Kører du ofte ved fuldmåne? Så meget større er risikoen for en kollision med vildt

Fuldmåne og trafikfare – en forbindelse de fleste ikke kender

De fleste bilister tænker ikke over det, men ved fuldmåne stiger sandsynligheden for en påkørsel af dyr markant – særligt på mørke landeveje.

Nye tal fra trafikforskning viser, at natlige ture ved fuldmåne er betydeligt farligere, når det gælder kollisioner med dyr. Det er ikke en ubetydelig forskel: risikoen for en ulykke med vildt stiger med adskillige titals procenter, når månen hænger fuld på himlen.

Derfor gør fuldmåne trafikken farligere

Trafikeksperter og biologer har i årevis observeret et bemærkelsesværdigt mønster: på aftener med fuldmåne kolliderer biler hyppigere med råvildt, grævlinge, ræve og andre dyr. En analyse af ulykkesstatistikker peger på en stigning på cirka 40 til 50 procent i antallet af påkørsler med dyr i nætter omkring fuldmåne – sammenlignet med nætter uden månelys.

Mere månelys betyder mere aktivt vildt og flere uventede overgangsøjeblikke lige foran bilen.

De vigtigste årsager ligger i dyrenes adfærd:

• Bedre udsyn for dyrene: ved klart månelys føler mange arter sig mere trygge og bevæger sig længere på jagt efter føde.
• Forsinket aktivitet: nogle dyr venter til mørket falder på; ved fuldmåne forskydes deres aktivitetstoppunkter mod sen aften og nattetrafik.
• Større aktionsradius: rovdyr og byttedyr tilbagelægger flere kilometer, hvilket øger sandsynligheden for, at de krydser veje.

For bilisterne virker det anderledes. Forlygterne giver en fast lysstråle, men det ekstra månelys skaber ind imellem en falsk tryghedsfølelse: vejen ser overskuelig ud, mens vejkanterne er fyldt med skyggeområder, hvor dyr gemmer sig.

Så meget stiger risikoen for en vildtulykke

I flere lande er det undersøgt, hvad der præcist sker omkring månefaserne. Tendensen er påfaldende ensartet: i dagene direkte omkring fuldmåne er risikoen for en påkørsel af et dyr omtrent en tredjedel til næsten halvanden gang højere end på nætter uden månelys.

Især på landlige veje med hastighedsbegrænsning på 80 km/t, hvor skov og eng ligger tæt på vejkanten, skyder antallet af indberetninger i vejret. På motorveje er problemet mindre udtalt, da de ofte er afskærmet med hegn – selvom der stadig sker alvorlige hændelser med eksempelvis løssluppet kvæg eller et forvildet rådyr.

Hvilke dyr forårsager flest ulykker?

Ikke alle dyr udgør samme risiko. I Vest- og Centraleuropa drejer det sig primært om mellemstore pattedyr. Disse er de hyppigste syndere hos os:

• Råvildt: forårsager langt de fleste skader; en kollision kan ødelægge hele bilens forfelt.
• Vildsvin: på grund af deres vægt – somme tider over 80 kilo – kan de forårsage enorme skader.
• Ræve og grævlinge: mindre farlige for føreren, men de dukker ofte uventet op på kørebanen.
• Harer og kaniner: giver anledning til mange "næsten-kollisioner", når bilister pludselig sværer ud.

I skovrige egne og grænseregioner med store naturområder er stigningen ved fuldmåne tydeligst. Lokalt politi og vildtforvaltere i visse områder tager endda højde for månefasen ved planlægning af deres patruljer.

Typiske steder, hvor det går galt

Vildtulykker koncentrerer sig ofte om de samme typer vejstrækninger. Kombinationen af høj hastighed, dårlig belysning og nærliggende natur er den afgørende faktor.

Biveje langs skovkanter

Smalle veje, der løber langs en skovkant eller et hegn, er berygtede. Dyr krydser der via faste ruter – de såkaldte vildtskifter. Bilister opdager dyrene først i allersidste øjeblik, når de springer ud af buskadset, især hvis vejen er snoet.

Overgange mellem åbent land og skov

Overgange fra mark til skov eller fra hede til tæt krat danner naturlige trækruter. Netop ved disse "grænseovergange" krydser mange dyr. Ekstra månelys gør dem mere aktive, men giver ikke automatisk bilisten bedre udsyn, fordi træerne kaster uregelmæssige skygger.

Landbrugsområder med grøfter og kanaler

Langs grøfter vokser buske og højt græs, hvor dyr søger ly. Ved fuldmåne trækker de langs disse linjeelementer, som ofte krydser vejen præcis der. Vandrefleksioner kan desuden forstyrre sikten i mørket.

Praktiske råd til at undgå skader og personskader

Fuldmåne i kalenderen? Betragt det som en ekstra advarsel om at køre langsommere i det åbne land.

Du kan aldrig eliminere risikoen fuldstændigt, men du kan reducere den betydeligt. Her er nogle konkrete råd:

• Planlæg din rute: er det nødvendigt at køre ad landeveje sent om aftenen, eller kan du vælge en bedre oplyst hovedvej?
• Sæt farten ned: især på 80-veje i mørket; 10 til 20 km/t langsommere giver dig dyrebare ekstra meter til at reagere.
• Skan vejkanterne: kig ikke kun fremad, men også til siderne. Reflekterende dyreøjne ses ofte som små lyspunkter.
• Vær opmærksom på advarselsskilte: vildtovergangskilte er der af en grund; hold ekstra afstand til forankørende i disse zoner.
• Brug fjernlyset fornuftigt: hvor ingen kommer imod dig, giver fjernlys bedre udsyn over vejkanten. Skift dog tilbage i god tid ved modkørende trafik for at undgå blænding.
• Brems, sving ikke ud: hvis en kollision synes uundgåelig, bremse hårdt og bliv i din bane. Et frontalt sammenstød med et rådyr er ofte sikrere end at svirpe ud og havne i grøften eller mod et træ.

Hvad gør du efter en kollision med et dyr?

Den, der trods alle forholdsregler alligevel rammer et dyr, er typisk chokeret og adrenalinfyldt, når bilen standser. Følg disse trin for at håndtere situationen sikkert:

• Tænd for advarselsblinket, og forlad kun bilen, hvis det er sikkert.
• Ring 112 ved personskade eller stor materielskade, eller til politiet ved fare på kørebanen.
• Rør ikke ved dyret; selv et såret dyr kan reagere uventet eller styrte ud på vejen igen.
• Notér stedet – for eksempel kilometerpæl eller GPS-koordinater – til redningspersonale eller vildtforvaltning.
• Tag om muligt billeder til forsikringen.

Forsikringsselskaber ser jævnligt store beløb ved denne type skader. Ved en kollision med et rådyr eller vildsvin kan reparation af motorhjelm, kofanger, lygter og teknik hurtigt løbe op i titusindvis af kroner. Nogle policer dækker vildtskader særskilt – det er værd at tjekke på forhånd.

Teknologi der hjælper ved natlige ture

Nyere biler udstyres stadig oftere med systemer, der advarer om dyr. Nattevisionskameraer kan registrere varmekilder i vejkanten og vise en advarsel på instrumentbrættet. Nødbremsesystemer reagerer også somme tider på uventede bevægelser foran bilen, selvom de ikke altid fungerer optimalt ved et lille, hurtigt løbende dyr.

Selv uden dyr teknologi kan du drage fordel af enkle hjælpemidler. Gode, rene forlygter og en ubeskadiget forrude gør en stor forskel for sikten. I visse områder opsættes særlige reflektorer langs vejen, der kaster forlygternes lys ind i vejkanten – det skræmmer dyrene væk, i det øjeblik en bil nærmer sig.

Sådan tager du hensyn til månefasen

Den, der ofte kører i aftentimerne, kan begynde at tage månefasen lige så seriøst som vejrudsigten. Her er et par praktiske idéer:

• Tjek månekalenderen i vejr-apps, og notér hvornår næste fuldmåne falder.
• Har du aftenaftaler uden for byen i den periode, så læg ekstra rejsetid ind, så du kan køre roligere.
• For køreskoler og leveringstjenester kan det være nyttigt at lægge særlig vægt på ruteplanlægning og hastighed i disse nætter.

I kombination med dårligt vejr – som tåge eller støvregn – stiger risikoen yderligere. Månelys, vådt vejbane og svævende tåge kan tilsammen danne en vanskelig cocktail, hvor både mennesker og dyr har sværere ved at bedømme, hvor hurtigt et køretøj nærmer sig.

Mange bilister afviser i første omgang tanken om en "farlig fuldmåne", fordi det lyder usagligt. Men forklaringen er jordnær: mere lys, mere aktivt vildt og travl aftentrafik mødes på de samme veje. Den, der forstår det og tilpasser sin hastighed og rute derefter, reducerer risikoen for en hård kollision med et dyr ganske betydeligt.