I morgen løber en af Danmarks absolutte klassikere af stablen, når Silkeborg Triathlon skydes i gang på både den kvarte og den halve jernmandsdistance. Som noget helt nyt indførte arrangørerne sidste år et stævne på sprintdistancen dagen før det klassiske race, og det er så dét der er blevet kørt i dag.

Silkeborg Sprint Triathlon foregår i og omkring Almind Sø, og er lynhurtigt blevet et populært race blandt de mere dødelige triatleter. Men det afholder nu ikke deltagerne fra at køre stærkt, for dagens to vindere Bastian Peitersen og Elisabeth Nielsen har alligevel kørt ind i tider der kræver god form.

Således kom herrernes vinder Bastian Peitersen over målstregen i tiden 0:52:10, hvilket han gjorde på distancen 350-17-5. Peitersens vindertid var til gengæld kun 46 sekunder hurtigere end dagens nummer to Christian Stounberg, imens der derefter skulle gå yderligere 9,5 minut før Wilfred Hove Lasthein rundede podiet af.

Elisabeth Nielsen var derimod en anelse mere sikker på sejren i kvindernes klasse, hvor hun kom igennem de 350 m svømning, 17 km cykling og 5 km løb i tiden 1:06:28. Det var 1:09 hurtigere end Silja Hansen der besatte andenpladsen, imens Daniella Watson Pedersen kunne stille sig på det sidste podietrin yderligere 2,5 minut efter.

I morgen gælder det så den klassiske Silkeborg Triathlon på kvart- og halvdistancen, hvor professionelle Chris Fischer er bekræftet som deltager på den halve og hvor sidste års vinder på halv-distancen Nicholas Ward Munoz, er bekræftet på startstregen på den kvarte.

Resultater Silkeborg Sprint Triathlon 2017

Herrer

1 Bastian Peitersen, Aalborg Triathlon Klub, 0:52:10
2 Christian Stounberg, Aarhus 1900 Elite Triathlon, 0:52:56
3 Wilfred Hove Lasthein, Aarhus Swim, 1:02:30
4 Nikolaj Bundgaard Sørensen, 1:03:09
5 Jacob Hyldgaard, 1:05:39

Kvinder

1 Elisabeth Nielsen, SAK77, 1:06:28
2 Silja Hansen, 1:07:37
3 Daniella Watson Pedersen, TIF Triathlon, 1:09:55
4 Iben Sønnichsen, Fredericia Triathlon Team, 1:11:48
5 Else Krogsgaard Knudsen, 1:13:30

Alle resultater kan ses her.

DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre. Og så ser jeg mig selv som ret ambitiøs med tri-sporten, hvor jeg ovre på min personlige hjemmeside Mortenfalkstorling.dk, blogger om min tri-rejse.

Leave a Reply