Tilbage i september, vandt Katrine Amtkjær Nielsen, sin age group i Ironman 70.3 Mooloolaba og blev dermed samtidigt Ironman verdensmester, på den halve ironman distance. I lørdags var hun så til start i Ironman World Championship på Hawaii – og det kan du i øvrigt læse – og minsandten, om hun ikke også løb i mål som verdensmester der.
Du kan her læse Katrines reaktion, ovenpå sit andet Ironman VM-guld, på blot én måned.
Havde gavn er sine erfaringer fra sidste år
I ugen op til Hawaii, publicerede vi her på Pastaparty.dk, et interview med Katrine Amtkjær Nielsen, om forventningerne til det kommende race i Kona. Her fortalte Katrine blandt andet, at hun i Kona vil jagte fornemmelsen af, at have præsteret det ypperste på raceday. Og der fortalte hun også, at hun har kørt Hawaii én gang før og at det var sidste år.
Sidste år, havde hun dog undervurderet racet lidt. Og det har givet hende masser af erfaring, som hun kunne tage med til Kona i år. Erfaring som er vigtigt at have med på Hawaii.
– “Mange har talt om, hvor vigtig erfaring er i det her race. Kan huske, at jeg sidste år tænkte; ja, ja, hvor anderledes kan det være i forhold til det, jeg normalt er oppe mod,” fortæller Katrine Amtkjær Nielsen med et smil og fortsætter;
– “Men i år gik det op for mig, at selv om det kun er min anden gang i Kona, så var der en verden til forske,l både i optakt og til selve racet. Jeg vidste bare lidt mere om, hvad jeg kunne forvente, hvordan stemningen på øen er, hvor meget jeg skulle sige til og fra, hvor jeg skulle bo, hvor jeg skulle spise og så selvfølgelig en bedre fornemmelse af, hvad jeg skulle op imod.”
Havde en perfekt optakt
Med erfaringerne fra sidste år, var der i år lagt op til en bedre optakt, efter ankomsten i Kona. Sidste års erfaringer, gav nemlig Katrine ro i maven op til raceday.
– “Mine erfaringer gav mig en perfekt optakt, med ro i maven og en rigtig solid race plan fra coach Gregers. Det gjorde mig rolig,” forklarer Katrine.
Men var Katrine nu også helt rolig op til den store dag?
– “Sådan nogenlunde, lidt adrenalin skal der jo helst være i blodet,” tilføjer hun smilende.
Overrasket over sin svømning
På raceday må det siges, at Katrine ikke havde kunne præstere bedre. Hun løber med sejren i age group 35-39, efter en solid præstation på særligt cyklingen. Men faktisk hæfter hun sig mest ved svømningen, hvor hun kommer op af vandet, som nummer 36 i tiden 1:07:37.
– “Jeg kom op af vandet elleve minutter hurtigere end sidste år. Jeg fandt, for første gang i min triathlon karriere, nogle fødder i vandet og det sparede både tid og energi. Jeg tror i øvrigt, at forholdene, var til et hurtigere svøm i år, sammenlignet med 2015. Det var en god, og ret overraskende, start på dagen” forklarer Katrine om svømningen.
Første til at ankomme i T2, trods styrt i T1
Med en overraskende hurtig svømning, var Katrine fuld af gåpåmod til resten af dagen. Hun skynder sig igennem T1. Og allerede her, kunne hendes race, faktisk have været overstået.
– “Jeg kom hurtigt gennem T1. Så hurtigt, at jeg gled og slog mig en del på højre side,” forklarer hun om episoden, som kunne have kostet hende racet.
Heldigvis var det ikke tilfældet. Om det er Katrines vilje eller hendes adrenalin, som får hende til at hoppe på cyklen og sætte dagens næsthurtigste cykelsplit, skal være usagt. Men det er i hvert fald hvad hun gør. Og så stiller hun også lige cyklen i T2 som klassens førende kvinde.
– “Det var bare afsted på cyklen. Og med den rette strategi, kunne jeg sætte cyklen i T2, efter 5.25. Nu som nummer ét i gruppen. Det vidste jeg selvfølgelig ikke, men jeg havde en klar følelse, af forbedring fra sidste år. Og benene føltes ikke tunge, trods en temmelig blæsende dag på cyklen.”
Løbet blev ingen stor oplevelse, men vinder alligevel
Hvad der var fuldstændigt fantastisk på både svømningen og cyklingen, manglede til gengæld på den afsluttende marathon. Ifølge Katrine selv, så havde hun det fint hele vejen. Hun manglede simpelthen bare noget mere tempo. Alligevel var det som bekendt nok til at sikre hende sejren.
– “Løbet blev ingen stor oplevelse. Jeg havde det fint hele vejen, men var tvunget at gå i alle aid stations, hvilket forlængede mit løb med nogle minutter. Jeg havde håbet på lidt mere tempo, men det skulle jo senere vise sig, at mit pace var godt nok, til at krydse finish-line som nummer ét i gruppen.”
Hvor Katrine lå hende i sin age group, vidste hun dog undervejs ikke noget om. Alligevel vinder hun med elleve minutter til nummer to, Alison Rowatt fra Storbritanien. Men at hun ikke vidste hvor hun var placeret, fik hende til at give den lidt ekstra gas til sidst.
– “Jeg kunne have sparet mig selv for min sidste 2 kilometer sprint, der betød, at jeg intet husker fra opløbsstrækningen. Men skidt med det. Jeg vandt og det var en kæmpe oplevelse, at få lov at komme på podiet på Hawaii,” fortæller Katrine Amtkjær Nielsen stolt om afslutningen i Kona.
Glad for dobbelt VM-guld, men mere stolt af sin udvikling
Med en titel som dobbelt Ironman verdensmester, skulle man tro, at det ville være de to titler, som Katrine ville være mest stolt af. Men selvom hun er yderst glad for begge titler, så er det mere hendes udvikling som hun er stolt af.
– “Det er faktisk helt vildt. Og ordet surrealistisk, er poppet op i mit hoved, en masse gange. Jeg er selvfølgelig super glad for, at al mit arbejde bliver kronet med så fine titler, men egentlig er jeg mere stolt af min udvikling i år,” forklarer Katrine selv om følelserne, efter at have vundet dobbelt VM-guld.
– “Det er fedt at få titlerne, fordi triathlon i Kina boomer lige nu og førstepladserne har givet vores tri-samfund et lille boost. Vi kan godt være med, selvom forholdene til tider er lidt udfordrende,” fortæller hun videre, med hentydning til, at hun bor i den kinesiske millionby, Shanghai.
– “Jeg er også sikker på, at titlerne kan åbne nogle spændende døre her i østen. Og dem glæder jeg mig til at se, hvad der venter bag. I forhold til sponsorer, er det også rigtig dejlig, at kunne rette lidt opmærksomhed mod dem. De har forkælet mig meget og det er rart at kunne give noget igen. Men igen, jeg er mere stolt af udviklingen, jeg har gennemgået i år. Heldigvis mener Gregers (Katrines træner, red.), at der er mere potentiale i mig. Så efter en tiltrængt off-season, glæder jeg mig til at bygge op på ny og se, hvad der venter af nye PB’ere.”
Sæsonen er ikke helt slut endnu
Efter at have vundet VM-guld på både den halve og den hele Ironman, ville de fleste af os nok have sagt, at det var dén sæson. Men for Katrine, mangler hun lige et enkelt race endnu, før off season står for døren. Og der er alligevel lidt over en måned til.
– “Min sæson har været noget nær perfekt. Ingen skader og stor udvikling i alle tre discipliner. Nu skal jeg lige holde tungen lige i munden og se, om jeg kan holde motivationen høj, så jeg kan afslutte en lang 2016-sæson den fjortende november med Ironman 70.3 Xiamen,” fortæller Katrine om sin kommende sæsonafslutning.
Den kommende sæson har fokus på Kina og dobbelt VM
Selvom Katrines sæson endnu ikke er helt afsluttet, så ved hun allerede hvad hendes fokus bliver i den kommende sæson. Hun skal naturligvis forsvare sine VM-titler og så skal hun også køre nogle af de mange nye kinesiske stævner.
– “Jeg er så småt ved at planlægge sæson 2017. Her kommer VM i halv og hel jo til, at fylde meget i anden halvdel af året. I første del skal der nok fokuseres på de mange nye races i Kina. Og så har jeg et hurtigt race i Europa i tankerne, men der skal brikkerne lige falde på plads.”
– “Der er ingen tvivl om, at der venter en spændende sæson. Då må vi se, om formen kan skærpes yderligere og nok til at forsvare de to titler,” slutter Katrine Amtkjær Nielsen.
Et stort, stort tillykke skal lyde, til Katrine, med de to titler!