I høj solskin og blæst blev der i dag kørt det klassiske Haderslev Triathlon Original, hvor Morten Banke og Sasja Haislund Vinther sejrede på den halve jernmand, imens Line Bonde og Kristian Høgenhaug sejrede på den kvarte.
Med mere end 200 deltagere blev der i høj solskin og blæst i dag kørt det klassiske Haderslev Triathlon på distancerne 1900-90-21.1, 950-45-10,5 og 400-18-5. Samtidigt blev der også kørt duathlon på distancen 5-45-5.
Morten Banke og Sasja Haislund Vinther sejrede på den længste distance hos henholdsvis herrerne og kvinderne. På mellemdistancen var Line Bonde hurtigst hos kvinderne, imens Kristian Høgenhaug vandt hos herrerne – og så var Maria Berggren og Kim Asferg Mikkelsen hurtigst i duathlon-racet.
Morten Banke og Sasja Haislund Vinther sejrede på 1/2 jernmand
På dagens længste distance – den halve jernmand – var det Morten Banke (Randers Freja Triathlon) der var hurtigst hos herrerne foran Kristian Hindkjær (Aarhus 1900 Triathlon) og Christian Godtfredsen (Aarhus 1900 Triathlon).
Det var ellers ikke Banke der var første mand oppe af andet klokken tidligt i morges. Faktisk var han én af de sidste på distancen der kom på land, hvor det i stedet var Hindkjær der tog teten og førte an i en føregruppe på fem mand der alle repræsenterede Aarhus 1900 Triathlon.
Hindkjærs føring holdte hele vejen gennem cyklingen, hvor han samtidigt fik lagt afstand til samtlige konkurrenter. Morten Banke viste sig dog væsentligt hurtigere i løbeskoene, og så var der cirka halvvejs inde på det afsluttende løb tid til en ny mand i front.
Ingen fik derefter ram på Banke, der dermed kunne krydse målstregen som vinder af dette års Haderslev Triathlon i tiden 4:01:34. Knap fire minutter senere krydser Kristian Hindkjær Målstregen som nummer to, imens der skulle gå yderligere 3,5 minut før Christian Godtfredsen krydsede stregen som nummer tre.
Hos kvinderne var det Sasja Haislund Vinther, der vandt foran Anette Paulsen (TRIX14) og Ingrid Hougaard (Kolind). Sasja Haislund Vinther førte fra start til slut og kom ind i en tid der var svær for de øvrige kvinder at hamle op med – 4:38:00 blev sluttiden for Vinther og det var mere end en halv time hurtigere end Anette Paulsen på andenpladsen og halvanden time hurtigere end Ingrid Hougaard på tredjepladsen.
Line Bonde og Kristian Høgenhaug vandt 1/4 jernmand
Der var som sagt kun få kvinder til start på den lange distance, men så var der til gengæld væsentligt flere af dem på den kvarte jernmand. Her var Line Bonde den hurtigste, da hun besejrede Kristina Langwadt (FFD Kralupy Tri) på andenpladsen og Anne Charlotte Igens (Tri Club Denmark) på tredjepladsen.
Bonde tog allerede føringen på de 950 meter svømning, og fulgte derefter op med hurtigste cykelsplit der dermed fik hende ind i T2 som den klart førende kvinde. Der var her så stort et forspring at meget skulle ske hvis ikke det skulle blive til en sejr til Bonde, og selvom konkurrenterne havde lidt mere fart i løbeskoene, var der ikke noget der forhindrede hende i at løbe først over målstregen. Heller ikke selvom Kristina Langwadt var uhyggeligt tæt på til sidst.
Line Bonde formåede dermed at holde føringen hele vejen til mål, hvor hun vandt i tiden 2:22:44, imens Kristina Langwadt krydsede stregen som nummer to kun ni sekunder efter Bonde. Nummer tre blev Anne Charlotte Irgens der sluttede i tiden 2:33:40.
Hos herrerne var det Kristian Høgenhaug (Aarhus 1900 Triathlon) der var klart hurtigst og vandt med knap fem minutter til Andreas Petz (Rødekro Tri & Motion) og 6,5 minutter til Marian Borsinksi (Odense Triathlon Klub).
Tilsyneladende har tidtagningssystemet drillet, men ifølge rapporterne fra Haderslev skulle det have været et utroligt spændende race på herrernes kvarte distance fra start til slut, hvor flere atleter var i spil til podieplaceringerne på det afsluttende løb. Således var der under ét minut mellem fjerde- femte- og sjettepladsen, hvor Niels Brandt-Jørgensen blev nummer fire, Jesper Staulund nummer fem og Lars Lomholt nummer seks.
I sidste ende var det dog Høgenhaug der krydsede stregen som en klar vinder.
Resultater Haderslev Triathlon Original 2017
1/2 Jernmand kvinder
1 Sasja Haislund Vinther, Tri4, 4:38:00
2 Anette Paulsen, TRIX14, 5:09:43
3 Ingrid Hougaard, Kolind, 6:12:55
1/2 Jernmand herre
1 Morten Banke, Randers Freja Triathlon, 4:01:34
2 Kristian Skov Hindkjær, Aarhus 1900 Triathlon, 4:03:21
3 Christian Godtfredsen, Aarhus 1900 Triathlon, 4:06:58
4 Nikolaj Rud Sørensen, Aarhus 1900 Triathlon, 4:07:44
5 Jesper Jensen, Aarhus 1900 Triathlon, 4:12:06
1/4 Jernmand kvinder
1 Line Bonde, 2:22:44
2 Kristina Langwadt, FFD Kralupy Tri, 2:22:53
3 Anne Charlotte Igens, Tri Club Denmark, 2:33:40
4 Katja Zenia Andersen, Aarhus 1900 Triathlon, 2:36:21
5 Lone Skov, Amager Triathlon Klub, 2:42:06
1/4 Jernmand herrer
1 Kristian Høgenhaug, Aarhus 1900 Triathlon, 1:56:56
2 Andreas Petz, Rødekro Tri & Motion, 2:01:51
3 Marian Borsinski, Odense Triathlon Klub, 2:03:28
4 Niels Brandt-Jørgensen, ZEROD, 2:04:01
5 Jesper Staulund, Haderslev TRI 2000, 2:04:09
Kortdistance herre
1 Oliver Martinussen, 1:02:35
2 Jean Pedersen, Multiatleterne, 1:18:02
3 Thomas Vilhelmsen, Kolding Triathlon Klub, 1:19:04
4 Søren Nielsen, Haderslev TRI 2000, 1:25:50
5 Flemming Jørgensen, Multiatleterne, 1:28:31
Kortdistance kvinder
1 Ulla Radmer, Multiatleterne, 1:32:31
2 Karina Jørgensen, Multiatleterne, 1:34:52
3 Pia Lorentzen, Haderslev TRI 2000, 1:35:37
4 Lene Johansen, Multiatleterne, 1:35:39
5 Irene Holm, Multiatleterne, 1:58:09
Duathlon kvinder
1 Maria Berggren, Aarhus 1900 Triathlon, 2:11:59
2 Christina Kjær, Odense SV, 2:13:43
3 Karina Christiansen, 2:21:19
4 Mette Fabricius, FysioFab, 2:23:01
5 Lone Frederiksen, Sydbank, 2:44:31
Duathlon herre
1 Kim Asferg Mikkelsen, Vejen Tri og Motion, 1:51:23
2 Jesper Meins, Haderslev IF, 1:55:49
3 Rene Steenberg Olsen, Haderslev Kommune, 1:58:37
4 Nikolaj Dam Bülow, Hinnerup, 2:00:21
5 Mikael Søgaard, Rødding Triathlon Klub, 2:01:44
Alle resultater kan ses her.