Indtil nu har Hamilton Island og Jersey Island været de eneste to lokationer til at huse Super League Triathlon. Men nu melder arrangørerne om endnu en ny lokation i 2018. Nemlig canadiske Penticton, der for kun et par måneder siden var værter for VM-festivalen.

Super League Triathlon Penticton kommer til at løbe af stablen den 17. til 19. august 2018, og bliver med det canadiske event-firma MB Events som medarrangør af den storstillede triathlon-serie.

Det canadiske race bliver det eneste Super League-race i Amerika næste år, og tjener dermed også som det eneste officielle kvalifikationsrace til Super League Championship Series på kontinentet.

Fire af de bedste herrer og kvinder, kvalificerer sig her til mesterskabsserien. Mere om selve mesterskabsserien, må vi vente lidt med at høre mere om.

Som noget helt nyt, kommer de tre dages race i august måned næste år, til at byde på både age group- og pro-konkurrencer. Age grouperne kommer til at være i kamp om morgenen både fredag, lørdag og søndag, imens pro’erne kører om eftermiddagen over de tre dage.

Programmet for pro’erne er endnu ikke helt fastlagt, men for age groupernes vedkommende, kan de ligeså godt starte med at træne alsidigheden. Fredag og lørdag køres der nemlig equalizer, imens der søndag køres et Enduro-race.

– Vi er ekstremt stolte af at udvide vores fantastiske triathlon-historie i Penticton, ved at bringe dette event til British Colombia næste sommer. Brandet Super League og dets spændende nye format, kommer til at give nye perspektiver for både atleterne og tilskuerne. Og så er det super fedt at age group-atleterne kan få lov til at konkurrere på den samme rute som pro’erne, og så endda på samme dag, fortæller Michael Brown, administrerende direktør i MB Events, i en pressemeddelelse.

Går du med forhåbninger om at køre Super League Triathlon, skulle tilmeldingerne for age groupernes vedkommende eftersigende starte den 24. oktober.

DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre, jeg har et ansvarsfuldt og tidskrævende lederjob i detailbranchen og så dyrker jeg triathlon i min fritid, sideløbende med at jeg forsøger at opdatere bare lidt her på siden.

Leave a Reply