En praktiserende læge fra landområdet fortæller ærligt om sin indkomst, sine arbejdstimer og den frihed, han reelt har i sit daglige virke.
Når man i dag overvejer at blive praktiserende læge, tænker de fleste på kaldsfølelse, patienterne og den kroniske mangel på personale – men langt sjældnere på den konkrete månedsløn.
En lille by, et beskedent lægehus og et drastisk karrierevalg
Den franske læge Rami har arbejdet som praktiserende læge i 11 år og praktiserer i en lille by i Gers-regionen, tæt på Auch. Han startede som lønmodtager i en gruppepraksis med fire praktiserende læger og to specialister. Tempoet var højt, kalenderen konstant fyldt, strukturen rigid. Til sidst valgte han at åbne sin egen klinik som selvstændig.
Det skift blev muligt takket være et helt lokalt element: borgmesteren. Fordi Rami er født i området, kendte han ham i forvejen. Kommunen søgte desperat efter en praktiserende læge og fremlagde et særdeles attraktivt tilbud.
Kommunen dækker hele huslejen til klinikken: 550 euro om måneden, som ikke kommer fra hans egen lomme.
For en nystartende selvstændig læge gør det en kæmpe forskel. Ingen husleje, men stadig faste udgifter til vand, strøm, medicinsk softwarepakke og – siden for nylig – en ekstern telefonsekretær-service. Den eksterne telefonist koster ham omkring 500 euro månedligt, men forhindrer at hver konsultation bliver afbrudt tre gange af telefonen.
Arbejdsdage fra 9 til 19, men aftenerne er fri
I dag arbejder Rami mellem 40 og 45 timer om ugen. Hans arbejdsdage starter omkring klokken 9 og slutter som regel mellem 18 og 19. Tirsdag og torsdag holder han åben konsultation uden aftale. På disse dage sidder der også patienter fra nabokommunerne i venteværelset, ofte mennesker uden fast læge.
Hans liv ved siden af praksis har ændret sig markant. Da han stadig arbejdede i gruppepraksis, fortsatte arbejdsdagen ofte til efter klokken 20. Nu er aftenerne som regel fri, ligesom weekenderne. Det giver plads til familie, venner og simple ting som sport eller en middag ude.
Mere fritid har i sidste ende givet ham en lavere indkomst, men til gengæld et livsrytme, han kan holde ud på lang sigt.
Dette spændingsfelt – indkomst versus åndehul – er genkendelig for mange danske praktiserende læger, uanset om de er ansat i et sundhedscenter eller driver egen praksis.
Hvor meget tjener han egentlig hver måned?
Efter fradrag af sociale bidrag til Urssaf har Rami omkring 7.300 euro tilbage om måneden. Dette beløb er efter sociale bidrag, men før indkomstskat. Netto på kontoen ligger altså endnu lavere, afhængigt af hans skattemæssige situation, familiesammensætning og fradrag.
Da han arbejdede som lønmodtager i den store praksis, lå hans månedsindkomst omkring 1.000 euro højere. Økonomisk set gav skiftet til den selvstændige landsbypraksis ham mindre. Alligevel vil han ikke tilbage.
Hans arbejdsuge består af 15 til 18 konsultationer dagligt. Prisen per konsultation ligger på 26,50 euro. Han kunne nemt planlægge flere patienter ind, men det ønsker han ikke.
Han vil tage sig tid til hver enkelt patient, især fordi 80 procent af hans patienter er pensionister med ofte flere kroniske lidelser.
Hvorfor han bevidst ikke maksimerer
Flere konsultationer dagligt, færre ferier, længere åbningstider: Rami ved, at dette ville øge hans omsætning markant. Franske tal fra DREES viser en gennemsnitlig årlig omsætning på 92.000 euro for praktiserende læger, men det varierer kraftigt efter region og volumen.
Alligevel vælger han en anden model. Ældre patienter kræver tålmodighed, forklaringer, opfølgning. Hurtige konsultationer på fem minutter per patient giver lidt plads til forebyggelse, medicinkontrol eller samtaler om ensomhed. For Rami hører netop det til hans fag.
En praksis med mange ældre: anden medicin, andet tempo
I hans tidligere gruppepraksis så han et blandet publikum: børn med mellemørebetændelse, unge medarbejdere med rygsmerter, teenagere med psykiske problemer, ældre med hjerte-kar-sygdomme. Nu er profilen langt mere ensartet.
Omkring 80 procent af hans patienter er pensionister. Det betyder flere kroniske lidelser, flere gentagelsesrecepter, flere langvarige opfølgningsforløb. Variationen i patologi falder, gentagelsen stiger. Det giver stabilitet, men gør det medicinske arbejde undertiden mindre varieret.
- Mere kronisk pleje, færre akutte problemer
- Mere tid per konsultation, færre konsultationer dagligt
- Mere administrativ opfølgning og plejekoordinering
Den, der i Danmark bliver praktiserende læge i et yderområde, kan forvente en tilsvarende profil: mange ældre, undertiden ringe tilgang af unge familier, og en stor rolle i samarbejdet med hjemmeplejen og sygeplejersker.
Hvilke udgifter trykker stadig på hans indkomst?
Ud over sociale bidrag og skatter betaler Rami for forsyninger, software og telefonsekretariatet. Medicinsk udstyr, vedligeholdelse og forsikring kommer oveni. Fordi han ikke betaler husleje, forbliver hans faste omkostninger relativt begrænsede.
| Post | Anslået månedlig omkostning | Bemærkning |
|---|---|---|
| Klinikhusleje | 0 euro | Betales af kommunen |
| Telefonsekretariat | 500 euro | Telefoniske aftaler, færre afbrydelser |
| Forsyninger & software | Nogle hundrede euro | Vand, strøm, medicinsk journalsystem |
| Sociale bidrag | Stærkt varierende | Direkte koblet til omsætning |
Nettoindkomsten for en praktiserende læge afhænger altså ikke kun af bruttoindkomsten, men også af lokale aftaler, kommunen, antallet af medarbejdere og egne valg omkring arbejdsorganisation.
Hvad betyder dette for kommende praktiserende læger i Danmark?
Den franske historie viser nogle linjer, der også gør sig gældende i Danmark. En praktiserende læge, der bevidst ser færre patienter dagligt, ofrer indkomst men vinder i kvalitet og bæredygtighed. En læge, der primært lader sig indsætte om aftenen og i weekenden, kan øge indkomsten, men risikerer udbrændthed på lang sigt.
Mange unge danske læger tøver mellem ansættelse i et sundhedscenter, vikariat eller egen praksis. Valget påvirker ikke alene lønnen, men også friheden til selv at bestemme antal konsultationer, varigheden per konsultation og ferierne.
Den, der vil vurdere sin indkomst, må samtidig regne på antal patienter, konsultationspris, kontraktform og personlige grænser.
Regn selv: en simpel simulering
Den, der ønsker at blive praktiserende læge i Danmark, kan lave en grov simulering for at få fornemmelse for mulige indtægter. Tag for eksempel:
- Antal konsultationer dagligt: 20
- Arbejdsdage om ugen: 5
- Gennemsnitlig godtgørelse per konsultation (inkl. tilmeldingstakst og ydelser)
- Antal arbejdsuger årligt: 46
På basis heraf følger en årsomsætning. Derefter trækkes omkostninger fra: personale, husleje, IT, forsikringer, bil, efteruddannelse, pensionsopsparing, skatter. Det beløb, der i sidste ende står tilbage, virker ofte lavere end den rå omsætning antyder, men ligger stadig højere end mange andre erhverv med sammenlignelig uddannelseslængde.
Andre indtægter, andre risici
En praktiserende læge kan undertiden supplere sin indkomst med sideaktiviteter: helbredsvurderinger, vagttjenester, undervisning, medicinske ekspertiser eller arbejde i et plejehjem. Det spreder indtægterne og kan være indholdsmæssigt berigende, men øger igen arbejdspresset.
Omvendt står risikoen for udbrændthed, som de seneste år jævnligt dukker op i undersøgelser om praktiserende læger. Lange dage, administrativt pres og følelsesmæssigt tunge konsultationer vejer tungt. Den, der følger Ramis eksempel og bevidst vælger færre konsultationer og mere tid per patient, sænker muligvis denne risiko, men accepterer samtidig en lidt lavere månedsindkomst.
Kernen for kommende praktiserende læger, i Frankrig såvel som i Danmark, ligger i sidste ende i at finde en arbejdsmodel, der virkelig passer: hvor mange timer vil du arbejde, hvilken type patienter vil du primært se, hvor meget ansvar for personale tør du påtage dig, og hvilken nettoindkomst har du brug for til at finansiere dit liv uden for praksis uden at brænde dig selv ud.
