Spildevand som advarsel: kloakken kan afsløre tarmkræft i dit kvarter

Fra coronavirus i kloakken til tegn på tarmkræft

Forskere i både Holland og USA ser nu på spildevand med helt nye øjne. Det viser sig, at kloakvand kan bære spor af tarmtumorer med sig – og det åbner for muligheden om, at sundhedsmyndigheder kan opdage, hvor tarmkræft forekommer hyppigere, endnu før patienterne selv søger hjælp.

Kloakvand som informationskilde er ikke noget nyt fænomen. Under coronapandemien målte man i stor stil, hvor mange viruspartikler der strømmede gennem afløbssystemerne. Også stoffer som antibiotika, narkotika og stresshormoner efterlader spor i rensningsanlæggene.

Amerikanske forskere har nu undersøgt, om det samme gælder for kræft i tyktarmen og endetarmen. Deres fokus landede på tarmkræft, fordi sygdommen globalt kræver mange liv og alt for ofte opdages for sent.

Tarmkræft rangerer blandt verdens mest dødelige kræftformer – og alligevel kan sygdommen i mange tilfælde opdages tidligt med eksisterende tests.

I USA registreres der hvert år over 154.000 nye tilfælde, hvilket gør tarmkræft til en af landets mest udbredte kræftformer. Alligevel falder mange igennem maskerne i de eksisterende screeningsprogrammer – særligt yngre voksne, der ofte slet ikke tilbydes rutinemæssig undersøgelse.

Hvorfor læger leder efter signaler på kvartersniveau

Flere og flere læger bemærker, at tarmkræft optræder oftere hos personer under 50 år. Den aldersgruppe er i mange lande ikke automatisk inkluderet i de nationale screeningsprogrammer. Dertil kommer praktiske barrierer som skam, manglende tid til en koloskopi eller simpelthen at ignorere invitationen.

Det skaber et hul mellem, hvad der medicinsk er muligt, og hvad der faktisk sker i praksis. Epidemiologer søger derfor efter metoder til at rette opmærksomheden mod kvarterer, hvor risikoen tilsyneladende er markant højere – uden at være afhængige af den enkelte beboers villighed til at deltage.

• Screening via afføringsprøver fungerer godt, men når langt fra alle.
• Koloskopier er præcise, men krævende og dyre.
• Kloakmålinger kan anonymt og på kvartersniveau afsløre afvigende mønstre.

Forsøg i Kentucky: kloakvand koblet til kræfttilfælde

I det amerikanske Jefferson County i Kentucky udvalgte et forskerhold fire forskellige kloaknetværk, der hver afvander et afgrænset byområde. Tre af områderne havde dokumenteret flere tilfælde af tarmkræft, mens et fjerde fungerede som sammenligningskvarter uden registrerede patienter i lokale kræftdatabaser.

Mellem 2021 og 2023 gennemgik forskerne patientjournaler for at kortlægge, hvor de fleste nye tarmkræftpatienter boede. Områder med mere end fire tilfælde inden for en radius af 800 meter blev klassificeret som hotspots.

Den 26. juli 2023 tog de tre gange dagligt prøver på 175 milliliter kloakvand fra hvert af de fire netværk. I disse prøver ledte de efter menneskeligt RNA – og særligt efter et specifikt mønster bestående af to markører: CDH1, som er forbundet med visse kræftceller, og GAPDH, et generelt kendetegn for normal celleaktivitet.

Hvad fortæller CDH1/GAPDH-forholdet?

Ved at beregne forholdet mellem CDH1 og GAPDH ønskede forskerne at undersøge, om kvarterer med flere patienter også viste et afvigende signal i kloakvandet. Samtlige tolv prøver indeholdt menneskeligt RNA.

Gruppe 1 skilte sig markant ud: her lå CDH1/GAPDH-forholdet langt over de tre øvrige netværk. Samtidig viste det sig, at netop dette kvarter havde flest personer per 100 indbyggere i behandling på et specialiseret kræftcenter.

Det kraftigt afvigende forhold i ét kvarter tyder på, at kloakvand faktisk kan afspejle en koncentration af tumormarkører på nabolagsniveau.

Hvordan ender tumormarkører i kloakken?

Tarmtumorer frigiver løbende celler og små fragmenter af genetisk materiale. Disse ender via afføringen i kloaksystemet. Individuelle hjemmetest, der søger efter blod eller afvigende DNA- og RNA-fragmenter i afføringen, bygger allerede på dette princip.

Den aktuelle undersøgelse anvender samme logik på et helt kloaknetværk. I stedet for at teste én person ser man på de samlede signaler fra tusindvis af beboere – uden at vide præcis, hvem der udskiller hvad. Resultatet er en slags anonym sundhedsbarometer for et kvarter.

Hvis denne barometer viser et klart forhøjet CDH1/GAPDH-niveau sammenlignet med det forventede baggrundsniveau, kan det indikere, at flere mennesker i området lever med endnu uopdaget tarmkræft eller forstadier hertil.

Målrettet brug af invitationer og kontroller

Forskerne tegner et fremtidsbillede, hvor kloakmålinger hjælper sundhedsmyndigheder med at bruge begrænsede ressourcer mere klogt. Konkrete muligheder inkluderer:

• at prioritere kvarterer med høje CDH1/GAPDH-signaler, når hjemmetest udsendes;
• at iværksætte ekstra oplysningskampagner i områder, hvor deltagelse i screening traditionelt er lav;
• at advare praktiserende læger i tide om, at der muligvis er flere risikopersoner i deres område.

Ikke alle behøver at deltage i en test – kloakken opsamler på sin vis de samlede signaler fra hele befolkningen.

Lovende redskab, men langt fra standardpraksis

Den amerikanske undersøgelse er begrænset i sin skala: blot fire kloaknetværk, én dag med målinger og et relativt lille antal patienter. Forskerne understreger selv, at der er tale om et første bevis på, at idéen er teknisk gennemførlig – ikke en endelig bekræftelse af metodens pålidelighed i praksis.

Der er fortsat mange ubesvarede spørgsmål. Hvor stabilt er CDH1-signalet over uger og måneder? Hvor stort skal et kvarter være for at give et brugbart og repræsentativt mønster? Og hvilken indflydelse har andre faktorer som regnvand, industrielle udledninger eller hospitalsspildevand?

Storskalerede undersøgelser i forskellige byer er nødvendige for at afklare metodens begrænsninger. Først når længere måleserier og flere regioner viser sammenlignelige sammenhænge, kan et sådant system reelt danne grundlag for politiske beslutninger.

Hvad betyder det for lande med befolkningsscreening?

I mange europæiske lande findes der allerede velorganiserede screeningsprogrammer for tarmkræft rettet mod ældre aldersgrupper. Alligevel diagnosticeres der hvert år adskillige tilfælde uden for disse programmer – herunder hos yngre patienter. Forekomsten blandt personer i fyrrerne er langsomt stigende.

Et kloakstyret advarselssystem kunne her udgøre et ekstra lag oven på den eksisterende indsats. Ikke for at stille individuelle diagnoser, men for tidligt at signalere, hvor det giver mening at investere ekstra i oplysning, gratis hjemmetest eller hurtigere adgang til koloskopi.

For beslutningstagere kan det virke attraktivt: målingerne er anonyme, relativt billige når systemet først er etableret, og de leverer data på kvartersniveau. Omvendt vil der uundgåeligt opstå diskussioner om privatlivets fred, tolkning af tallene og risikoen for, at bestemte boligområder hurtigt stemples som "usunde".

Hvad er CDH1 og GAPDH egentlig?

CDH1 er et gen, der koder for et protein, som hjælper celler med at hæfte sig til hinanden. Afvigelser i dette gen forbindes med flere kræftformer, herunder visse typer tarmkræft. En forhøjet mængde CDH1-relateret RNA i afføring eller kloakvand kan indikere urolig cellevækst i tarmslimhinden.

GAPDH fungerer som en slags universel referencemarkør: næsten alle levende celler producerer dette protein, fordi det spiller en rolle i cellernes energiforsyning. Ved at sammenligne CDH1 med GAPDH opnår man ikke blot en absolut, men frem for alt en relativ målestok – hvor meget potentielt tumorerelateret signal ser man i forhold til normal celleaktivitet?

Dette forhold – CDH1/GAPDH-ratioen – gør det lettere at sammenligne kvarterer eller tidspunkter med hinanden, uden at hver enkelt prøve skal have nøjagtigt samme volumen eller fortynding.

Hvad kan du selv gøre – uanset hvad kloakken afslører

Du tænker måske: hvad får jeg konkret ud af dette? Kloakmålinger er stadig fremtidsmusik, men andre ting spiller allerede en rolle for den individuelle sundhed. Tidlig tarmkræft giver ofte få symptomer – men tegn som vedvarende blod i afføringen, uforklarlige mavesmerter, uforklaret vægttab eller et pludseligt ændret afføringsmønster bør altid tages alvorligt og vises til en læge hurtigt.

Derudover sænker en kombination af regelmæssig motion, fiberrig kost, moderat alkoholforbrug og røgfrihed risikoen for tarmkræft. Hvis du modtager en invitation til en afføringsprøve, er det klogt ikke at lade den ligge – heller ikke selv om du føler dig fuldstændig rask.

Mens forskerne videreudvikler smarte og anonyme advarselssystemer i kloakken, forbliver den mest kendte vej stadigvæk den samme: send selv en prøve afsted, så snart du har den i huset. De fremtidige kloakmålinger kan især hjælpe med at tydeliggøre, i hvilke kvarterer det er allermest nødvendigt.