Foto: KZN Department of Sport and Recreation på Facebook

Overskriften lyder makaber. Og sådan er virkeligheden desværre også. Den sydafrikanske triatlet Mhlengi Gwala, blev under en træningstur tirsdag morgen nemlig overfaldet af tre gerningsmænd og slæbt ind bag en busk, hvor gerningsmændende forsøgte at save Gwalas ben af med en sav. 

Det skete i Durban i det østlige Sydafrika, hvor 26-årige Mhlengi Gwala bor.

Ifølge Gwalas træingspartner Sandile Shange, skulle Gwalas tilstand på hospitalet være stabil og udenfor livsfare. Det bekræftes også af politiets talsmand Nqobile Gwala overfor BBC, der også bekræfter at der er åbnet en sag for mordforsøg.

Det er dog en skrækkelig historie, som Mhlengi Gwalas træningspartner Sandile Shange kan fortælle.

– Han troede at de ville røve ham. Så han stoppede og gav dem sin telefon, men de ville hverken have telefonen eller hans ur eller cykel. De trak ham i stedet ind i nogle buske ved siden af vejen, hvor de tog en sav og begyndte at save i hans ben, lyder det fra Sandile Shange.

Sløv sav redede benene

Saven som gerningsmændende brugte, var dog heldigvis ikke skarp nok til at gøre gerningsmændendes arbejde færdigt.

– De blev blev med at save indtil de nåede knoglen. Men fordi saven ikke var skarp nok, kunne de ikke save videre. Så startede de i stedet med at save i det andet ben, fortæller Sandile Shange.

Overfaldet er dog ikke helt uden konsekvenser for Mhlengi Gwala. Hans deltagelse i de sydafrikanske mesterskaber senere på måneden er helt aflyst. Til gengæld lover lægerne, at han med tiden nok skal komme til at gå og løbe igen.

– Da han snakkede med lægerne, sagde de at de godt kan redde hans ben. Og at han kommer til at kunne gå og løbe igen. Men der er lang vej, slutter Sandile Shange.

Gwala med fortid som alkohol- og stofmisbruger

Som om historien med overfaldet ikke er nok i sig selv, er der også en mindre tillægshistorie. For kun ganske få år siden var Mhlengi Gwala nemlig fanget i et stort alkohol- og stofmisbrug.

Han brugte bl.a. triathlon til at blive clean, og han repræsenterede Sydafrika ved VM (ITUs Grand Final) i Chicago i 2015 og i Holland sidste år. I Holland blev han nummer 45 i M25-29, imens han i Chicago blev nummer 24.

Gwalas helt store drøm, er dog at konkurrere på den halve og hele ironman-distance, fortæller Gwalas træner Dennis Jackson.

– Folk fra hele verden beder for mig. Jeg kommer til at fortsætte, fortæller Gwala selv til BBC.

Det er i øvrigt kun knap et år siden den tidligere Kona-vinder Frederik Van Lierde også blev overfaldet under en træningstur i Sydafrika. Det skete til gengæld i Port Elizabeth. Dengang var det dog nok for gerningsmændende med deres offers mobiltelefon.

DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre, jeg har et ansvarsfuldt og tidskrævende lederjob i detailbranchen og så dyrker jeg triathlon i min fritid, sideløbende med at jeg forsøger at opdatere bare lidt her på siden.

Leave a Reply