En uventet vinder dukker op i stor pastaundersøgelse
En ny uafhængig undersøgelse af pasta afslører en overraskende vinder, mens kendte mærker med premium-image skuffer gevaldigt. Den franske forbrugerorganisation UFC-Que Choisir tog en lang række populære pastatyper under kærlig behandling — og resultaterne er tankevækkende.
Fokus lå ikke blot på smag eller pris. Testerne vurderede næringsindhold, forurening med pesticider og tungmetaller samt selve produktionsmetoden. Konklusionen er klar: traditionel hvid hvedepasta skuffer ofte, mens fuldkorns- og bælgfrugtbaserede alternativer klarer sig bemærkelsesværdigt godt.
Derfor er nogle pastasorter langt sundere end andre
Pasta er for mange familier en fast del af hverdagen — billig, hurtig at tilberede og elsket af børn. Men der er stor forskel på, hvad man faktisk putter i kroppen. UFC-Que Choisir analyserede 25 varianter af fusilli og andre snoede pastaformer fra supermarkeder, økologiske butikker og discountkæder, med priser fra cirka 1,25 til hele 14 euro per kilo.
Kvaliteten blev bedømt ud fra tre overordnede kriterier:
- Næringsværdi: mængden af kostfibre, proteiner og mineraler per 100 gram.
- Sundhedsrisici: tilstedeværelse af pesticider og tungmetaller som cadmium.
- Fremstillingsproces: særligt indholdet af furosine, et stof der stiger ved for hård industriel tørring.
Cadmium spillede en central rolle i vurderingen. Dette metal kan ophobe sig i kroppen og er forbundet med blandt andet nyreskader og øget risiko for visse kræftformer, herunder bugspytkirtelkræft. Furosine fungerer som en indikator for, at kornene er blevet "overophedet" under produktionen, hvilket forringer næringsindholdet.
Testerne når frem til en entydig konklusion: standard hvid pasta giver få kostfibre og ofte unødvendig forurening, mens fuldkornsvarianter og pasta lavet af bælgfrugter klarer sig langt bedre.
Vinderne: økologi og bælgfrugter i toppen
Den største overraskelse i undersøgelsen er, at den bedst placerede pasta slet ikke er lavet af hvede. Førstepladsen går til et produkt baseret på kikkerærter — torsades fra mærket Lazzaretti — med en imponerende score på 17,7 ud af 20.
Her er årsagerne til den høje placering:
- omkring 20 gram protein per 100 gram, sammenligneligt med visse kødsubstitutter;
- næsten 12 gram kostfibre per 100 gram, hvilket øger mætheden og gavner tarmfloraen;
- ingen målbare rester af pesticider;
- ingen bekymrende niveauer af cadmium.
Ulempen er prisen. Med omkring 14 euro per kilo placerer dette produkt sig tydeligt i premiumsegmentet. Til daglig brug kan det hurtigt løbe op, særligt i familier der spiser pasta flere gange om ugen.
Fuldkornshvede som stærk mellemvej
På andenpladsen finder vi en økologisk fuldkornspasta af hård hvede fra mærket Montebello, med en score på 16,6 ud af 20. Denne snoede pasta koster cirka 3 euro per kilo og kombinerer god næringsværdi med fravær af pesticider.
Tredjepladsen går til en anden fuldkornsvariant: integrale fusilli fra Granoro, der scorer 15,9 ud af 20. Denne mulighed henvender sig til dem, der holder af traditionel italiensk pasta men ønsker et højere fiberindhold.
Økologisk pasta — især fuldkornsvarianter — viser generelt færre spor af plantebeskyttelsesmidler i undersøgelsen. Det vejer ekstra tungt, fordi det netop er de yderste lag af kornene, der havner i fuldkornspasta, og det er præcis disse lag, der har haft mest kontakt med sprøjtemidler.
Kendte mærker skuffer stort
For mange forbrugere er det nok resultatet for de store, velkendte mærker, der bider mest. Produkter med premium-image og fancy emballage leverer overraskende lave scorer. Markedsføringen fortæller altså ikke hele sandheden.
Her er nogle eksempler fra bunden af listen:
- Barilla "Fusilli al bronzo" – cirka 11,6 ud af 20. Testerne konstaterer få kostfibre, rester af pesticider og en forhøjet furosine-værdi.
- Reflets de France "Torsades pâtes d'Alsace IGP" – 11,4 ud af 20, blandt andet på grund af lavt fiberindhold.
- Lustucru torsades med æg – 11,3 ud af 20. Kombinationen af få kostfibre og tilstedeværelse af pesticidresiduer trækker totalbedømmelsen ned.
Disse resultater viser, at et eksklusivt label, et italiensk flag eller begreber som "traditionel" og "bronzeform" siger meget lidt om sundhed eller renhed. Forbrugeren får ofte primært marketingsprog — ingen garanti for et næringsrigt valg.
Sådan vælger du bedre pasta i supermarkedet
Med nogle få enkle trin kan du forbedre din pastaret markant uden at sprænge budgettet.
| Valg | Hvorfor det betyder noget |
|---|---|
| Fuldkorn eller halvfuldkorn | Flere kostfibre, flere mineraler, længere mæthedsfornemmelse. |
| Økologisk hvor muligt | Gennemsnitligt færre pesticider, særligt ved produkter med hele kerner. |
| Bælgfrugtpasta (kikkerærter, linser) | Rigt på plantebaseret protein og kostfibre, hjælper med at reducere kødforbrug. |
| Læs etiketten for kostfibre | Sigt efter mindst 6 gram kostfibre per 100 gram for at kalde det "fiberrigt". |
| Ignorer marketingpåstande | Lad dig ikke forføre af flotte slogans — kig i stedet på næringsdeklarationen. |
Har du et begrænset budget, behøver du ikke straks gribe efter den dyreste kikkerærte-pasta. En simpel fuldkornspasta fra et supermarkedsmærke — gerne økologisk, hvis prisforskellen er lille — bringer dig allerede langt. Prisen ligger ofte mellem 1,50 og 2,50 euro per kilo, hvilket stadig er et overkommeligt grundlag for et måltid.
Hvad betyder kostfibre, furosine og cadmium konkret for dit helbred?
Kostfibre spiller en nøglerolle i et pastamåltid. De bremser optagelsen af kulhydrater, så blodsukkeret stiger mere roligt. Desuden ernærer de de gavnlige bakterier i tarmen, som til gengæld producerer stoffer med en positiv effekt på betændelsestilstande og immunforsvaret.
Furosine lyder teknisk, men er i bund og grund et mål for, hvor hårdt pastaen er blevet tørret. Fabrikker fremskynder processen ved hjælp af høje temperaturer, hvilket producerer mere furosine og medfører tab af aminosyrer samt lavere proteinkvalitet. Forbrugeren mærker det ikke direkte på smagen, men den ernæringsmæssige kvalitet forringes.
Cadmium og andre tungmetaller ophobes langsomt i kroppen. Kilden er ofte forurenet jord, hvorfra korn optager metallerne via rødderne. Ved at variere sin kost og undgå store portioner af det samme produkt hver dag reducerer man risikoen for et for højt indtag. Produkter med målbart lavere cadmium-indhold bør derfor foretrækkes, særligt for dem der spiser mange kornprodukter.
Sådan gør du pasta til et virkeligt komplet måltid
Valget af pastaen er første skridt, men måden du sammensætter tallerkenen på tæller mindst ligeså meget. Skifter man fra hvid pasta til fuldkorns- eller kikkerærte-pasta, oplever mange, at en mindre portion allerede mætter. Det giver plads til mere grønt og proteiner på tallerkenen.
- kombiner fuldkornspasta med en fyldig grøntsagssauce, for eksempel på basis af tomat, peberfrugt og courgette;
- tilsæt bælgfrugter, som linser i saucen eller en håndfuld cannellinibønner;
- erstat noget af kødet med ekstra grønt eller tofutern for en lettere ret;
- brug olivenolie og nødder eller frø for sunde fedtstoffer.
Bælgfrugtpasta — som kikkerærte- eller linsepasta — egner sig godt til dem, der ønsker at skære ned på kødforbruget eller spise mere plantebaseret. Det høje proteinindhold gør, at man ikke savner "biddet" fra kød i samme grad, særligt i kombination med faste grøntsager som broccoli eller aubergine.
For familier med børn kan overgangen ske gradvist. Start med halvfuldkornspasta blandet med hvid, eller vælg farverig linsepasta i en velkendt sauce. Efterhånden som smagen vænner sig, kan man gradvist udskifte mere og mere af den traditionelle hvide pasta med varianter, der scorer bedre på sundhed og renhed.
