Fra barsk start til mild og urolig januar
Efter en skarp og snefyldt begyndelse på 2026 føles januar nu nærmest forårsagtig. Men det blide vejr er sandsynligvis ikke her for at blive — flere vejrinstitutter ser tegn på en ny fase med køligere og tørrere vejr mod slutningen af januar og ind i februar.
En januar med store kontraster
De første dage af 2026 bød på ordentlig kulde og flere sneepisoder. Især højere liggende egne i Europa fik et tykt lag sne, hvilket gav vintersportsstederne en perfekt start på sæsonen.
I den anden halvdel af januar vendte billedet sig markant. Temperaturerne klatrede over de normale værdier for årstiden, og regnfronter trak jævnligt ind over kontinentet — først over det nordvestlige Europa, siden også mod sydøst.
Denne kombination skabte et bemærkelsesværdigt mønster:
- Flere dage med temperaturer over sæsongennemsnittet
- Hyppige regnfronter afvekslet med kortvarige opklaringer
- Nye snechancer i bjergområder til glæde for skistederne
For mange mennesker har januar føles ustabil og uforudsigelig: én dag blød regn, næste dag frisk luft og klart vejr.
Udsigt til næste uge: mildt, vådt og omskifteligt
De store vejrorganisationer forventer, at det urolige mønster fortsætter den kommende uge. Forstyrrelser bliver ved med at trænge ind og sikrer regelmæssige regnvejrsdage, særligt i Vest- og Centraleuropa.
Vejreksperter regner med et ofte overskyet og vådt vejrmønster, hvor temperaturerne stadig ligger over den typiske januargrænse.
Temperaturen kan svinge betydeligt fra dag til dag som følge af passerende fronter. Under og lige efter en frontpassage falder termometret midlertidigt, hvorefter varmere luft atter vinder terræn.
Hvor bliver vejret stadig behageligt?
På trods af al regnen kan nogle regioner glæde sig over pæne dage. Især områder omkring Middelhavet kan nyde solrige perioder med relativt milde temperaturer. Der opstår til tider nærmest en forårsstemning — selv om solen naturligvis er langt svagere end i marts eller april.
Slutningen af januar: roligere vejr med mere tåge og lavthængende skyer
Mod slutningen af januar ser det ud til, at atmosfæren falder lidt til ro. Forventningen er, at temperaturen nærmer sig de normale værdier for årstiden eller holder sig en anelse over dem.
Vejrmodellerne tegner for denne periode ofte et "typisk januar-scenarie":
- Skiftende skydække og opklaringer
- Færre kraftige forstyrrelser end tidligere på måneden
- Stor sandsynlighed for vedvarende lavthængende skyer og tåge
For trafikanter betyder det muligvis længere perioder med dårlig sigtbarhed om morgenen. Især i lavtliggende områder og nær floder kan tågebanker hænge hårdnakket fast.
Begyndelsen af februar: chance for ny kuldbølge fra skandinavisk højtryk
Den mest spændende udvikling for vejrentusiaster udspiller sig over Nordeuropa. Ifølge flere modeller er et stort højtryksområde ved at opbygge sig over Skandinavien. Dette system kan i de sidste dage af januar langsomt bevæge sig mod Centraleuropa.
Hvis højtryksområdet virkelig skubber sydpå, strømmer koldere og tørrere luft ned, og nattefrost samt rimfrost vender tilbage.
I dette scenarie stiger chancerne for klare nætter hurtigt. Kombinationen af stille luft og lidt skydække fører da til:
- Udbredte nattefrostperioder, især inde i landet
- Rim på biler, tage og marker tidligt om morgenen
- Øget risiko for isglatte vejstrækninger på våde overflader
Vejreksperter forventer ikke streng kulde som under historiske kuldbølger. Indikationen peger på omkring én grad under de normale værdier for begyndelsen af februar. Det føles frisk, men passer stadig inden for et klassisk europæisk vinterbillede.
Hvad med snechancer?
De nuværende beregninger giver ikke noget tydeligt signal om store snehændelser. I bjergområder kan der falde frisk sne, især ved passage af en enkelt front. I de lavere dele af Europa ser det snarere ud til at blive tørt, koldt vintervejr med lejlighedsvis let nedbør.
For byer og landsbyer i lavlandet betyder det primært kolde, ofte grå dage — med et solstrejf hist og her, hvis højtryksområdet sørger for tilstrækkelige opklaringer.
Bliver det allerede friskere fra den 25. januar?
En del af computerberegningerne rykker den koldere fase lidt frem i tid. I stedet for begyndelsen af februar dukker muligheden op for, at vindretningen allerede vender omkring den 25. januar, så koldere luft strømmer ind tidligere.
Denne mulighed afhænger i høj grad af højtryksområdets præcise placering og form. Mindre forskydninger på nogle hundrede kilometer kan have store konsekvenser for temperaturen i Vest- og Centraleuropa.
| Periode | Temperaturforventning | Vejrtype |
|---|---|---|
| Nu til ca. 24. januar | Over normalt | Ofte vådt, meget skydække, til tider blæsende |
| 25.–31. januar | Omkring normalt | Roligere, chance for tåge og lavthængende skyer |
| Begyndelsen af februar | Let under normalt | Koldere, tørt vintervejr med nattefrost |
Da denne fase stadig ligger relativt langt ude i fremtiden, holder vejrbureauerne sig forsigtige i deres formuleringer. De overordnede tendenser er synlige, men detaljer som den præcise startdato for kulden forbliver usikre.
Februar som helhed sandsynligvis mildere end normalt
Det er interessant, at mange sæsonmodeller på trods af den forventede kuldeindtrængen i begyndelsen af februar alligevel peger på en relativt mild måned. Forventningen er, at den gennemsnitlige temperatur i februar målt over hele måneden snarere ender over end under det flerårige gennemsnit.
Det skyldes, at den koldere fase sandsynligvis begrænser sig til en kortere periode med tørt vintervejr. Derefter kan mildere luft igen vinde terræn og trække månedsgernnemsnittet yderligere op.
Hvad kan du praktisk bruge disse udsigter til?
For daglige planer giver forventningerne en række konkrete holdepunkter. Den, der stadig planlægger en vinterferietur i den sidste uge af januar, ser gunstige signaler for sneforhold i bjergene. Særligt højere liggende skiområder drager fordel af den allerede faldne sne suppleret med friske sneepisoder ved passerende fronter.
For pendlere og vejbrugere bliver især perioden omkring den forventede kuldbølge relevant. Glat vejbane som følge af is på våde strækninger og rimfrost på broer og viadukter kræver tilpasset hastighed og ekstra afstand. Cyklister bør også være særligt opmærksomme tidligt om morgenen på lumsk glatte steder.
Boligejere kan igen forvente højere opvarmningsudgifter i løbet af de koldere nætter. Den, der har udsat isoleringstiltag, kan bruge denne prognose som et ekstra skub til at tætte sprækker eller indstille termostaten mere intelligent. Selv om der ikke er tale om ekstrem kulde, medfører flere nætter med let frost hurtigt et øget gas- eller elforbrug.
Endelig er det en god idé at planlægge de kommende uger ud fra de overordnede tendenser, men tjekke detaljerne kort tid i forvejen. Langsigtede vejrudsigter viser retningen, men den præcise dag, hvor kulden sætter ind eller tågen hænger fast, bliver ofte først klar få dage i forvejen. Den, der tager højde for det, undgår ubehagelige overraskelser ved ferier, arrangementer eller travle rejsedage.
