Der er én ting du altid kan regne med når det kommer til Lionel Sanders. Og det er, at han ikke er bleg for at prøve noget nyt. Og senere på måneden, kommer han til at forsøge sig i noget helt nyt, når han stiller til start i et CVR World Cup-event i virtuel cykling.

Cykelløbet Lionel Sanders stiller til start i, er dermed ikke et fysisk cykelløb. Til gengæld er det et virtuelt cykelløb, der bliver kørt på en platform i stil med Zwift. En platform Lionel Sanders bruger i langt hovedparten af sin cykeltræning.

– For at blive bedre, er du nødt til at komme ud af din komfortzone. Så jeg er meget begejstret for at annoncere, at jeg kommer til at stå ansigt til ansigt med nogle dygtige rendyrkede cykelryttere, skriver Lionel Sanders på sin Instagram-konto.

Lionel Sanders: Fremtiden for indendørs cykling

CVR World Cup’en som Sanders kommer til at stille til start i, bliver kørt i Los Angeles den 24. og 25. marts. På arrangørernes hjemmeside, står der bl.a. at ‘Cycligent CVR World Cup er én blandt mange spirende sportevents, der forsøger at forene populariteten fra e-sport med viljen og evnerne fra eksisterende atleter, for at tilbyde digitale sportfans noget de aldrig har oplevet før‘.

Alt i alt vil der være 12 herrer til start i Las Vegas-eventet. Den ene er selvsagt Lionel Sanders, imens de øvrige 11 cykelryttere er blandt de højest rangerede på verdensplan på selve platformen.

Lionel Sanders’ deltagelse sker efter en invitation fra arrangørerne, og det er med stolthed at han selv skal deltage i begivenhederne i Las Vegas.

– Det her er fremtiden for indendørs cykling. Så hvis du ikke før har hørt om det, skal du tage at tjekke det seneste race ud på Youtube, slutter Lionel Sanders på Instagram (videoen fra det seneste race kan ses herunder).

DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre, jeg har et ansvarsfuldt og tidskrævende lederjob i detailbranchen og så dyrker jeg triathlon i min fritid, sideløbende med at jeg forsøger at opdatere bare lidt her på siden.

Leave a Reply