Fyn er i 2018 vært for det storslåede internationale ITU Multisport World Championships, hvor der skal konkurreres om ikke mindre end fire verdensmesterskaber. Og i den kommende sæson, åbner Dansk Triatlon Forbund og de fynske klubber nu op for, at man kan prøvekøre store dele af VM-ruterne som venter i 2018. Og to af disse ruter, har lidt mere på spil, end bare at være et almindeligt race.

Fire discipliner på programmet på Fyn

I 2016 blev der for første gang kørt Triatlon Festival på Fyn. I den kommende sæson bliver der igen kørt Triatlon Festival, og denne gang, er det med henblik på, at prøvekøre hele, eller dele, af de fire forskellige VM-ruter som venter i 2018.

Når ITU Multisport World Championships løber af stablen i 2018, bliver det med VM-konkurrencer i langdistance triathlon, duathlon, aquatlon og cross triathlon. Og de fire discipliner er også, hvad der bliver kørt i næste års Triatlon Festival. Så det må siges, at der er lidt for enhver smag.

DM i cross triathlon og en afdeling af DM Tri Serien inklusiv

Udover at det er muligt at prøvekøre VM-ruterne, er særligt to af konkurrencerne i næste års Triatlon Festival, af en mere særlig betydning.

Lørdag den 1. juli, køres der nemlig 111 Triathlon med start i Middelfart og mål i Odense, og det er samtidigt også en del af næste års DM Tri Serie for age groupere. Og søndag den 2. juli, rundes Triatlon Festival af, med det officielle danske mesterskab i cross triathlon i Svendborg.

I 111 Triathlon i Middelfart-Odense og i cross triathlon-stævnet i Svendborg, er der dermed meget mere på spil, end blot at have mulighed for, at prøvekøre VM-ruterne.

Bruges som generalprøve

Én ting er dog at afholde en afdeling af age groupernes DM Tri Serie og et danmarksmesterskab i cross triathlon. Alle fire stævner, er ligeså meget til for, at arrangørerne får sig en seriøs generalprøve, på den opgave, som venter i 2018.

Og derfor håber Dansk Triatlon Forbund da også, at der vil være stor deltagertilslutning, til den kommende sæsons Triatlon Festival.

– “Vi håber på stor opbakning, så arrangører og hjælpere, kan få en så god generalprøve som muligt, inden det helt store event i 2018,” skriver forbundet på deres hjemmeside.

De fire races i Triatlon Festival 2016

Hvad der venter deltagerne i næste års Triatlon Festival, er en bred vifte af forskellige discipliner. Indtil videre er der planlagt fire races, men som Dansk Triatlon Forbund skriver på deres hjemmeside, så er 111 Triathlon, DM i Cross Triathlon, Duathlon og Aquatlon dem, som indtil videre er planlagt. Så muligvis kommer der flere stævner til.

Distancerne i de fire races, er som følgende:

  • Duatlon i Odense: 5 kilometer løb, 20 kilometer cykling og 2,5 kilometer løb
  • Aquatlon i Odense: 2,5 kilometer løb, 1 kilometer svømning og 2,5 kilometer løb
  • 111 Triathlon – og tredje afdeling af DM Tri Serien – i Middelfart-Odense: 1 kilometer svømning, 100 kilometer cykling og 10 kilometer løb
  • DM i Cross Triathlon i Svendborg: 1,5 kilometer svømning, 25 kilometer cykling og 10 kilometer løb

ITU Multisport World Championship, bliver næste år afholdt for første gang. Og det sker i canadiske Penticton. Danmarks værtsskab i 2018, bliver dermed den kun anden udgave af den kæmpestore triathlon fest.

Overvejer du at deltage i ét eller flere af de fire races, kan du læse mere her.

DEL
Mit navn er Morten og det er mig der driver Pastaparty.dk. Jeg er familiefar med en fantastisk kæreste og to vidunderlige døtre. Og så ser jeg mig selv som ret ambitiøs med tri-sporten, hvor jeg ovre på min personlige hjemmeside Mortenfalkstorling.dk, blogger om min tri-rejse.

Leave a Reply