Richard Murray vandt Super League Triathlon på Hamilton Island. I den kommende weekend skal han forsvare sin titel i Super League Triathlon Jersey
Foto: Delly Carr

For anden gang i historien, bliver der i den kommende weekend kørt Super League Triathlon på den britiske ø Jersey. For mange tri-interesserede er det en stor begivenhed. Men hvor følger man lige bedst med og hvornår skal man zoome skarpt ind?

Med danske Andreas Schilling på startstregen, er det i hvert fald ikke blevet mindre interessant at skulle følge Super League på Jersey Island.

Og heldigvis er der op til flere gode muligheder for at følge to-dages racet tæt.

Udover at vi her på Pastaparty.dk naturligvis kommer til at skrive om Super League i de næste par dage – dog primært med fokus på Schilling – så er der også et par andre muligheder for at følge begivenhederne tæt.

Arrangørerne streamer nemlig både herrernes og kvindernes race både lørdag og søndag. Det gør de på Superleaguetriathlon.com. Samtidigt kan du også følge racerecaps og gense hvert livestream på Super Leagues Youtube-kanal.

Har du abonnement til Eurosport Player, kommer du også her til at kunne følge med i begivenhederne. Det kan du på nedenstående tidspunkter.

Og så er der naturligvis Super League Triathlons Facebook-side, hvor godt nok ikke bliver livestreamet, men hvor der uden tvivl nok skal komme masser af opdateringer og interviews.

Sendetider for Super League Triathlon på Jersey Island

Én ting er hvor Super League kan følges. En anden ting er hvornår det kan følges.

Ønsker du at følge begivenhederne live, så livestreames der som sagt på Super Leagues hjemmeside. Og det gøres der på tidspunkterne i skemaet herunder:

Dag

Dansk tid (GMT + 1)

Format

Lørdag d. 23 September

13.00

Triple Mix (Herrer)

16.00

Triple Mix (Kvinder)

Søndag d. 24 September

13.00

Eliminator (Kvinder)

16.00

Eliminator (Herrer)

DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre, jeg har et ansvarsfuldt og tidskrævende lederjob i detailbranchen og så dyrker jeg triathlon i min fritid, sideløbende med at jeg forsøger at opdatere bare lidt her på siden.

Leave a Reply