Et historisk øjeblik: haj filmet ved South Shetlandsøerne
Dybt under Antarktisets havis dukker en tung skygge pludselig op foran et forskningskamera – på et sted, hvor næsten ingen forventer at finde liv. Under en nylig dybhavsekspedition ved South Shetlandsøerne stødte forskere på noget, der aldrig før er dokumenteret i antarktiske farvande: en stor haj, der svømmede langsomt gennem næsten kulsorte, iskolde dybder.
Opdagelsen satte marinbiologer verden over på den skarpe kant, fordi den understreger, hvor meget vi stadig ikke ved om livet i jordens sydligste havområder.
Observationen fandt sted i 2025 under en fælles mission gennemført af Minderoo-UWA Deep Sea Research Centre og Inkfish Expeditions. Holdet undersøgte et område nord for Antarktishalvøen, i nærheden af South Shetlandsøerne, cirka 120 kilometer fra kysten.
Forskerne sænkede et kombineret kamera- og agnsystem ned til næsten 490 meters dybde. Målet var en slags "naboinventering" af alt, hvad der lever under isen. Kameraerne optog uafbrudt i dagevis og registrerede alt, der svømmede, kravlede eller drev forbi.
En massiv, langsomt bevægende haj i kulsorte vand lige over frysepunktet – et syn, der indtil nu kun eksisterede i teorien for Antarktisets vedkommende.
Først efter at have gennemset omkring 400 timers videomateriale dukkede overraskelsen op: en stor haj, der roligt og tilsyneladende uforstyrret svømmede rundt i vand med en temperatur på cirka 2 grader Celsius. Ifølge ekspeditionsleder og dybhavsekspert Alan Jamieson er der tale om et "sandt naturunder" – ikke så meget på grund af dyrets udseende, men fordi det viste sig på et sted, hvor ingen havde forventet at finde det.
En usandsynlig gæst: en 'sovende haj' i antarktiske farvande
Ud fra dyrets kropsbygning og adfærd konkluderer forskerne, at der sandsynligvis er tale om en såkaldt sovende haj, tilhørende familien Somniosidae. Den mest sandsynlige art er den sydlige sovende haj (Somniosus antarcticus), men ingen tør bekræfte det med hundrede procents sikkerhed uden genetisk analyse.
Sovende hajer er kendte for et ekstremt langsomt livsforløb. De vokser langsomt, bevæger sig stille og roligt og kan blive meget gamle. Beslægtede arter i Arktis er blevet estimeret til at være over 400 år gamle.
- Familie: Somniosidae (sovende hajer)
- Sandsynlig art: sydlig sovende haj (Somniosus antarcticus)
- Observationsdybde: cirka 490 meter
- Vandtemperatur: omkring 2 °C
- Placering: nær South Shetlandsøerne, nord for Antarktishalvøen
Normalt rapporteres disse hajer primært fra kolde farvande omkring Patagonien, New Zealand og den nordlige Atlanterhav. At et eksemplar nu dukker op så langt mod syd, tyder på, at deres udbredelsesområde er langt større end hidtil antaget.
Et taksonomisk puslespil: hvor mange arter af sovende hajer findes der egentlig?
Inden for familien af sovende hajer har eksperter i årevis været uenige om det præcise antal arter. Mange beskrivelser stammer fra forrige århundrede og bygger på få fangster, gamle tegninger og meget lidt eller slet intet DNA-materiale.
Den nye antarktiske observation kan hjælpe med at løse dette puslespil. Hvis det lykkes forskerne ved en fremtidig ekspedition at indsamle hud- eller slimprøver uden at slå dyret ihjel, kan de kortlægge hajernes genetiske stamtræ langt mere præcist.
Hver ny observation af en sovende haj fungerer som et manglende brik i et dossier, der har ligget åbent i næsten hundrede år.
Intet 'frostvæskblod' – men smart udnyttelse af varmere vandlag
Mange antarktiske fisk har ekstremt tilpassede kroppe. Nogle arter har eksempelvis proteiner i blodet, der virker som naturligt frostvæske og forhindrer dem i at fryse. Den filmede haj ser ikke ud til at have brug for sådanne tilpasninger.
Forskerne mener, at dyret primært opholder sig i en smule varmere vandlag dybere nede i havet. Overfladen kan ligge tæt på frysepunktet, men på nogle hundrede meters dybde findes der ofte stabile "bånd" af vand, der er et par grader varmere.
I disse lag kan en stor haj bevæge sig langsomt uden at bruge unødigt meget energi – hvilket passer perfekt til disse dyrs profil: minimal indsats, lang levetid og et langsomt stofskifte.
Har den været der hele tiden – og bare aldrig set?
Forskningsteamet mistænker, at denne haj langt fra er en tilfældig besøgende. Der er stor sandsynlighed for, at der lever en lille, stabil bestand omkring Antarktis, som simpelthen aldrig er blevet dokumenteret tidligere.
Der er flere forklaringer på det:
- Dybe vandlag er svært tilgængelige og dyre at filme systematisk
- Ekspeditioner til Antarktis er korte og sæsonbetingede
- Sovende hajer bevæger sig minimalt og reagerer sjældent på agn, hvilket gør dem lette at overse på kamera
Først nu, hvor avancerede kameraer kan hænge på store dybder i lang tid, får forskerne et mere realistisk billede af, hvad der faktisk svømmer rundt ved kontinentet.
Hvad disse optagelser fortæller os om dybhavet ved Antarktis
Det uventede møde med hajen viser frem for alt, hvor lidt vi ved om dybhavet ved Antarktis. Store dele af havbunden er ikke kortlagt, og de fleste dyr der er aldrig fotograferet eller filmet.
Blandt marinbiologer vokser bekymringen for, at menneskelig aktivitet stiger hurtigere end den videnskabelige forståelse af disse økosystemer. Det gælder planer om dybhavsmineudvinding, stigende skibstrafik og klimaforandringernes konsekvenser for havstrømme og isdække.
Den, der ikke ved, hvad der lever dernede, kan heller ikke vurdere, hvad der går tabt, når forholdene ændrer sig.
Med hver ny art, der kommer i billedet, skifter samtalen om beskyttelse karakter. Store rovdyr som hajer spiller ofte en nøglerolle i fødekæder. Deres tilstedeværelse kan tyde på, at dybhavet ved Antarktis er mere produktivt og komplekst, end man længe har troet.
Langtlevende arter og langsomme genopretningsforløb
Sovende hajer vokser langsomt, formerer sig sent og får få unger. Det gør dem særligt sårbare over for forstyrrelser og overfiskning. Hvis en sådan bestand kollapser, kan genopretning tage mange årtier – hvis det overhovedet lykkes.
I andre oceaner er visse arter fra denne familie allerede kommet i alvorlige vanskeligheder som følge af bifangst i langdistancefiskeri. De nye optagelser fra antarktiske farvande vil derfor uden tvivl finde vej ind i diskussionerne hos internationale forvaltningsorganisationer.
Hvorfor denne dybhavsopdagelse angår os alle
En haj på 490 meters dybde ved Antarktis virker måske fjernt fra hverdagen. Men sådan en observation berører genkendelige emner: klima, fiskeri, fødevaresikkerhed og teknologisk fremgang.
De samme kameraer, der nu har filmet en skjult haj, bruges også til at overvåge, hvordan fiskebestande udvikler sig, og hvordan gletsjerne former havbunden. Den viden hjælper beslutningstagere med at træffe fornuftige valg om beskyttede områder, fiskekvoter og skibsruter.
For naturelskere giver denne type nyheder et modvægt til den konstante strøm af historier om artsuddøen. Komplekst og nyt liv dukker stadig op på steder, som forskere har besøgt i årtier. Det viser, at selv i en tid med satellitter og kunstig intelligens er vores planet stadig fuld af overraskelser.
