Er du vild med off-road triathlon? Så er der nu godt nyt fra Xterra, som i den kommende sæson, åbner op for en ny pointstruktur på tværs af alle serier. Det sikrer, at pointfordelingen i både den europæiske tour, den pan-amerikanske tour og den asiatiske-stillehavs tour, bliver ens. Og når sæsonen så er slut, kåres en vinder i hver serie og i hver age group, som dermed sikrer sig adgang til Xterra World Championship i Maui på Hawaii.
Ny point-struktur sikrer samme vilkår i hver serie
I den kommende sæson, vil Xterra ændre point-strukturen for deres European, Pan American og Asian-Pacific Tours. Ifølge off-road triathlon-arrangørerne, er den nye struktur ganske simpel; Amatører og professionelle atleter, kan deltage i så mange stævner, de har lyst til, og når sæsonen slutter, vil de atleter som har flest point i hver klasse, i hver region, vinde.
– “Alle stævner tæller. Så simpelt er det. I år har vi seksten stævner i European Tour, elleve i Pan American Tour, ni i Asia-Pacific Tour og mere end halvtreds ikke-pointgivende stævner. Og for første gang nogensinde, vil måden vi giver point på i hver serie, være den samme,” skriver Dave Nicholas, administerende direktør i Xterra World Tour, i en pressemeddelelse.
Åbner en mulighed for de mest loyale Xterra-atleter
De ensartede regler på tværs af alle stævner, vil ifølge Xterra gøre det nemt for atleter og de administrative organer i Xterra-organistationen, og vil skabe stor spænding om titlen, jo længere vi kommer hen i sæsonen. Samtidigt vil hver samlet vinder i amatør-klasserne, når sæsonen er slut, blive tildelt en startplads i Xterra World Championship i Maui på Hawaii.
– “Denne struktur giver en god mulighed, for vores mest loyale deltagere på tværs af hele verden, for at sikre sig en startplads i Maui. Atleter som måske ikke er i stand til at havne i top to og tre i et enkeltstående race, kan nu løbende indsamle point, indtil de er i toppen af deres respektive klasse, og vinde en startplads på den måde,” slutter Dave Nicholas.
Foruden kvalifikationspladserne til alle de samlede vindere af hver serie, er der i alt 38 stævner i 34 forskellige lande, hvor vinderne af hver age group, skaffer sig adgang til Maui-racet i slutningen af oktober.
Sådan bliver pointene fordelt
Selvom point-strukturen nu bliver ens i alle tre Xterra-serier, er det ikke helt lige meget hvilket race man kører, hvis man vil skaffe flest mulige point. Der findes nemlig to forskellige race-kategorier, som giver hvert deres antal point. Samtidigt er det de femten bedste atleter i hver age group, som skaffer point til det samlede regnskab.
Den point-kategori, som giver flest point, er Xterras guld-races. Dem er der fire af i Europa, hvor Xterra Nordic Møns Klint, er ét af dem. De tre andre guld-races, er Xterra Scwitzerland, Xterra France og Xterra Germany. Racet i Møns Klint, er i øvrigt det officielle Xterra European Championship i 2017 – noget du kan læse mere om her.
En sejr i et guld-race, giver 100 point, imens en femtendeplads i samme race, giver 28 point.
Den point-kategori, som giver færrest point, er så dermed Xterras sølv-races. Dem er der tolv af, og de fordeler sig over følgende stævner: Malta, Greece, Spain, Portugal, Wales, Belgium, Finland, Abruzzo, Norway, Poland og Sverige.
En sejr i et sølv-race, giver 75 point, imens en femtendeplads i samme race, giver 21 point.
Den atlet, som har flest point i hver age group når sæsonen slutter, vinder altså dermed den samlede serie og skaffer sig samtidigt en adgangsbillet til Xterra World Championship i oktober.