Efter en mild og regnfuld januarperiode peger meteorologerne på en ny kuldbølge – med mulig tidlig morgenfrost og let nattefrost i vente.
Mens starten af 2026 bød på knastør kulde og rigelige snemængder, føles januar nu nærmest forårsagtig. Men det bløde vejrintermezzo ser ikke ud til at vare ved: Flere vejrinstitutter sporer en ny fase med koldere og tørrere vejr på vej mod slutningen af januar og begyndelsen af februar.
Fra barsk start til mild og urolig januarmåned
De første dage af 2026 stod i kuldenes tegn med kraftig frost og flere sneepisoder. Særligt højere liggende områder i Europa fik et tykt snelag, der gav vintersportsstederne en flyvende start på sæsonen.
I anden halvdel af januar vendte vejrbilledet. Temperaturerne kravlede op over de normale værdier for årstiden, og regnfronter trak jævnligt ind over kontinentet – først over det nordvestlige Europa, siden mod sydøst.
Den kombination skabte en række bemærkelsesværdige træk:
- Flere dage med temperaturer over sæsongennemsnittet
- Tilbagevendende regnfronter afbrudt af kortvarige opklaringer
- Nye snechancer i bjergområderne til gavn for skistederne
Den konstante vekslen har fået januar til at føles ustabil og uforudsigelig for mange: én dag blød regn, næste dag frisk luft og klart vejr.
Udsigt til næste uge: mildt, vådt og lunefuldt
For den kommende uge forventer de store vejrorganisationer en fortsættelse af dette urolige mønster. Fronter bliver ved med at trænge ind og skaber jævnligt regnfulde dage – særligt i Vest- og Mellemeuropa.
Vejreksperter regner med et ofte overskyet og vådt mønster, hvor temperaturerne stadig holder sig over den typiske januargrænse.
Temperaturen kan svinge markant fra dag til dag i takt med passerende fronter. Under og lige efter en frontpassage falder termometeret midlertidigt, hvorefter mildere luft atter vinder terræn.
Hvor bliver vejret mest behageligt?
Trods alle byger kan visse regioner se frem til pæne dage. Særligt områderne omkring Middelhavet kan nyde solrige perioder med relativt milde temperaturer. Dér opstår der til tider næsten en forårsstemning – selv om solen naturligvis er langt svagere end i marts eller april.
Slutningen af januar: roligere vejr med mere tåge og lavthængende skydække
Hen mod slutningen af januar ser atmosfæren ud til at falde til ro. Forventningen er, at temperaturen i højere grad vil nærme sig de normale værdier for årstiden – eller ligge en anelse over dem.
Vejrmodellerne tegner for denne periode hyppigere et klassisk januarbillede:
- Skiftende skydække og opklaringer
- Færre kraftige fronter end tidligere på måneden
- Stor sandsynlighed for vedholdende lavthængende skyer og tåge
For trafikanter betyder det muligvis længere perioder med dårligt sigte om morgenen. Særligt i lavtliggende områder og nær floder kan tågebanker hænge stædigt fast.
Begyndelsen af februar: chance for ny kuldbølge fra skandinavisk højtryk
Den mest spændende udvikling for vejrentusiaster udspiller sig over Nordeuropa. Over Skandinavien er der ifølge flere modeller ved at opbygge sig et stort højtryksområde. Det system kan i de sidste dage af januar langsomt glide mod Mellemeuropa.
Hvis højtryksområdet virkelig skubber sig sydpå, strømmer koldere og tørrere luft ned, og nattefrost samt rimfrost vender tilbage.
I det scenarie stiger sandsynligheden for klare nætter hurtigt. Kombinationen af stille luft og lille skydække medfører da:
- Udbredte nattefrostperioder, især inde i landet
- Rim på biler, tage og marker om morgenen
- Øget risiko for isglatte vejstrækninger på våde overflader
Vejreksperterne forventer ikke streng kulde som under historiske kulderekorder. Indikationen peger på omkring én grad under de normale værdier for begyndelsen af februar. Det føles frisk, men er stadig inden for rammerne af et klassisk europæisk vinterbillede.
Hvad med snechancerne?
De nuværende beregninger giver ikke noget klart signal om større snefald. I bjergområderne kan der falde frisk sne, især ved passage af enkelte fronter. I de lavere liggende dele af Europa ser det snarere ud til at blive tørt, koldt vintervejr med lejlighedsvis let nedbør.
For byer og landsbyer i lavereliggende egne betyder det primært kolde, ofte grå dage – med hist og her et solstråle, når højtryksområdet sørger for tilstrækkelige opklaringer.
Bliver det allerede koldere fra den 25. januar?
En del computerberegninger rykker den koldere fase lidt frem i tid. I stedet for begyndelsen af februar dukker muligheden op for, at vindretningen allerede drejer omkring den 25. januar – og at koldere luft dermed strømmer ind tidligere end ventet.
Den mulighed afhænger i høj grad af højtryksområdets præcise placering og form. Blot en forskydning på nogle hundrede kilometer kan få store konsekvenser for temperaturen i Vest- og Mellemeuropa.
| Periode | Temperaturforventning | Vejrtype |
|---|---|---|
| Nu til ca. 24. januar | Over normalen | Ofte vådt, meget skydække, til tider blæsende |
| 25.–31. januar | Omkring normalen | Roligere, chance for tåge og lavthængende skyer |
| Begyndelsen af februar | Let under normalen | Koldere, tørt vintervejr med nattefrost |
Da denne fase stadig ligger relativt langt ude i fremtiden, er vejrtjenesterne forsigtige i deres formuleringer. De store linjer er synlige, men detaljer som den præcise startdato for kulden forbliver usikre.
Februar som helhed bliver sandsynligvis alligevel mildere end normalt
Det er interessant, at mange sæsonmodeller – trods den forventede kuldeindtrængen i begyndelsen af februar – alligevel peger mod en relativt mild måned samlet set. Forventningen er, at februars gennemsnitstemperatur over hele måneden snarere ender over end under det mangeårige gennemsnit.
Det skyldes, at den koldere fase sandsynligvis begrænser sig til en kortere periode med tørt vintervejr. Bagefter kan mildere luft igen vinde terræn og trække månedsmiddeltemperaturen yderligere op.
Hvad kan du som borger bruge disse udsigter til i hverdagen?
For den daglige planlægning giver udsigterne en række konkrete holdepunkter. Den der i den sidste uge af januar forbereder en vintersportstur, ser gunstige signaler for sneforhold i bjergene. Særligt højere liggende skiområder nyder godt af den sne, der allerede er faldet, suppleret med frisk sne ved passerende fronter.
For pendlere og vejtrafikanter bliver perioden omkring den forventede kuldbølge særlig relevant. Glat føre som følge af isning på våde vejstrækninger og rimfrost på broer og viadukter kræver reduceret hastighed og ekstra afstand. Også cyklister bør være opmærksomme på lumsk glatte strækninger tidligt om morgenen.
Boligejere vil igen opleve højere varmeudgifter i løbet af de koldere nætter. Den der udskyder isoleringsforanstaltninger, kan bruge denne vejrudsigt som et ekstra puf til at tætte sprækker eller justere termostaten mere fornuftigt. Selv om der ikke er tale om ekstrem kulde, kan flere nætter med let frost hurtigt føre til et mærkbart merforbrug af gas eller strøm.
Endelig er det en god idé at planlægge lidt længere frem de kommende uger – men tjekke detaljerne tæt på. Langtidsudsigter skitserer tendensen, men den præcise dag, hvor kulden sætter ind eller tågen hænger stædigt fast, viser sig ofte først et par dage i forvejen. Den der tager højde for det, undgår ubehagelige overraskelser ved ferier, arrangementer eller travle rejsedage.
