En kedelig tendens ser ud til at brede sig i denne tid. For kort tid siden, kunne vi her på sitet afsløre, at det ellers så populære Powerman Danmark blev aflyst. Og det samme gør sig nu gældende for den østriske søster, Powerman Austria, som efter flere år med det store duathlonstævne, har måtte tage en pause i 2017.

Powerman Østrig: Håber vi mødes igen i 2018

Hvor det herhjemme i Danmark er økonomien, der har gjort, at Powerman Danmark måtte aflyse i 2017, har arrangørerne bag Powerman Østrig, en lidt anden forklaring. Selvom tilmeldingerne allerede har været åbne til det østrigske race i lidt tid, har de valgt at holde en pause i 2017, for at vende stærkt tilbage i 2018.

Det er i hvert fald hvad de skriver på deres Facebook-side.

– “Vores team har lørdag besluttet, at tage en pause fra Powerman i 2017, og samtidigt begynde planlægningen af Powerman Østrig 2018. Efter mere end 20 år med Powerman, trænger vores stævne til en gennemgående renovering og fornyelse. Nogle af de medarbejdere, som har været med fra starten, har forladt os, og nye medarbejdere ønsker at komme med ombord og indarbejde nye ideer. Vi beder alle dem, der har set frem til Powerman 2017, at forstå dette nødvendige skridt, og håber, at vi allersenest mødes igen i Powerman Østrig 2018,” skriver Powerman Østrig på deres Facebook-side.

Stævnet var planlagt til at være det østrigske duathlon mesterskab

Aflysningen af Powerman Østrig, som oprindeligt skulle være kørt den 20. august, er ikke noget, som falder i god jord hos alle deres følgere på Facebook. Problematikken er særligt, at racet allerede stod i kalenderen, som det officielle østriske mesterskab i duathlon, og det betyder nu, at det umiddelbart samtidigt ser ud til, at der i 2017 ikke kommer et østrisk duathlon-mesterskab. Medmindre det bliver skubbet fire måneder frem i kalenderen og skal køres i en mere ekstrem form i Mürzman Extreme Duathlon den 24. april.

Spørgsmålet er så nu, hvorvidt populariteten hos Powerman vil stige fremover, når nu to af de store stævner på kort tid, offentligører, at de aflyser deres 2017-stævner. En dansk triatlet, Frank Klok, skriver det i hvert fald ret godt på Powerman Østrigs Facebook-side:

– “Danmark og så Østrig… Er der nogen der tør, at tilmelde sig disse stævner igen, når de aflyser,” skriver Frank Klok.

Du kan i øvrigt se den officielle melding fra Powerman Østrig her:

Der meldes ikke noget om, om de tilmeldte deltagere, får deres startgebyrer retur. Og om der rent faktisk bliver et stævne i 2018, må vi også vente med at se. Alt andet lige, tegner det i hvert fald ikke godt for den store duathlon-arrangør.

Skulle du i øvrigt have lyst til at læse mere om Powerman Danmark-sagen, så har vi skrevet tre artikler om det. Dem finder du herunder, i rækkefølge for, hvornår de er skrevet:

DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre. Og så ser jeg mig selv som ret ambitiøs med tri-sporten, hvor jeg ovre på min personlige hjemmeside Mortenfalkstorling.dk, blogger om min tri-rejse.

Leave a Reply