Foto: IRONMAN

Der blev i går leveret en flot række af pragtpræstationer af de danske age groupere i IRONMAN 70.3 Jönköping, hvor det blev til hele seks podieplaceringer foruden Camilla Pedersens andenplads.

Camilla Pedersen leverede i går en uovertruffen præstation i IRONMAN 70.3 Jönköping, da hun løb i mål som nummer to efter et meget veldisponeret afsluttende løb. Men Camilla Pedersen var ikke den eneste dansker der var med fremme, for det var der i særdeleshed også en række af de danske age groupere der var.

To sejre, to andenpladser og tre tredjepladser var det nemlig hvad det blev til for de rød-hvide age groupere. Og læg dertil også de mange flotte placeringer der ikke gav medalje, men som var overordentligt tæt på.

Gustav Palm-Henriksen vandt i M18-24

To sejre blev det til for de danske age groupere, og den ene af disse sejre blev leveret af Gustav Palm-Henriksen i M18-24, der om nogen fik vist sig frem på allerbedste vis. Han var nemlig ikke blot første mand over målstregen i sin age group, men også nummer 13 overall!

Gustav startede dagen ud med at forlade vandet som den første i sin age group, hvorefter han fulgte op med at sætte hurtigste løbesplit. Det gav ham en ganske fornuftig føring i T2, og den føring kom aldrig i fare, da han på de 21,1 kilometer afsluttende løb løber i næsthurtigste tid.

Totalt set krydser Gustav målstregen i tiden 4:15:10, hvilket var mere end 3 minutter hurtigere end hans nærmeste konkurrent. Og så blev det som sagt også til en placering som nummer 13 overall, 23:41 efter pro-herrernes vinder Josh Amberger.

Kirstine Færch vandt i F45-49

Også i F45-49 blev det til en dansk sejr, da Kirstine Færch løb i mål som vinder efter et stabile præstationer i alle tre discipliner. Præstationer der gav hende en sejrsmargin på 12 minutter til nummer to.

Kirstine forlod vandet som nummer to, fulgte op med næsthurtigste cykelsplit der gav hende en fornuftig føring i T2 og sluttede det hele af med at løbe i næsthurtigste løbesplit. Det er sgu ganske solidt, og det gav hende en samlet tid på 4:57:04 og en sejrsmargin på 12 minutter til nærmeste konkurrent.

Og så blev hun også lige nummer 15 overall for samtlige kvinder!

Stine Møllebro nummer to i F35-39

En kvinde vi her på Pastaparty.dk har skrevet meget om henover vinteren, er Stine Møllebro der i dag blev nummer to i F35-39. Hun bor for tiden i Mellemøsten, hvor hun igennem vintermånederne har domineret kraftigt i de nye tri-stævner der for tiden popper op i regionen.

Men i dag blev hun så nummer to i et væsentligt mere behageligt klima, og præstationen var ganske overbevisende; Hun var nemlig første kvinde i sin age group på land, havde en fornuftig cykling og sluttede af med næsthurtigste løbesplit.

Stines samlede tid blev 4:55:44, hvilket var lige i omegnen af 5 minutter fra sejren – men til gengæld så slutter han altså som nummer 11 overall for samtlige kvinder, inklusiv de professionelle.

Trine Ahlburg nummer to i F55-59

Dagens anden danske andenplads blev leveret af Trine Ahlburg i F55-59, hvor hun kom igennem de svenske strabadser i tiden 6:29:45.

Trines andenplads blev grundlagt allerede på svømningen hvor hun svømmer i næsthurtigste tid, og derefter følger op med at cykle i ligeledes næsthurtigste tid. Det gav hende et komfortabelt forspring til de nærmest jagtende konkurrenter, og så kunne hun med tredjehurtigste løbesplit løbe i mål til andenpladsen i F55-59 i tiden 6:29:45.

Mikkel Højborg Olsen nummer tre i M30-34

Ser vi helt overordnet på resultatlisten, så blev dagens absolut hurtigste danske sluttid leveret af Mikkel Højborg Olsen. Han kom nemlig igennem hele distancen i tiden 4:13:22, og udover at have leveret hurtigste danske sluttid, så blev han også nummer 12 overall blandt samtlige herrer – både age groupere og pro’ere!

Samtidigt blev det også til en tredjeplads i M30-34, hvor han med fjerde hurtigste svømmesplit, hurtigste cykelsplit og tredjehurtigste løbesplit kommer i mål i tiden 4:13:22, kun fem minutter fra sejren.

I øvrigt var Mikkels tid kun 21:53 fra den professionelle vinder Josh Ambergers sluttid!

Frederikke Idon-Andersen nummer tre i F18-24

Også i F18-24 blev det til dansk metal da Frederikke Idon-Andersen svømmede, cyklede og løb sig til en tredjeplads.

Det var primært et stabilt cykel- og løbesplit, der i kombination med fjerdehurtigste svømmesplit, gav Frederikke den flotte tredjeplads i den samlede tid på 5:10:18, der var kun syv minutter fra sejren og to minutter fra andenpladsen.

Christoffer Damm nummer tre i M18-24

Det var ikke kun i kvindernes aldersklasse 18-24 år der blev hentet en tredjeplads, for også i herrernes sidestykke – M18-24 – opnåede Christoffer Damm en tredjeplads i tiden 4:29:23. I øvrigt i samme klasse som Gustav Palm-Henriksens sejr.

Udgangspunktet for tredjepladsen kom allerede på svømningen hvor Christoffer er tredje mand oppe af vandet, hvorefter han cykler sig til næsthurtigste tid på carbonhesten – kun overgået af landsmanden Gustav. Til slut løb Christoffer det afsluttende løb i tiden 1:32:25, som dermed sikrede ham tredjepladsen i tiden 4:29:23 – en tid der var 3,5 minut hurtigere end Pastaparty.dks skribent Asbjørn Riis, der i øvrigt blev nummer fire i samme age group.

Danske resultater ved IRONMAN 70.3 Jönköping 2017

MPro

14 Rasmus Fitzner, 04:31:36

FPro

2 Camilla Pedersen, 04:24:03

M18-24

1 Gustav Palm-Henriksen, 04:15:10
3 Christoffer Damm, 04:29:23
4 Asbjørn Riis, 04:32:57
9 Simon Lowater, 05:05:36

F18-24

3 Frederikke Idon-Andersen, 05:10:18

M25-29

22 Martin Peitersen, 04:55:52
25 Emil Christensen, 04:59:31
70 Mark Chjeffer, 05:46:46
71 Rasmus Gjerløv, 05:47:35
89 Marcus Jacob Klausager, 06:07:22

M30-34

3 Mikkel Højborg Olsen, 04:13:22
10 Thomas Grandjean-Thomsen, 04:38:38
11 Thomas Schifter, 04:40:02
15 Georg Mengel, 04:45:27
29 Marc Winther, 04:59:21
38 Thomas Sørensen, 05:04:25
54 Thomas Mikkelsen, 05:16:03
70 Brian Machold, 05:21:27
72 Kenneth Larsen, 05:24:37
76 Mads Petersen, 05:27:42
140 Rene Mørk Pedersen, 06:30:34

F30-34

23 Mette Lizzi Jørgensen, 05:51:21
28 Henriette Haugaard Jensen, 05:56:48
54 Lea Nielsen, 06:55:23

M35-39

29 Christian Øien, 04:54:50
70 Henrik Bredenfeldt, 05:17:51
117 Morten Wilms, 05:39:06
118 Søren Skjerbek, 05:40:16
134 Rune Serup Overgaard, 05:51:29
165 Brian Jensen, 06:11:00

F35-39

2 Stine Møllebro, 04:55:44
6 Mia Nielsen, 05:06:27
16 Dorte Carlsson, 05:28:02
17 Magdalena Misiak, 05:28:26
37 Randi Knudsen, 06:05:06

M40-44

22 Daniel Bundgaard, 04:48:44
46 Rasmus Jørgensen, 05:02:41
73 Dennis Fuglsang-Plesner, 05:12:40
83 Christian Hansen, 05:17:31
173 Victor Leonhart Frisch Hansen, 06:00:22
208 Peter Hallengreen, 06:28:33

F40-44

8 Tine Holmgaard, 05:22:16

M45-49

46 Tom Ryom Jensen, 05:05:45
48 Morten Schultz Dam, 05:07:39
56 Robin Svendsen, 05:12:41
59 Durrin Hynes, 05:13:07
62 Lars Chr. Jensen, 05:17:01
79 Kasper Hermansen, 05:24:53
83 Martin Tusgaard Christensen, 05:25:53
133 Jon Ahrensbøll, 06:01:25

F45-49

1 Kirstine Faerch, 04:57:04
9 Anne Louise Gimsing, 05:27:00

M50-54

6 Carsten Holst Blunck, 04:48:11
9 Jon Bjergfelt, 04:53:28
15 Ib Normann, 04:59:41
18 Thomas Schwartz, 05:05:22
22 Søren Balle Rasmussen, 05:09:59
29 Lars Kaufmann, 05:13:56
51 Johan Åhman, 05:33:35
82 Stig Christensen, 05:52:17
124 Steen Lerche-Jensen, 06:41:53

F50-54

6 Anette Lauenborg, 06:00:39
8 Mette Haurholm, 06:14:46
13 Hanne Ryttersgaard, 06:31:45

M55-59

9 Torben Bank Jensen, 05:22:35

F55-59

2 Trine Ahlburg, 06:29:45

 

 

DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre, jeg har et ansvarsfuldt og tidskrævende lederjob i detailbranchen og så dyrker jeg triathlon i min fritid, sideløbende med at jeg forsøger at opdatere bare lidt her på siden.

Leave a Reply