Der var i fredags liv og glade dage i den jyske by Tørring, hvor 140 femteklasseselever konkurrerede i et helt nyt skole-tri. Den store præmie var en vandrepokal til den bedste skole, imens arrangøren Tørring IF Triathlon fik givet børnene en god oplevelse med triathlon.

140 femteklasseselever fra 5 forskellige skoler dystede i fredags i triathlon i den lille jyske by Tørring lidt nord for Vejle. Det var Tørring IF Triathlon der stod bag skolestævnet, hvor frivillige fra klubben og lærer fra de fem forskellige skoler bidrog med planlægningen og afholdelsen.

Det skriver Horsens Folkeblad.

Skoleeleverne startede først 15 børn af gangen i den lokale svømmehal, hvor konkurrencen startede ud med 100 meter svømning. Herefter stod menuen på 6,5 kilometer cykling, for til sidst at slutte af med tre kilometer løb.

En del af arbejdet med at få unge ind i sporten

I forvejen er Tørring IF Triathlon kendt for at have særligt fokus på de helt unge, og det vandt de blandt Prisen for Årets Børne- og Ungeinitiativ for da Dansk Triatlon Forbund tidligere i år uddelte priser fra 2016-sæsonen.

Det store arbejde med at lokke unge ind i tri-sporten fortsætter i år på fuldt blus, og fredagens skole-triathlon er en del af denne strategi.

Det udtaler Ivan Pedersen fra Tørring IF Triathlon.

– “Vi synes, det er vigtigt, at unge dyrker motion, og vi håber, at flere unge kan få øjnene op for, at triatlon er sjovt,” fortæller Ivan Pedersen fra TIF Triathlon til Horsens Folkeblad.

– “Vi kunne godt bruge flere i klubben, så det her er også en måde at gøre reklame for os selv på.”

Vandrepokal gav noget at jagte

Det vigtigste af det hele i et arrangement som skolestævnet i Tørring, er at give børnene den bedste oplevelse med tri-sporten. Og at tyde ud fra nogle af deltagernes udtalelser til Horsens Folkeblad, har det været en fantastisk oplevelse.

Det hele blev krydret med en vandrepokal til den skole der samlet set klarede sig bedst.

– “Den vil vi gerne vinde, for så kan alle glæde sig over at have vundet den,” siger Magnus Karlskov, én af de 140 deltagere i skolestævnet.

DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre. Og så ser jeg mig selv som ret ambitiøs med tri-sporten, hvor jeg ovre på min personlige hjemmeside Mortenfalkstorling.dk, blogger om min tri-rejse.

Leave a Reply