Et prestigeprojekt tilhørende den saudiske kronprins er pludselig havnet under lup i Riyadh, mens gravemaskiner har stået stille i månedsvis.
Det futuristiske Mukaab-projekt, der skulle blive verdens største bygning og selve symbolet på et nyt Saudi-Arabien, viser sig foreløbig at være for stort, for dyrt og for følsomt. Regeringen udskyder deadlines, omfordeler milliarder og prioriterer projekter, der hurtigere giver afkast, tiltrækker turister og skaber international anerkendelse.
Hvad er Mukaab egentlig?
Mukaab er udtænkt som en kolossal kube på cirka 400 meter i højden, bredden og dybden, placeret midt i Riyadh. Bygningen udgør kernen i New Murabba – et helt nyt bycentrum, der skal symbolisere landets modernisering.
Ifølge planerne fungerer Mukaab som en by inde i en bygning. Komplekset skal på sigt rumme omkring 400.000 beboere og besøgende. Indenfor smelter luksuriøse boliger, hoteller, kontorer, underholdning, butikker og kulturelle faciliteter sammen.
Mukaab er designet så stort, at der ifølge planerne ville kunne passe tyve Empire State Buildings indeni.
New Murabba-projektet anslås samlet til cirka 50 milliarder dollar og indeholder ud over Mukaab blandt andet:
- et nyt megastadion
- et museum og et universitet
- biografer og underholdningskomplekser
- store indkøbscentre og fritidsfaciliteter
Derfor er byggeriet gået i stå
Ifølge flere kilder med kendskab til sagen handler pausen primært om økonomi. Saudi-Arabien har ambitiøse projekter hængende i luften for samlet næsten 925 milliarder dollar. Det spænder fra nye ørkenbyer til gigantiske turistresorts ved Det Røde Hav.
Regeringen kanaliserer nu ressourcer hen imod projekter, der lover hurtigere afkast. Fokus er rettet mod initiativer med tæt tilknytning til store internationale begivenheder og direkte turiststrømme.
Vision 2030 under pres
Alle disse planer udspringer af Vision 2030 – kronprins Mohammed bin Salmans moderniseringsprogram. Målet er en økonomi, der er mindre afhængig af olie, tiltrækker flere turister og udbygger servicesektoren markant.
Lave og svingende oliepriser gør finansieringen vanskeligere. Olie tegner sig stadig for cirka 40 procent af kongerigets bruttonationalprodukt. Når olieindtægterne skuffer, bliver der mindre råderum til at satse på megaprojekter.
| Projekt | Oprindelig ambition | Nuværende status |
|---|---|---|
| Mukaab (Riyadh) | Verdens største bygning, kerne i New Murabba | Byggeri sat i bero, færdiggørelse udskudt til omkring 2040 |
| New Murabba | Nyt futuristisk bycentrum | Omplanlægning, fokus på delelementer der hurtigere giver afkast |
| The Line | 170 km lang ørkenby | Omfang kraftigt reduceret, tempo sænket |
Nye prioriteter: expo, VM og turisme
Regeringen satser nu tydeligt på projekter, der styrker landets internationale image på kortere sigt. Det gælder lokationer og infrastruktur knyttet til verdensudstillingen i 2030 og VM i fodbold i 2034, som begge skal afholdes i Saudi-Arabien.
Derudover flyttes der mere opmærksomhed mod konkrete turistmagneter som Qiddiya – et enormt fritids- og underholdningsområde tæt på Riyadh. Sådanne steder kan relativt hurtigt tiltrække besøgende, skabe arbejdspladser og generere indtægter.
Mukaab forsvinder ikke fra tegnebrættet, men rykker et godt stykke ned på prioriteringslisten.
Ifølge oplysninger fra projektet regnes der nu med en færdiggørelsesdato omkring 2040 – hele ti år senere end den oprindelige målsætning om 2030. Gravningsarbejdet i Riyadh er afsluttet, men storstilet opbygning lader vente på sig.
Ikke kun Mukaab: også The Line er skåret ned
Mukaab er langtfra det eneste prestigeprojekt, der kører i lavere gear. Også The Line – den futuristiske, smalle megaby, der skal strække sig 170 kilometer gennem ørkenen – justeres kraftigt ned i omfang og tempo.
The Line var tænkt som en lineær megastad med spejlende facader og et hypermoderne infrastrukturnetværk. I praksis viser omkostningerne sig at være enorme, og de tekniske udfordringer større end ventet. De nuværende planer opererer med en betydeligt kortere strækning og en etapevis udrulning, hvor kun en lille del realiseres som et egentligt visitkort.
Religiøs følsomhed omkring designet
Ud over økonomi og planlægning spiller der ved Mukaab også et mere symbolsk spørgsmål ind. Inden for Saudi-Arabien skabte selve designet diskussion allerede fra annonceringstidspunktet. Kubeformen vækker hos mange borgere associationer til Kaaba i Mekka – islams allerhelligste helligdom.
For modstanderne føles det ubehageligt, at en kommercielt og underholdningsorienteret bygning minder stærkt om en form, der i århundreder har haft dyb religiøs betydning. De frygter, at prestigeprojektet udvander Kaabas åndelige status.
Den religiøse følsomhed gør Mukaab politisk mere kompliceret end et almindeligt byggeprojekt – særligt i et land, hvor troen spiller så central en rolle.
For regeringen indebærer det en ekstra omdømmemæssig risiko. En bygning, der er tiltænkt som symbol på national fornyelse, må ikke ende med at skabe indre polarisering.
Hvad er på spil for Vision 2030?
Udviklingen omkring Mukaab illustrerer tydeligt, hvor skarp balancen er mellem ambition og realisme. Vision 2030 handler om hurtig transformation: en yngre befolkning, nye jobs, mere underholdning og et bredere økonomisk fundament. Samtidig kræver ethvert megaprojekt enorme summer, arbejdskraft og politisk opmærksomhed.
Ved at prioritere nu forsøger lederskabet at fremvise håndgribelige resultater inden 2030. Et stadion eller turistresort, der er klar til verdensudstillingen eller VM, giver direkte internationalt synlig gevinst. En kæmpe kube, der først er færdig om tyve år, scorer sjældnere point på den korte bane.
Hvor realistiske er sådanne megaprojekter?
Internationale økonomer har længe peget på risikoen for såkaldte "white elephants" – spektakulære bygninger og infrastrukturanlæg, der siden hen næsten ikke bliver brugt. Den samme risiko gælder for Vision 2030-projekterne. Hvis turisme og erhvervsservice vokser langsommere end håbet, kan gigantprojekterne blive til dyr ballast.
Omvendt kan et markant vartegn som Mukaab give en by årevis af markedsføringsværdi. Burj Khalifa i Dubai og Marina Bay Sands i Singapore beviser, at én spektakulær bygning kan sætte en hel by på verdenskortet.
Hvad betyder det konkret for Riyadh?
For indbyggerne i Riyadh betyder pausen, at området omkring det kommende New Murabba forbliver et bygge- og planlægningsområde i endnu længere tid. Jord- og ejendomsværdierne i nærheden af projektet vil i høj grad afhænge af, hvor troværdig den nye tidsplan viser sig at være.
Virksomheder og investorer, der havde forberedt sig på Mukaab og New Murabba, må nu skrive deres scenarier om. Nogle retter opmærksomheden mod projekter, der passer bedre med expo 2030 eller VM-planlægningen.
For dem, der vil følge udviklingen, er der tre ting at holde øje med:
- Nye udbud og kontrakter omkring New Murabba, der siger noget om tempo og omfang.
- Beslutninger om The Line, fordi de afspejler holdningen til ekstreme megavisioner.
- Udviklingen i oliepriser, der har direkte indflydelse på investeringsmulighederne.
Ekstra perspektiv: hvorfor vælger lande sådanne ekstreme projekter?
Stater med store naturressourcer som olie forsøger ofte at diversificere deres økonomi, inden indtægterne falder. Storstilet byggeri tjener da samtidig som beskæftigelsesmotor, turistmagnet og markedsføringsinstrument.
Bagsiden er, at disse forløb er meget følsomme over for økonomiske udsving og politiske skift. En ny regering kan ændre prioriteter, eller markedsforholdene kan tvinge til smertefulde valg. Det mønster ser vi nu også i Saudi-Arabien, hvor en kombination af finansielt pres og samfundsmæssig følsomhed bremser tempoet på de mest ambitiøse planer.
