Hvorfor nogle børn udvikler allergier – og andre ikke gør
Stadig flere børn rammes af eksem, astma og fødevareallergier, men danske forskere mener nu at have fundet et manglende puslespilsstykke fra de tidligste barneår.
Et stort dansk forskningsprojekt, offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Nature Microbiology, viser at bestemte tarmbakterier i de første levemåneder aktivt styrer immunsystemets udvikling. Børn, der tidligt har disse bakterier til stede, ser ud til at blive allergiske langt sjældnere.
I Danmark og resten af Europa anslås det, at næsten hvert tredje barn har en eller anden form for allergi. Det kan dreje sig om høfeber, astma, fødevareallergi eller vedvarende eksem. Mange forældre spørger sig selv: skyldes det kosten, arvelighed, hygiejne eller luftforurening?
Forskerne retter nu blikket mod en anden central aktør: mikrobiomet – den enorme samling af bakterier og andre mikroorganismer i vores tarme. Især de første måneder efter fødslen viser sig at være afgørende.
Ifølge undersøgelsen bestemmer sammensætningen af tarmfloraen i spædbarnsalderen i høj grad, hvor følsomt et barn senere bliver over for allergier.
Studiet dokumenterer, at en bestemt gruppe gavnlige bakterier – de såkaldte bifidobakterier – spiller en beskyttende rolle. Disse bakterier producerer et stof ved navn 4-OH-PLA, som på en måde beroliger immunsystemet, inden det kan løbe løbsk i en allergisk reaktion.
Hvad forskerne præcist har undersøgt
Til undersøgelsen fulgte danske forskerteams 147 børn fra fødslen og frem til deres femte leveår. Der blev regelmæssigt indsamlet afføringsprøver, blodprøver og medicinske oplysninger. Det gjorde det muligt at følge tre ting samtidigt:
- hvilke bakterier der levede i børnenes tarme
- hvilke stoffer disse bakterier producerede (metabolitter)
- hvordan immunsystemet udviklede sig, blandt andet via antistoffer
Børn, der i de første måneder havde mange bifidobakterier i tarmen, udviklede senere sjældnere allergisk overfølsomhed. I blodet så man særligt på IgE – en type antistof, der stiger kraftigt ved allergier.
Stoffet 4-OH-PLA, som disse bifidobakterier producerer, spillede en bemærkelsesværdig rolle. I laboratorietests medførte en koncentration svarende til det, der normalt ses hos spædbørn, et fald i IgE på cirka 60 procent. Andre antistoffer, der er nødvendige for at bekæmpe infektioner, forblev intakte.
De danske forskere taler om en "præcis mekanisme", der kan dæmpe overdrevne allergiske reaktioner uden at lamme hele immunsystemet.
Hvad betyder det i praksis?
Man kan se det som en slags naturlig træning. Tarmbakterierne leverer stoffer, der lærer det unge immunsystem ikke at overreagere på enhver påvirkning. Kroppen forbliver på den måde årvågen over for vira og bakterier, men reagerer langt mindre voldsomt på husstøvmider, pollen eller bestemte fødevarer.
Hvor tidligt i livet forskellen opstår
Spørgsmålet er så: hvorfor har ét barn mange af disse nyttige bakterier og et andet ikke? I dataene fra de 147 børn fandt forskerne tydelige mønstre.
| Faktor i de første måneder | Effekt på beskyttende bifidobakterier |
|---|---|
| Fødsel via vaginal fødsel | Meget større sandsynlighed for overførsel af bakterier fra moderen |
| Kejsersnit | Lavere forekomst af disse specifikke tarmbakterier |
| Fuld amning | Stimulerer væksten af bifidobakterier i tarmen |
| Tidlig omgang med andre børn | Større variation i mikroorganismer, gavnligt for et robust immunsystem |
Børn, der blev født vaginalt, havde ifølge forskerne op til fjorten gange større sandsynlighed for at få disse bifidobakterier med fra deres mor. Fuld amning i de første måneder hang også stærkt sammen med tilstedeværelsen af de beskyttende bakteriestammer.
Det betyder ikke, at børn født ved kejsersnit eller med modermælkserstatning automatisk udvikler allergier – men deres startmikrobiom ser gennemsnitligt anderledes ud.
Kan man snart forebygge allergier med et probiotikum?
Fordi disse gavnlige bakterier i vestlige lande optræder i stadig mindre antal, søger forskerne efter måder at kompensere for det på. Man tænker på målrettede probiotika eller tilpasset modermælkserstatning til børn med forhøjet risiko.
Den danske forskergruppe mener, at de næste skridt kunne være:
- probiotika med omhyggeligt udvalgte bifidobakterier, der producerer 4-OH-PLA
- ernæringspræparater til spædbørn, der understøtter produktionen af dette stof
- tidlige indgreb i de første måneder hos børn med høj risiko for astma eller fødevareallergi – eksempelvis på grund af familiehistorik
I Danmark kører allerede et klinisk studie ved navn Begin, hvor spædbørn modtager en målrettet behandling for at undersøge, om astma og allergier opstår sjældnere senere i livet. Resultaterne lader vente på sig, men forventningerne er høje.
Hvis de igangværende forsøg giver positive resultater, kan forebyggelse af allergier muligvis begynde allerede i spædbarnsalderen – inden symptomerne overhovedet viser sig.
Hvad forældre kan og ikke kan gøre nu
Studiet giver ikke anledning til panik, men peger på nogle konkrete opmærksomhedspunkter for unge og kommende forældre. Mange faktorer omkring fødslen er fastlagte eller afhænger af medicinsk nødvendighed. Der er dog også valg, hvor der er et vist råderum.
Nogle praktiske holdepunkter
- Drøft fødselsformen med jordemoder eller gynækolog, hvis der er en medicinsk begrundelse for et planlagt kejsersnit. Nogle steder findes der muligheder for at fremme en vis overførsel af moderens bakterier, selvom det endnu ikke er standardbehandling.
- At fremme amning kan hjælpe, da modermælk indeholder næringsstoffer, som bifidobakterier trives særligt godt på.
- Regelmæssig kontakt med andre børn – for eksempel i dagpleje eller via søskende – giver immunsystemet ekstra stimulation.
- Undgå overdreven rengøringsdrift: et normalt rent hjem er fint, men et fuldstændig sterilt miljø er ikke gunstigt for mikrobiomet.
Læger understreger dog, at hver familie har sin egen situation. En sikker fødsel og sund kost går altid forud – mikrobiomet er et ekstra lag, som videnskaben nu får bedre greb om.
Hvad er 4-OH-PLA, og hvorfor er det så vigtigt?
Stoffet 4-OH-PLA er en såkaldt metabolit: et produkt, der opstår når bakterier nedbryder næringsstoffer. Her er tale om en aromatisk mælkesyre, som produceres af specifikke bifidobakterier i tarmen.
Laboratorieundersøgelser viser, at 4-OH-PLA påvirker bestemte immunceller, der er involveret i allergiske reaktioner. Især produktionen af IgE – det antistof, der typisk er forhøjet ved allergier – falder markant i nærvær af dette stof. Resten af immunsystemet fortsætter med at fungere normalt.
Det er interessant for forskerne, fordi mange eksisterende allergimediciner virker bredere hæmmende på immunsystemet eller kun hjælper, når symptomerne allerede er opstået. En målrettet påvirkning i spædbarnsalderen ville potentielt kunne tage fat om problemet ved roden.
Allergier, tarme og livsstil: det store billede
Idéen om, at tarmen spiller en rolle ved allergier, er ikke ny. Tidligere studier har allerede peget på sammenhænge mellem antibiotikabrug i tidlig alder, kejsersnit og øget risiko for astma eller fødevareallergi. Det danske studie tilføjer nu en konkret biologisk mekanisme og knytter den til en identificerbar bakterieart og ét specifikt stof.
For børnelæger og praktiserende læger kan dette i fremtiden blive anledning til at identificere risikobørn tidligere. Børn med flere familiemedlemmer med alvorlige allergier kunne for eksempel komme i betragtning til målrettet probiotisk forebyggelse, hvis opfølgningsforskning bekræfter de nuværende fund.
For farmaceutiske virksomheder og producenter af babyernæring udgør dette område et nyt marked: produkter, der ikke blot leverer næring, men også styrer mikrobiomet i en ønsket retning. Her opstår spørgsmålet om, hvor meget plads lovgivningen vil give til at underbygge og kommunikere sådanne påstande.
Indtil da handler det for forældre primært om klar information. Begreber som mikrobiom, bifidobakterier og metabolitter lyder tekniske, men berører direkte hverdagslige valg: hvor længe man ønsker at forsøge at amme, hvordan man håndterer hygiejne i hjemmet, og hvornår et barn begynder i dagpleje.
Har man allergier i familien, kan disse nye indsigter bruges som samtalestarter hos sundhedsplejersken, hos den praktiserende læge eller hos en børnelæge. Ikke som en færdiglavet løsning, men som et signal om, at de første måneder efter fødslen har større betydning end blot for længde og vægt – den usynlige fællesskab i tarmen lægger også i denne periode fundamentet for resten af livet.
