Dette mærkelige mønster har et navn: pica-syndromet. En spiseforstyrrelse, hvor en person gentagne gange indtager ikke-spiselige genstande og derved kan udvikle alvorlige helbredsproblemer.
Hvad er pica-syndromet egentlig?
Ved pica spiser en person strukturelt ting, der ikke er mad. Det handler ikke om et lille barn, der smager på sand én gang, men om tilbagevendende adfærd, der fortsætter i uger eller måneder.
Eksempler omfatter spisning af jord, kridt, papir, hår, sten, sæbe, metalgenstande eller store mængder is. Personen oplever ofte en reel trang, ikke blot simpel nysgerrighed.
Pica betragtes først som en lidelse, når adfærden varer ved længe, gentager sig og udgør risici for helbredet.
Lidelsen forekommer hos børn, men også hos voksne. Hos voksne hænger pica ofte sammen med intellektuel funktionsnedsættelse, psykose, alvorlig depression eller graviditet. Ikke desto mindre forbliver tilstanden ofte uomtalt, fordi folk skammer sig eller undervurderer adfærden.
Mulige årsager: fra mangler til hjernefunktion
Pica har ingen enkelt simpel årsag. Forskellige fysiske, psykiske og sociale faktorer kan spille en rolle samtidig.
Fysiske og ernæringsrelaterede faktorer
- Blodmangel (jernmangel) – kan udløse en trang til at spise jord, ler eller is.
- Graviditet – hormonelle udsving og mangel på jern eller zink kan forstærke usædvanlige lyster.
- Generelle ernæringsmangler – mangel på mineraler eller vitaminer påvirker sult- og mæthedssignaler.
- Underernæring eller kronisk sult – ikke-spiselige produkter giver en falsk følelse af fylde eller mæthed.
- Efter et bariatrisk indgreb – sjældent, men ændret optagelse af næringsstoffer kan forstyrre spiseadfærd.
Læger ser jævnligt, at jern- eller zinkmangel går hånd i hånd med meget specifikke usædvanlige lyster. Genetablering af disse mangler reducerer trangen hos en del af patienterne.
Hjernens rolle og psykiske lidelser
Ved pica spiller hjerneprocesser omkring belønning, impulskontrol og angst en rolle. Forskere kobler lidelsen til afvigelser i søvn- og stemningsregulering, men også til forstyrrelser i hukommelsen.
Nogle studier peger på skader i tindingelappen, et hjerneområde involveret i betydning og genkendelse, hvilket kan medvirke til at forklare, hvorfor grænsen mellem mad og ikke-mad udviskes.
Pica forekommer relativt ofte hos mennesker med:
- depressiv lidelse eller heftige angstklager;
