Mens dele af verden kæmper med hidtil usete hedebølger, holder klimaforskere vejret i forventning om endnu et potentielt hårdt slag denne sommer.
Hvad vejrmodellerne viser om El Niño lige nu
Europæiske og amerikanske vejrtjenester registrerer et stadig stærkere mønster af advarselssignaler. Sandsynligheden for, at Stillehavet inden for få måneder skifter til en varm El Niño-fase, vurderes som meget høj. I det værste tænkelige scenarie kan der endda være tale om en usædvanligt kraftfuld variant, der kan forstærke tørker, oversvømmelser og hedebølger verden over.
Det Europæiske Center for Mellemfristige Vejrvarsler, ECMWF, som er en af de mest indflydelsesrige institutioner inden for meteorologi, har offentliggjort beregninger, der giver stof til eftertanke:
- Sandsynlighed for en moderat El Niño inden august: 98%
- Sandsynlighed for en kraftig El Niño: 80%
- Sandsynlighed for en usædvanligt stærk episode: 22%
De 22% lyder måske beskedne, men klimaforskere understreger, at de er alt andet end beroligende. Når vi taler om et fænomen med global rækkevidde, er én ud af fem tilfælde en bemærkelsesværdig høj sandsynlighed.
På den anden side af Atlanterhavet lyser advarselslamperne også. Den amerikanske vejrtjeneste, National Weather Service, har officielt udsendt en El Niño-advarsel. Ifølge deres modeller er der cirka 62% sandsynlighed for, at den varme havcyklus udvikler sig fuldt ud mellem juni og august.
Kombinationen af en stærk El Niño og den menneskeskabte global opvarmning kan få 2025's temperaturrekorder til at blegne.
Sådan vender El Niño op og ned på vejret
Under normale forhold blæser passatvindene langs ækvator fra øst mod vest og skubber varmt overfladevand i retning af Indonesien og Australien. Det holder havvandet ud for Sydamerikas kyst relativt køligt.
Under en El Niño svækkes disse vinde. Det varme vand bevæger sig da tilbage mod det østlige Stillehav, tæt på de amerikanske kyster. Det opvarmede hav varmer den overliggende luft op og påvirker jetstrømmen i de øvre luftlag.
Resultatet er, at de sædvanlige mønstre af høj- og lavtryksområder forskydes. Regnzoner ændrer placering, monsunerne skifter styrke, og stormbaner vælger nye ruter. Effekten begrænser sig ikke til landene omkring Stillehavet, men mærkes helt ind i Nordamerika, Afrika, Asien og endda Europa.
Hvornår taler man om en usædvanligt stærk El Niño?
Forskere anvender flere kriterier til at bestemme styrken af El Niño, primært afvigelsen i havtemperaturen i en central zone af Stillehavet. Ved en svag fase ligger afvigelsen på omkring 0,5 til 1 grad. Ved usædvanligt kraftige situationer kan vandet være mere end 2,5 grader varmere end normalt.
I sådanne ekstreme tilfælde opstår der typisk:
- langt større udsving i nedbørsmængder
- vedvarende højere lufttemperaturer på globalt plan
- alvorligere konsekvenser for landbrug og vandforsyning
Forventede konsekvenser region for region
Amerika: fra ekstrem tørke til voldsomme oversvømmelser
Meteorologer tegner et tydeligt billede af kontrasten i Nord- og Sydamerika, hvis en meget kraftig El Niño udfolder sig fuldt ud:
| Region | Sandsynlig tendens ved stærk El Niño |
|---|---|
| Det nordlige USA og Canada | Tørrere og varmere end normalt om sommeren |
| Det sydlige USA og Golfkysten | Flere kraftige byger og øget risiko for oversvømmelser |
| Det vestlige USA | Forstærkede hedebølger, vedvarende tørke og større risiko for naturbrande |
| Sydamerikas vestkyst | Kraftigere regnskyl og jordskred langs kystområderne |
Kendte meteorologer har beskrevet de store episoder fra fortiden som "stærkere, længerevarende og med videre rækkevidde" end almindelige El Niño-år. Virkningen kan mærkes i måneder efter toppen er nået.
Global påvirkning på temperaturrekorder
Ny forskning peger på, at en meget kraftig El Niño kombineret med den generelle global opvarmning potentielt kan skubbe den gennemsnitlige verdenstemperatur et yderligere skridt op. Dermed kommer grænsen på 1,5 graders opvarmning i forhold til den præindustrielle periode igen tydeligt i fokus.
En enkelt varm havcyklus skaber ikke klimakrisen, men kan midlertidigt sætte turbo på eksisterende tendenser.
I et sådant år stiger hyppigheden og intensiteten af hedebølger, særligt i tætbefolkede regioner. Byområder, hvor beton og asfalt fastholder varme, udsættes for ekstra pres. Sundhedsmyndigheder forbereder sig i den slags scenarier typisk på flere varme-relaterede indlæggelser.
Er der også midlertidige positive sider?
Ikke alle virkninger af El Niño er pr. definition negative. En stærk varm fase i Stillehavet gør luften over dele af Atlanterhavet ofte lidt mindre gunstig for kraftige orkaner. Vindforskydning og lidt køligere overfladetemperaturer kan eksempelvis betyde, at antallet af voldsomme storme over Atlanterhavet falder.
For kystområder omkring Caribien og den amerikanske østkyst kan det betyde en lidt roligere orkansæson. Samtidig er lokale uvejr fortsat mulige — én kraftig storm kan stadig forårsage enorme skader, selv i et gennemsnitligt roligere sæson.
Usikkerheder og hvorfor panik ikke hjælper
Vejrmodeller om foråret kæmper ofte med det, meteorologer kalder "forårsspærringen". I den periode præsterer sæsonmodellerne dårligere, fordi hav og atmosfære netop befinder sig i en overgangsfase. Beregningerne peger i en klar retning, men forbliver foreløbig sandsynlighedsvurderinger.
Eksperter understreger derfor, at et ekstremt scenarie ikke automatisk bliver til virkelighed. Sandsynligheden for en moderat til stærk El Niño er langt højere end for den usædvanlige variant. Billedet kan ændre sig de kommende måneder, efterhånden som nye måledata strømmer ind.
De kommende måneder bliver afgørende for styrken og varigheden af den forestående El Niño-episode.
Satellitter, bøjer i havene og skibsmålinger overvåger allerede nøje, hvordan havvandet i det tropiske Stillehav opvarmes. Selv små ændringer i vindmønstre eller havstrømme kan være forskellen på et "almindeligt" stærkt år og et egentligt ekstremt scenarie.
Hvad betyder det for et land som Danmark?
El Niños direkte indflydelse på vejret i Nordvesteuropa er mindre end i troperne eller i Nord- og Sydamerika, men virker alligevel i baggrunden. Sandsynligheden for bestemte trykformationer over Atlanterhavet ændrer sig for eksempel, hvilket indirekte kan påvirke stormbaner, nedbørsrige eller tørre perioder og milde vintre.
Klimaforskere bruger desuden El Niño-år som en slags stresstest for samfundet. De ser bl.a. på:
- hvordan landbrugssystemer reagerer på fejlslagne høster andre steder i verden
- hvad udsving i globale kornpriser gør ved fødevaresikkerheden
- hvor sårbare energinetværk er over for ekstrem varme eller langvarig tørke
Danmark vil uundgåeligt mærke de indirekte konsekvenser af fejlslagne høster, højere globale fødevarepriser og råvaremangel. Verdenshandel og logistik reagerer ofte hurtigt på store klimaudsving.
El Niño, klimaforandringer og hvad borgere kan gøre
En kraftig El Niño er i sig selv et naturligt fænomen, der har forekommet i tusindvis af år. Klimaforandringerne betyder dog, at det grundlag, som dette fænomen udspiller sig på, er varmere end nogensinde tidligere med pålidelige målinger. Derfor bliver virkningerne kraftigere end i fortiden.
For borgerne handler det mindre om, hvorvidt en bestemt hedebølge skyldes El Niño eller drivhusgasser, og mere om at forberede sig på tilbagevendende ekstremer. Det kan betyde solafskærmning i hjemmet, varmehandlingsplaner for ældre, vandbesparelse i perioder med nedbørsunderskud og lokale grønne projekter, der mindsker opvarmningen af byerne.
For den, der ønsker at følge El Niño-nyhederne de kommende måneder, er det en god idé at holde øje med nogle centrale nøgletal: temperaturafvigelsen i havvandet midt i Stillehavet, de officielle sæsonprognoser fra store vejrinstitutter samt meldinger om langvarig varme eller tørke i sårbare regioner som Sydasien, dele af Afrika og det vestlige USA. Den kombination afslører tidligt, om verden virkelig står over for et usædvanligt år.
