En tragisk ulykke har ramt international – og i særdeleshed tysk – triathlon, da den tyske pro-triatlet Julia Viellehner i går døde af sine kvæstelser efter et sammenstød med en lastbil under en træningstur.

Så skete det sørgerlige desværre. Den tyske pro-triatlet Julia Viellehner er afgået ved døden efter en kollision med en lastbil under en træningstur i Italien sidste mandag. Siden da har Viellehner lagt i koma på et hospital i Italien, hvor hun i går eftermiddags sov stille ind.

Ulykken skete da Julia Viellehner trænede på sin cykel med en gruppe kollegaer ved Emilia Romagna, hvor en lastbil overhalede gruppen. På grund af modkørende biler trak lastbilen mod højre og ramte Viellehner, der styrtede og derefter blev bragt til hospitalet i en stærk kristisk tilstand. Ifølge italienske medier stod det så slemt til, at Viellehner – såfremt hun var vågnet fra komaen – skulle have amputeret begge ben. Det har hendes partner gennem flere år, Thomas Stecher, dog ikke ville bekræfte.

I stedet skrev han i går en rørende opdatering på Facebook.

– “De mange alvorlige skader ville have ført til en tilstand, der ikke var foreneligt med Jualias senere liv. Hun ville have været dybt rørt over den megen opmærksomhed og støtte, hvis hun havde kunne læse dem,” skrev Thomas Stecher blandt andet på Facebook i går.

– “Lægerne gjorde hvad de kunne. Kort tid efter ulykken var det paramedicinske personale på stedet for at lette hendes mange smerter. Det gjorde at hun ikke behøvede at lide unødigt.”

Julia Viellehner blev 31 år, og startede sin atletiske karriere som løber og var i 2014 blandt andet tysk mester i bjergløb. Senest var hun aktiv som professionel triatlet, hvor hun sidste år blev nummer to i Challenge Heilbronn og vandt Challenge Regensburg.

DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre. Og så ser jeg mig selv som ret ambitiøs med tri-sporten, hvor jeg ovre på min personlige hjemmeside Mortenfalkstorling.dk, blogger om min tri-rejse.

Leave a Reply