Foto: Jels.dk

Der blev i dag konkurreret i 1/2 og 1/4 distance. På 1/2 distance hos herrerne dominerede Brødrene Rud Sørensen, der vandt foran holdkammeraten Jesper Jensen. Hos kvinderne vandt Camilla Christensen foran Katja Bjerre og Gudrun Lønborg. På 1/4 distance vandt Lise Sohl og Michael Toftelund. 

Der blev i dag dystet i Jels, hvor Jels Triathlon 2017 blev afholdt. Det foregik med to distancer: 1/4 eller 1/2 jernmand.

Stævnet foregik med svømning i Jels Nedersø og en cykelrute på 22 km i området øst fra starten ved Nedersø. Til sidst skulle der løbes på en løberute på 5,25 km omkring Nedersø på skovstier, grus og lidt asfalt og lignende.

Brødrene Rud Sørensen blev nr. 1 og 2, mens holdkammerat Jesper Jensen blev nr. 3 på 1/2 distance

Hos herrerne var det en sand brødredominans, der udspillede sig. De to brødre, Nikolaj Rud Sørensen og Simon Rud Sørensen – begge fra Aarhus 1900 Triathlon, formåede at tage de to øverste trin på podiet på 1/2 jernmandsdistancen.

Ikke nok med dette tog holdkammeraten Jesper Jensen (Aarhus 1900 Triathlon) den sidste plads på podiet, og dermed endte Aarhus 1900 Triathlon ligesom igår, hvor Aarhus 1900 Triathlon ligeledes dominerede.

Sejren for Nikolaj Rud Sørensen kom i hus ved, at han holdt sig til under svømningen og svømmede i tiden 32:11 – han var således blandt de hurtigste på svømningen.

På cyklen satte Nikolaj Rud Sørensen en fænomenal tid. Han kørte hurtigste tid af alle og kørte i tiden 2:12:43. Dermed lå han på en klar førsteplads efter cyklingen, men spørgsmålet var, om han havde mere tilbage i tanken til at forsvare førstepladsen.

Det havde han. Selvom brormand fik halet lidt ind på Nikolaj Rud Sørensen på det afsluttende halvmarathon, havde Nikolaj et stort nok forspring til at kunne løbe først over målstregen, mens Simon Rud Sørensen tog andenpladsen.

Hurtigste løbetid blev sat af Jesper Jensen i tiden 1:22:47, og det var nok til, at Jesper Jensen sluttede som nr. 3.

Nikolaj Rud Sørensen vandt i sluttiden 4:12:32, mens Simon Rud Sørensen blev nr. to i tiden 4:14:29. Jesper Jensen tog tredjepladsen i tiden 4:17:01.

Camilla Christensen vandt foran Katja Bjerre og Gudrun Lønborg på 1/2 distance

Hos kvinderne var der ingen tvivl. Camilla Christensen (Triumf) vandt i sikker stil med cirka tre kvarter til nærmeste konkurrent.

Det var dog ikke Camilla Christensen, der var den hurtigste op af vandet hos kvinderne. Det var Katrina Wilhite (Sparks), der svømmede hurtigst i tiden 32:04. Camilla Christensen svømmede dog næsthurtigste tid cirka fem minutter langsommere.

På cyklen fik Camilla Christensen dog hurtigt lukket det hul. Hun kørte den hurtigste tid af kvinderne i tiden 2:41:43 Gudrun Lønborg (HGATM) bevægede sig dog op i placeringerne ved at køre den næsthurtigste tid i tiden 2:54:55. Der var dog allerede nu et godt stykke vej op til Camilla Christensen for de nærmeste forfølgere.

Det store forspring fik dog ikke Camilla Christensen til at sætte farten ned. Hun løb hurtigste tid hos kvinderne og løb i tiden 1:31:39 og kunne dermed krydse målstregen som klar vinder hos kvinderne.

Katja Bjerre (Vejen Tri og Motion) formåede at indhente en del, da hun løb rigtig hurtigt og kom ind i næstbedste løbetid i tiden 1:40:18 og samtidig kravle op på andenpladsen samlet. Gudrun Lønborg sluttede på en tredjeplads.

Camilla Christensen vandt i den samlede tid 4:53:24, mens Katja Bjerre sluttede i tiden 5:39:04. Gudrun Lønborg sluttede på tredjepladsen i tiden 5:43:49.

Lise Sohl og Michael Toftelund vandt på 1/4 distance

Udover distancen 1/2 jernmand blev der også dystet i 1/4 distance for både mænd og kvinder.

Hos herrerne var det Michael Toftelund (Svendborg Triathlon Klub), der var den hurtigste. Han vandt i tiden 1:59:19. Han vandt foran Oliver Martinussen (BODYzen Coaching), der kom ind på andenpladsen i tiden 2:04:04. Tredjepladsen gik til Jonas Aagard Ernst, der sluttede i tiden 2:07:53.

Hos kvinderne blev vinderen Lisa Sohl (Odense Triathlon Klub). Hun formåede at vinde i tiden 2:25:32, mens holdkammeraten, Sanne Stjernholm Andersen (Odense Triathlonklub) blev nr. to i tiden 2:37:36. Rie Hollænder Ibsen (Ibsen Fuger) blev nr. tre i tiden 2:42:18.

Resultater Jels Triathlon 2017

1/2 distance, herrer

1 Nikolaj Rud Sørensen, Aarhus 1900 Tirathlon, 4:12:32
2 Simon Rud Sørensen, Aarhus 1900 Triathlon, 4:14:29
3 Jesper Jensen, Aarhus 1900 Triathlon, 4:17:01
4 Jens Irgens, Hareskovens Triatlon Klub, 4:23:53
5 Leif Lundstrøm, Tribikeruncoach.dk, 4:41:17

1/2 distance, kvinder

1 Camilla Christensen, Triumf, 4:53:24
2 Katja Bjerre, Vejen Tri & Motion, 5:39:04
3 Gudrun Lønborg, HGATM, 5:43:49
4 Maja Lykke Schmidt, Triumf, 5:49:55
5 Jonna Elsborg, Triumf, 5:59:49

1/4 distance, herrer

1 Michael Toftelund, Svendborg Triathlon Klub, 1:59:19
2 Oliver Martinussen, BODYzen coaching, 2:04:04
3 Jacob Aagaard Ernst, OTK, 2:07:53
4 Daniel Nykvist Larsen, Odense Triathlon Klub, 2:08.53
5 Michael Christensen, Multiatleterne, 2:10:06

1/4 distance, kvinder

1 Lise Sohl, Odense Triathlon Klub, 2:25:32
2 Sanne Stjernholm Andersen, Odense Triathlon Klub, 2:37:36
3 Rie Hollænder Ibsen, Ibsen Fuger, 2:42:18
4 Charlotte Boye, Fredericia Triathlon Team, 2:44:25
5 Bianca Ohlsen, Aarhus 1900 Triathlon, 2:48:49

Se alle resultaterne her. 

DEL
Alexander Bojsen er skribent på Pastaparty.dk og elsker at skrive. Han har desuden tilbage i år 2016 gennemført IRONMAN Copenhagen og dyrker i dag cykling på højt niveau.

Leave a Reply