Pro-feltet til juni måneds Escape from Alcatraz Triathlon er blevet offentliggjort… Og det er nogle stærke nogen.
En flot række af olympiske triatleter vil være at finde på startstregen til dette års Escape from Alcatraz Triathlon den 11. juni i San Fransisco. Seks atleter der konkurrerede i Rio er en del af pro-feltet inklusiv navne som Ben Kanute, Greg Billington, Katie Zafares, Flora Duffy, Erin Densham og Barbara Riveros. Derudover vender sidste års vinder Holly Lawrence til start, ligesom Paula Findlay og Andy Potts også stiller til start. Sidstnævnte har i øvrigt vundet racet hele seks gange.
– “Jeg kan ikke vente med at forsvare min titel i Escape from Alcatraz Triathlon i år,” fortæller den kvindelige vinder fra sidste år, Holly Lawrence, i en pressemeddelelse. “At konkurrere på denne rute er den eneste måde man kan forberede sig på dette race på. Jeg håber at mine erfaringer med ruten fra sidste år hjælper mig med at være konkurrencedygtig mod dette års stærke felt.”
Escape from Alcatraz, der startede i 1981, starter med 2,4 kilometer svømning fra den berømte Alcatraz Island. Turen herfra går fra ét af verdenshistoriens mest omtalte fængsler og ind til Marina Green på fastlandet. Derefter venter en teknisk og krævende cykeltur på 29 kilometer, efterfulgt af knap 13 kilometer løb til Baker Beach, der undervejs byder på den krævende stigning “Sand Ladder” (sandstigen) på ikke mindre end 400 trin.
Pro-feltet i Escape from Alcatraz Triathlon 2017
Herrer: | Land |
---|---|
GREG BILLINGTON | USA |
KEVIN COLLINGTON | USA |
CAMERON DYE | USA |
BEN KANUTE | USA |
MAX FENNELL | USA |
SEAN JEFFERSON | USA |
ERIC LAGERSTROM | USA |
MAURICIO MENDEZ | MEXICO |
ANDY POTTS | USA |
TOMMY ZAFERES | USA |
Kvinder: | Land |
ERIN DENSHAM | AUSTRALIEN |
FLORA DUFFY | BERMUDA |
PAULA FINDLAY | CANADA |
LAUREN GOSS | USA |
HOLLY LAWRENCE | STORBRITANIEN |
BARBARA RIVEROS | CHILE |
ELLIE SALTHOUSE | AUSTRALIEN |
KATIE ZAFERES | USA |