En landsbylæge fortæller ærligt om sin indkomst, sine arbejdstimer og den frihed, der følger med valget af en mindre praksis.
Hvem der i dag overvejer en karriere som almen praktiserende læge, tænker straks på kald, patienter og kronisk personaleunderskud – men sjældent på den faktiske månedsløn.
En lille by, en beskedent klinik og et afgørende valg
Den franske læge Rami har været almen praktiserende læge i 11 år. Han arbejder i en lille landsby i Gers, tæt på byen Auch. Oprindeligt startede han som lønmodtager i en gruppepraksis med fire læger og to specialister. Tempoet var højt, kalenderen spækket og organiseringen rigid. Til sidst valgte han at åbne sin egen klinik som selvstændig.
Springet blev muligt takket være et meget lokalt detail: borgmesteren. Da Rami er opvokset i området, kendte han ham i forvejen. Kommunen søgte desperat en læge og kom med et attraktivt tilbud.
Kommunen overtager husleje for klinikken fuldstændigt: 550 euro om måneden, som ikke kommer ud af hans egen lomme.
For en nystartende selvstændig læge gør det en kæmpe forskel. Ingen husleje, men stadig faste udgifter til vand, elektricitet, medicinsk softwarepakke og – siden for nylig – en eksternt telefonsekretariat. Den eksterne telefonist koster ham omkring 500 euro månedligt, men forhindrer at hver konsultation bliver afbrudt tre gange af telefonopkald.
Arbejdsdage fra klokken 9 til 19, men aftnerne er fri
I dag arbejder Rami mellem 40 og 45 timer ugentligt. Hans arbejdsdage begynder omkring klokken 9 og slutter som regel omkring 18 eller 19. Tirsdag og torsdag holder han åben konsultation uden tidsbestilling. På disse dage sidder der også patienter fra nabodepartementerne i venteværelset, ofte mennesker uden fast læge.
Hans liv ved siden af praksis ændrede sig markant. Da han stadig arbejdede i gruppepraksis, fortsatte arbejdsdagen ofte til efter klokken 20. Nu er aftnerne typisk fri, ligesom weekenderne. Det giver plads til familie, venner og simple ting som motion eller en middag ude.
Mere fritid resulterede i sidste ende i lavere indkomst, men til gengæld en livsrytme han kan holde til på lang sigt.
Dette spændingsfelt – indkomst versus åndehul – er genkendelig for mange danske læger, uanset om de arbejder i lønnet stilling ved et sundhedscenter eller som praktiserende.
Hvor meget tjener han egentlig hver måned?
Efter fradrag af sociale bidrag til Urssaf beholder Rami cirka 7.300 euro månedligt. Det beløb er tilbage efter sociale afgifter, men før indkomstskat. Netto på kontoen ligger altså endnu lavere, afhængigt af hans skattemæssige situation, familiesammensætning og fradrag.
Da han var lønmodtager i den store praksis, lå hans månedsindkomst cirka 1.000 euro højere. Økonomisk set gav skiftet til den selvstændige landsbyklinik ham mindre. Alligevel vil han ikke tilbage.
Hans arbejdsuge består af 15 til 18 konsultationer dagligt. Prisen per konsultation ligger på 26,50 euro. Han kunne nemt indplanlægge flere patienter, men det ønsker han ikke.
Han vil tage sig tid til hver patient, særligt fordi 80 procent af hans patienter er pensionister med ofte flere kroniske sygdomme.
Hvorfor han bevidst ikke maksimerer
Flere konsultationer dagligt, færre feriedage, længere åbningstider: Rami ved, at dette ville øge hans omsætning markant. Franske tal fra DREES viser en gennemsnitlig årsomsætning på 92.000 euro for alment praktiserende læger, men det varierer kraftigt efter region og volumen.
Alligevel vælger han en anden model. Ældre patienter kræver tålmodighed, forklaring, opfølgning. Lynkonsultationer med fem minutter per patient giver lidt plads til forebyggelse, medicinkontrol eller samtaler om ensomhed. For Rami hører netop dette med til hans fag.
En praksis med mange ældre: anden medicin, andet tempo
I hans tidligere gruppepraksis så han et blandet publikum: børn med mellemørebetændelse, unge medarbejdere med rygsmerter, teenagere med psykiske problemer, ældre med hjerte-kar-sygdomme. Nu er profilen langt mere ensartet.
Cirka 80 procent af hans patienter er pensionister. Det betyder flere kroniske lidelser, flere gentagelsesrecepter, flere langvarige opfølgningsforløb. Variationen i patologi falder, gentagelsen stiger. Det giver stabilitet, men gør det medicinske arbejde til tider mindre afvekslende.
- Mere kronisk behandling, færre akutte problemer
- Mere tid per konsultation, færre konsultationer dagligt
- Mere administrativ opfølgning og plejekoordinering
Hvem der i Danmark bliver praktiserende læge i et affolkningsområde, kan forvente et lignende profil: mange ældre, sommetider få tilflyttende unge familier og en stor rolle i samarbejdet med hjemmeplejen og sygeplejersker.
Hvilke udgifter trykker stadig på hans indkomst?
Ud over sociale bidrag og skatter betaler Rami sine forsyningsudgifter, software og telefonsekretariatet. Medicinsk udstyr, vedligeholdelse og forsikring kommer oven i. Fordi han ikke betaler husleje, forbliver hans faste omkostninger relativt begrænsede.
| Post | Estimeret månedlig omkostning | Bemærkning |
|---|---|---|
| Klinikleje | 0 euro | Betalt af kommunen |
| Telefonsekretariat | 500 euro | Telefoniske aftaler, færre afbrydelser |
| Forsyninger & software | Flere hundrede euro | Vand, el, medicinsk journal |
| Sociale bidrag | Stærkt variabel | Direkte knyttet til omsætning |
Nettoindkomsten for en praktiserende læge afhænger altså ikke kun af bruttoindkomsten, men også af lokale aftaler, kommunen, antal medarbejdere og egne valg omkring arbejdsorganisering.
Hvad betyder dette for kommende praktiserende læger i Danmark?
Den franske historie viser nogle linjer, som også gælder i Danmark. En praktiserende læge, der bevidst ser færre patienter dagligt, opgiver indkomst men vinder i kvalitet og bæredygtighed. En læge der primært lader sig indsætte aften og weekend kan øge indkomsten, men risikerer på længere sigt udmattelse.
Mange unge danske læger tvivler mellem lønnet ansættelse ved et sundhedscenter, vikararbejde eller egen praksis. Valget påvirker ikke kun lønnen, men også friheden til selv at bestemme antal konsultationer, varighed per konsultation og feriedage.
Hvem der vil estimere sin indkomst, må samtidig regne på antal patienter, konsultationspris, kontraktform og personlige grænser.
Regn selv: en simpel simulation
Hvem der vil blive praktiserende læge i Danmark, kan lave en grov simulation for at få fornemmelse af mulige indtægter. Tag for eksempel:
- Antal konsultationer dagligt: 20
- Arbejdsdage ugentligt: 5
- Gennemsnitlig honorar per konsultation (inkl. registreringstakst og ydelser)
- Antal arbejdsuger årligt: 46
På basis heraf følger en årsomsætning. Derefter trækkes omkostninger fra: personale, husleje, IT, forsikringer, bil, efteruddannelse, pensionsopsparing, skatter. Det beløb, der til sidst er tilbage, virker ofte lavere end den rå omsætning antyder, men ligger stadig højere end mange andre erhverv med sammenlignelig uddannelseslængde.
Andre indtægter, andre risici
En praktiserende læge kan sommetider supplere sin indkomst med sideaktiviteter: helbredsundersøgelser, vagttjenester, undervisning, medicinske ekspertiser eller arbejde på plejecentre. Det spreder indtægterne og kan være fagligt berigerende, men øger igen arbejdspresset.
Modsat står risikoen for udbrændthed, som de seneste år jævnligt dukker op i undersøgelser om praktiserende læger. Lange dage, administrativt pres og følelsesmæssigt tunge konsultationer vejer tungt. Hvem der følger Ramis eksempel og bevidst vælger færre konsultationer og mere tid per patient, sænker muligvis den risiko, men accepterer samtidig en lidt lavere månedlig indkomst.
Kernen for kommende praktiserende læger, i Frankrig såvel som Danmark, ligger i sidste ende i at finde en arbejdsmodel, der virkelig passer: hvor mange timer vil du arbejde, hvilken type patienter vil du primært se, hvor meget ansvar for personale tør du påtage dig, og hvilken nettoindkomst har du brug for til at finansiere dit liv uden for praksis uden at brænde ud.
