Må personer med diabetes bruge honning eller agavesirup?

Hvorfor er søde alternativer så komplicerede ved diabetes?

Stadig flere personer med diabetes leder efter "sundere" sødemidler som honning eller agavesirup. Men hvor sikre er de egentlig? Lægerne har i årevis advaret mod almindeligt sukker ved diabetes, og mange vender sig derfor mod alternativer – fra flydende honning til agavesirup og sødestoffer i tabletter. Meningerne er delte, og det kan være svært at gennemskue, hvad der stadig er acceptabelt.

Derfor er sukker så problematisk ved diabetes

Ved diabetes fungerer blodsukerreguleringen ikke optimalt. Kroppen reagerer dårligere på insulin eller producerer for lidt af det. Enhver kilde til hurtige kulhydrater – herunder søde fødevarer – kan derfor sende blodglukosen markant i vejret.

• Almindeligt sukker hæver blodsukkeret hurtigt og kraftigt.
• Flydende sukkertyper, som i sodavand eller sirup, optages særlig hurtigt i blodet.
• "Naturlige" sukkerarter er og forbliver sukker set fra kroppens perspektiv.

Selv om et produkt er naturligt eller økologisk, kan det få blodsukkeret til at stige ligeså meget som almindeligt hvidt sukker.

Grundreglen er enkel: jo flere frie sukkerarter på kort tid, desto sværere bliver det at holde blodglukosen i skak. Det gælder både for type 1- og type 2-diabetes.

Honning: et sundere image end indholdet berettiger

Honning opfattes som et naturprodukt, og mange ser det som et bedre alternativ til sukker. For blodsukkeret er det billede dog vildledende.

Hvad indeholder honning?

Honning består primært af to sukkerarter: fruktose og glukose. Bierne har allerede fordøjet dem, og de optages hurtigt i blodet. Per spiseskefuld leverer honning omtrent lige så mange kalorier som en spiseskefuld sukker – nogle gange endda lidt flere.

Der findes ganske vist små mængder vitaminer, mineraler og antioxidanter i honning, men de er så begrænsede, at de næppe gør nogen mærkbar forskel i det daglige kostmønster.

Honnings effekt på blodsukkeret

Forskning viser, at honning godt nok kan påvirke blodsukkeret lidt anderledes end bordsukker – primært på grund af det højere fruktoseindhold. Ikke desto mindre er påvirkningen stadig tydelig:

• Blodsukkeret stiger ofte en smule langsommere end ved ren glukose.
• Den endelige top kan stadig nå høje niveauer.
• Ved større portioner forsvinder enhver mulig fordel fuldstændigt.

For personer med diabetes tæller honning i kulhydrat- og insulinberegningen som sukker – ikke som en sund undtagelse.

Et tyndt lag honning på et fuldkornsknækbrød ved en ellers stabil måltid kan for nogle indpasses fint. Men en stor skefuld i teen, honning i yoghurten og i marinaden til aftensmaden kan hurtigt få glukosen til at løbe løbsk.

Agavesirup: færre "sukkertoppe", men større belastning for leveren

Agavesirup markedsføres ofte som "blodsukervenlig". Det ry skyldes, at produktet indeholder meget fruktose, som ikke hæver blodsukkeret nær så hurtigt. Det betyder dog ikke automatisk, at det er et fornuftigt valg ved diabetes.

Sådan virker agavesirup i kroppen

Fruktosen fra agavesirup bearbejdes via leveren, hvor en stor del omdannes til fedt. Ved et højt indtag bidrager det til fedtlever, øget mavefedme og forstyrrelse af fedt- og sukkerstofskiftet. Netop ved type 2-diabetes har mange allerede en fedtbelastet lever og en forhøjet risiko for hjerte-kar-sygdomme.

Den lave glykæmiske indeks for agavesirup lyder tillokkende, men siger ingenting om belastningen på leveren og de langsigtede effekter på vægt og kolesterol.

Den, der har diabetes, bytter med agavesirup en hurtig sukkertopp ud med øget pres på lever og fedtstofskifte.

Er agavesirup aldrig en mulighed?

En lille mængde agavesirup i et måltid rigt på kostfibre kan hos visse personer give et lidt mere stabilt blodsukker end den samme mængde bordsukker. Det kræver dog:

• Streng portionskontrol (teskefuld frem for spiseskefuld).
• At man tager højde for måltidets samlede kulhydratindhold.
• Nøje opfølgning på leverværdier og vægt, særligt ved type 2.

Som dagligt "standard-sødemiddel" er agavesirup et dårligt valg for personer med diabetes.

Hvad med sødestoffer?

Ud over honning og agavesirup findes der kunstige og intensive sødestoffer. De leverer næsten ingen kalorier og hæver som regel ikke blodsukkeret. Det drejer sig eksempelvis om aspartam, steviolglykosider, sukralose, acesulfam-K og saccharin.

Er sødestoffer sikre ved diabetes?

I Europa vurderes sødestoffer strengt af myndighederne. Så længe det acceptable daglige indtag ikke overskrides, anses de for sikre. For personer med diabetes kan de hjælpe med at:

• Vælge sodavand uden sukker.
• Søde kaffe eller te uden kalorier.
• Nyde noget sødt uden en direkte glukosetopp.

Lægerne peger dog også på opmærksomhedspunkter:

• Sødestoffer fastholder præferencen for søde smagsoplevelser.
• Den, der drikker mange light-produkter, griber sommetider alligevel oftere efter snacks.
• Tarmfloraen ser ud til at ændre sig hos visse personer ved intensiv brug – men den forskning er endnu ikke afsluttet.

Sødestoffer er et redskab til at skære ned på sukker – ikke en frihedsbillet til ubegrænset snacking og drikkeri.

Praktiske retningslinjer for det søde ved diabetes

Kernen i en god diabeteskost er uforarbejdet mad: masser af grøntsager, tilstrækkeligt med protein, fuldkornsprodukter og sunde fedtstoffer. Sødt hører hjemme i ganske små mængder. Her er nogle praktiske tommelfingerregler:

• Begræns alt tilsat sukker – uanset om det kommer fra honning, agave eller hvidt sukker.
• Spis sødt primært i forbindelse med et måltid, ikke alene imellem måltiderne.
• Vælg oftere frugt i stykker frem for juice eller sirupper.
• Læs etiketter grundigt: betegnelser som "naturligt sødet" betyder ikke sukkerfrit.
• Test selv med et glukosemeter, hvordan din krop reagerer på en lille portion.

Mange diætister anbefaler en gradvis nedtrapning: først erstatte sodavand med light-varianter eller vand med smag, derefter lære at drikke kaffe med mindre sødestof og på sigt vænne sig til mindre søde smagsoplevelser generelt.

Hvad gør honning og agavesirup ved vægt og sundhedsrisici?

Vægt spiller ofte en central rolle ved diabetes. Overvægt gør kroppen endnu mere insulinresistent. Både honning og agavesirup indeholder mange kalorier per spiseskefuld, og bruger man dem gavmildt, får man uforvarende tilført ekstra energi.

Det øger ikke kun vægten, men også risikoen for forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol og hjerte-kar-sygdomme – tilstande der i forvejen optræder hyppigere hos personer med diabetes, og hvor hvert ekstra kilo tæller.

Sådan træffer du smarte valg i hverdagen

I praksis handler det om vaner. Den, der hver morgen putter to store skefulde honning i yoghurten, kan begynde med:

• At skifte til én teskefuld.
• At tilføje ekstra frugt for sødme og kostfibre.
• Langsomt at vænne sig til mindre søde smagsoplevelser.

For dem der ofte laver mad hjemme, kan det betale sig at gennemgå opskrifter kritisk. I mange marinader, dressinger og bageopskrifter kan man halvere sukkermængden uden at smagen forsvinder. Sommetider kan en del af sukkeret erstattes af kanel, vanilje, citron eller appelsinskal for at opnå mere smag uden en ekstra glukosetopp.

Særlige opmærksomhedspunkter for forskellige diabetestyper

Ved type 1-diabetes handler alt om den korrekte insulindosering til måltidet. Honning og agavesirup kan i teorien indpasses, så længe kulhydratmængden nøjagtigt medregnes. Hurtige, flydende sukkerarter kan dog give uventede toppe – især ved større portioner eller uregelmæssige måltider.

Ved type 2-diabetes lægges der ofte vægt på vægtkontrol, leverhelbred og begrænsning af insulinudsving. Store mængder honning eller agavesirup passer sjældent ind her, fordi de giver ringe mæthed og leverer megen energi.

Personer med svangerskabsdiabetes rådes typisk til at fjerne alt tilsat sukker i videst muligt omfang. I den periode er det sikrere kun at bruge honning og agavesirup meget sparsomt og altid i samråd med jordemoder eller diætist.

Nyttige strategier til at dæmpe sukkertrangen

Den, der er vant til meget sødt, kan ikke fra den ene dag til den anden leve helt sukkerfrit. En realistisk tilgang arbejder trin for trin:

• Planlæg faste spisetider og undgå snacking hele dagen.
• Sørg for, at hvert måltid indeholder protein – fx yoghurt, æg, bælgfrugter eller fisk.
• Fyld mindst halvdelen af tallerkenen med grøntsager, også til frokost.
• Drik primært vand, te eller kaffe uden sukker.
• Opbevar søde produkter ude af syne, så du ikke automatisk griber efter dem.

Mange oplever, at smagsoplevelsen tilpasser sig i løbet af få uger. Kaffe, der tidligere var "udrikkeligt" uden to skefulde sukker, smager pludselig fint med lidt mælk eller en enkelt dråbe sødestof. Det skaber plads til af og til at nyde en lille skefuld honning eller en lille portion dessert – uden at blodsukkeret fuldstændig løber løbsk.