Er det atleternes eget ansvar at finde vej på ruten under konkurrence, hviler ansvaret udelukkende på udøverne eller deles arrangører og atleter om ansvaret? Det giver jeg her min personlige holdning til.

Vi hører det af og til; at atleter blive ledt forkert på ruten og kommer langt bagefter konkurrenterne. Herhjemme så vi det så sent som til DM i cross triathlon i Svendborg i starten af måneden, hvor rigtigt mange af deltagerne blev forvirret på det afsluttende løb og dermed – helt ufrivilligt – kom til at skyde genvej til en efterfølgende diskvalifikation.

I Karrebæksminde Triatlon i starten af juni, var de førende herrer også kommet på omveje efter at føremotorcyklen tog en forkert vej ud af en rundkørsel. Det kostede dem 10 kilometer ekstra på cyklen og en glippet mulighed for at køre med om sejren – en fejltagelse som arrangørerne i øvrigt har kompenseret de implicerede atleter for, ved at udbetale dem alle præmiepenge svarende til en andenplads.

Og i søndags skete det så for danske Line Thams, der suverænt lå helt alene i front på cyklen i Challenge Roma 753, hvorefter hun – da hun endelig fandt tilbage på ruten – var rykket ned som nummer to med et par minutter op til den nu førende kvinde Laura Siddall.

Men er det egentligt ikke atleternes eget ansvar at finde vej på ruten?

Her er jeg lidt splittet. For jo, naturligvis – og det står også i reglerne, som vi har taget et kig på herunder – at det er atleternes eget ansvar at finde vej. Og jo, med høj puls kan man også nemt lave fejl, hvor det er skide nemt at skyde skylden på arrangørerne.

I ITUs regelsæt står der følgende om atletens ansvar:

  • 2.1 xiii: Follow the prescribed course (at følge den foreskrevne rute)

Såfremt en atlet ikke følger den foreskrevne rute, medfører det;

  • 33.2: Warning and re-enter the race by the same point. If not: DSQ (en advarsel og en genoptagelse af konkurrencen fra samme sted. Hvis ikke: diskvalifikation)

Men når vi snakker om store stævner som dem i Challenge og IRONMAN-serierne, så er det min mening at ansvaret ligger på arrangørernes skuldre. I hvert fald når det kommer til ansvaret for de køretøjer der ligger foran de førende atleter og de officials/trafikdirigenter der står ved hvert et sving.

I søndagens tilfælde i Rom, er det lige netop føremotorcyklen og et par politimænd der skabte så meget forvirring for Line Thams, at hun valgte at følge anvisningerne og tog den gale vej.

For hun kendte faktisk godt ruten. Men taget i betragtning at arrangørerne ændrede cykelruten kun to dage før raceday, at føremotorcyklen kørte den forkerte vej og at op til flere politifolk råbte hun skulle til højre (istedet for til venstre), så er det svært at se hvilken skyld atleten selv har.

Som Line selv så voksent fortalte i dette post-race interview; ‘Det er jo vores ansvar som atleter at kende ruten, så jeg var faktisk også ret sikker på at jeg skulle til venstre i det pågældende sving. Men når der står flere politimænd og råber ‘right right right’, og lead motorbike også kørte den vej, så tænkte jeg at de nok bare havde lavet ruten om, og tænkte ihvertfald ikke på at jeg skulle stoppe op og snakke med dem, om det nu også kunne være rigtigt’.

Line har efterfølgende valgt at trække på skuldrene af situationen og droppet alt om at tænke på hvis’erne. Nogle hvis’ere der kunne have givet flere præmiepenge på kontoen, hos en atlet, der lever af en i forvejen lille løn taget indsatsen i professionel idræt i betragtning.

Så i mine øjne – og det er måske endda kun i mine øjne – så synes jeg ikke at fejl som disse hører hjemme i professionel triathlon. Eller i professionel sport i det hele taget.

Disclaimer: Denne klumme afspejler mit personlige synspunkt og ikke nødvendigvis resten af redaktionens. 

DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre. Og så ser jeg mig selv som ret ambitiøs med tri-sporten, hvor jeg ovre på min personlige hjemmeside Mortenfalkstorling.dk, blogger om min tri-rejse.

2 KOMMENTARER

  1. Jeg synes, at du beskriver problematikken fint.
    Selvfølgelig skal vi selv kende ruten. MEN helt overordnet skal vi følge de anvisninger, vi får. Der kan være sidste øjebliksændringer – færdselsuheld, trafikprop eller lignende.
    Line gjorde efter min mening det rigtige, som desværre var det forkerte.
    Ved DM-½ i Juelsminde var den forreste gruppe under svømningen på anden sløjfe undervejs mod den forkerte boje. De blev så ledt på rette vej (øjenvidne fra anden gruppe :-).
    Det var vel egentlig forkert – skulle de ikke bare have svømmet forkert!

    • Dét med svømningen i Juelsminde var jeg faktisk ikke klar over, selvom jeg selv var tilstede. Men okay, mod slutningen af svømningen stod jeg lige udenfor skiftezonen. Men ja – skulle reglerne følges til punkt og prikke, så skulle de faktisk ikke ledes tilbage.

      Husker et mindre race i Rødekro for et par år tilbage. 2014 tror jeg. Andreas Petz havde lagt godt fra land og skaffet sig et godt forspring ret hurtigt – lige indtil han fandt ud af at han havde svømmet efter den forkerte bøje. Så måtte han tilbage igen og svømme efter den rigtige. Her fik han i hvert fald ingen hjælp 😉

Leave a Reply