fra fortsat at byde på en halv ironman, ligesom de også i år arrangerede en kvart én af slagsen.

Jens Østergaard og Katrine Meldgaard vandt på den halve jernmand

Selvom den halve jernmand ikke var et DM i år, så afholdte det ikke nogle af Danmarks skarpeste age groupere fra at stille til start. Og vindertiderne, de vidner da også om at der blev kørt stærkt.

I herrernes race vandt Jens Østergaard (Aarhus 1900 Triathlon) foran Lars Peter Bloch Pedersen (Kalundborg Triathlon) og Rasmus Søndergaard Grønbæk (Silkeborg Motion/Tri-Klub).

Det var en stærk præstation på tværs af alle tre discipliner der sikrede Østergaard sejren, hvor han både havde stærkeste svømme- og cykelsplit, hvorefter han tabte lidt tid på det afsluttende løb – dog langtfra nok til at konkurrenterne kunne få ram på ham bagfra.

Hos kvinderne var det Katrine Meldgaard (MSI Pro Tri) der vandt for anden dag i træk, hvor gårsdagens sejr blev hentet i Hou MiniTri. På anden- og tredjepladsen fik vi Iben Stougaard (Playground Tri) og Anni Friis Pedersen (IFK), der ikke kun stille noget op mod Meldgaards løbetempo.

For det var nemlig lige præcis på løbet af Katrine Meldgaard fik løbet sig op i førsteposition, da hun efter at være kommet op af vandet som treer og derefter kørte sig op på andenpladsen på cyklen, satte kvindernes hurtigste løbesplit og efterlod Stougaard og Pedersen til de øvrige to podieplaceringer.

Søren Hyldal Sørensen og Pernille Linder vandt på den kvarte jernmand

På den kvarte jernmand var der kun et par minutter der adskilte nummer ét og to hos både herrerne og kvinderne.

I herrernes race var Søren Hyldal Sørensen (Aalborg Triathlon Klub) den hurtigste, da han med en stærk cykling fik bragt sig i front med et fornuftigt forspring, der bare ikke kunne lukkes af en ellers stærkt løbende Christian Stounberg (Aarhus 1900 Triathlon), der kom i mål 1:18 efter på andenpladsen.

Sidste podieplads blev besat af David Adelskov (Silkeborg Motion/Tri-Klub) der startede det afsluttende løb ud med at være femmer, men altså derefter fik løbet sig op på tredjepladsen på de 10,5 kilometer løb.

Hos kvinderne var det Pernille Linder (Aalborg Triathlon Klub) der tog sig en sejr med en margin på 2:28 ned til Anna Pedersen (Malling) på andenpladsen og 5:27 til Camilla Lykke (Playground Tri) på tredjepladsen.

Linder tog sejren ved at føre løbet fra start til slut, hvor hun kommer op af vandet sammen med Anna Pedersen, sætter sin følgesvend på cyklingen og derefter fortsat udbygger sit forspring med 20 sekunder på det afsluttende løb.

Resultater Aalborg Triathlon 2017

1/2 jernmand herrer

1 Jens Østergaard, Aarhus 1900 Triathlon, 4:06:32
2 Lars Peter Bloch Pedersen, Kalundborg Triathlon, 4:09:13
3 Rasmus Søndergaard Grønbæk, Silkeborg Motion/Tri-Klub, 4:15:11
4 Morten Andersen, Farsø Tri & Trim, 4:15:43
5 Jesper Eberhard, Aalborg Triathlon Klub, 4:16:30

1/2 jernmand kvinder

1 Katrine Meldgaard, MSI Pro Tri, 4:42:23
2 Iben Stougaard, Playground Tri, 4:47:41
3 Anni Friis Pedersen, IFK, 4:57:24
4 Julie Abildgaard, Ringkøbing, 4:57:58
5 Vibeke Højberg Strebøl, KTK86, 4:58:14

1/4 jernmand herrer

1 Søren Hyldal Sørensen, Aalborg Triathlon Klub, 2:02:02
2 Christian Stounberg, Aarhus 1900 Triathlon, 2:03:20
3 David Adelskov, Silkeborg Motion/Tri-Klub, 2:04:57
4 Mads Larsen, Aalborg Triathlon Klub, 2:06:12
5 Kasper Ougaard, KTK86, 2:06:44

1/4 jernmand kvinder

1 Pernille Linder Christensen, Aalborg Triathlon Klub, 2:19:58
2 Anna Pedersen, Malling, 2:22:27
3 Camilla Lykke, Playground Tri, 2:25:25
4 Sabina Vistrup, Aalborg, 2:30:04
5 Maria Berggren, Aarhus 1900 Triathlon, 2:31:22

Alle resultater kan ses her.

DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre, jeg har et ansvarsfuldt og tidskrævende lederjob i detailbranchen og så dyrker jeg triathlon i min fritid, sideløbende med at jeg forsøger at opdatere bare lidt her på siden.

Leave a Reply