Karrebæksminde Triatlon og IRONMAN Danmark indgår samarbejde frem mod den kommende 2018-sæson
Foto: Karrebæksminde Triatlon

Lokale idrætsforeninger og sportsklubber der hjælper Karrebæksminde Triatlon, kan nu glæde sig til flere penge i klubkassen. Det lokale triatlonstævne har indgået samarbejde med det internationale biludlejningsfirma Avis.

Når du lejer en Avis-bil gennem Karrebæksminde Triatlons hjemmeside, vil 15% af lejebeløbet gå til de lokale sportsforeninger, som Karrebæksminde Triatlon arbejder sammen med.

Avis Sport er et projekt, som startede op i Norge. Nu er det kommet til Danmark, hvor Karrebæksminde Triatlon er med.

– Vi ved, at der er mange idrætsforeninger, der har brug for at tjene lidt ekstra penge til diverse tøj og udstyr. Og det vil vi gerne hjælpe med. Hvis du booker en bil igennem den idrætsforening, vi samarbejder med, så støtter vi med 15% af lejebeløbet, siger Lars Dissing, som er Scandinavian Commercial Director i Norden hos Avis.

Projektet er for alle typer sportsgrene i Danmark, men de går især efter løbssegmentet.

– Vi har lavet et samarbejde med Karrebæksminde Triatlon, hvor der er mange, som kører til stævner, og kan have brug for en bil til samkørsel. Til Karrebæksminde Triatlon skal der måske bruges en varevogn til at transportere cykler, og der giver vi en mulighed for at få den rette bil, men også støtte det lokale, siger Lars Dissing.

Karrebæksminde Triathlon glæder sig til at belønne de lokale kræfter

Karrebæksminde Triatlon samarbejder med lokale sportsforeninger som NIF Svøm og Karrebæk IF. De hjælper til ved stævnet og får dermed gavn af samarbejdsaftalen.

– Det er klart, at det er en stor glæde for os at få sådan en aftale med Avis Sport. For så kan vi belønne de lokale sportsklubber endnu mere. Der kommer deltagere fra hele landet til vores lokale triatlonstævne, og vi havde ikke klaret den uden de lokale kræfter. Og det skal belønnes, lyder det fra Nicholas Sroczynski, som arrangerer Karrebæksminde Triatlon.

Karrebæksminde Triatlon køres i år den 2. juni. Inden da, nemlig den 29. april, køres der dog også duathlon under Karrebæksminde Tri-fanerne.

DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre, jeg har et ansvarsfuldt og tidskrævende lederjob i detailbranchen og så dyrker jeg triathlon i min fritid, sideløbende med at jeg forsøger at opdatere bare lidt her på siden.

Leave a Reply