Her er risikoen for et flåtbid med Lyme størst i Frankrig

Tusindvis af franskmænd sendte flåter ind til forskere – resultatet var overraskende

Et stort borgervidenskabeligt projekt i Frankrig har afsløret, præcis hvor flåterne hyppigst bærer den bakterie, der forårsager Lyme-sygdom. Over 2.000 flåter, plukket direkte fra menneskelig hud, giver et langt skarpere billede af den reelle smitterisiko end tidligere undersøgelser nogensinde har kunnet.

Derfor er denne franske undersøgelse også relevant for danskere

Frankrig er et populært rejsemål for danskere, der elsker at vandre, campere eller køre rundt i autocamper. Netop den gruppe færdes ofte i skovrige og landlige områder – præcis der, hvor flåter trives bedst. En ny videnskabelig undersøgelse gør det nu muligt at se, hvilke dele af Frankrig der har flest smittede flåter.

Forskere fra det franske forskningsinstitut INRAE gennemførte et stort deltagerbaseret projekt kaldet CiTIQUE. Mellem 2017 og 2019 deltog 26.000 frivillige fra hele Frankrig. Når en deltager blev bidt, fjernede vedkommende flåten fra huden, lagde den i et lille rør og sendte det med posten til laboratoriet.

Den store styrke ved denne undersøgelse er, at hver eneste undersøgte flåt rent faktisk havde bidt et menneske på det pågældende tidspunkt – det gør det muligt at kortlægge den reelle infektionsrisiko.

Mere end 2.000 bidende flåter analyseret i detaljer

Ud af alle indsendelserne udvalgte forskningsteamet 2.009 flåter til en dybdegående analyse. Det lyder måske ikke af meget sammenlignet med de 26.000 indberetninger, men antallet er tilstrækkeligt til at identificere klare mønstre. Prøverne var desuden fordelt over hele det franske fastland.

Denne fremgangsmåde adskiller sig markant fra den klassiske metode, hvor forskere slæber et hvidt klæde gennem buskads for at opsamle flåter. I den slags studier er det umuligt at vide, om en flåt for nylig har bidt nogen, eller hvilke sygdomsfremkaldende organismer den aktuelt er i stand til at overføre.

I denne nye undersøgelse tilhørte hele 94 procent af flåterne én enkelt art: Ixodes ricinus. Det er samme flåtart, der forekommer i Danmark, og som også herhjemme er ansvarlig for langt de fleste tilfælde af Lyme-sygdom.

Én ud af seks flåter bærer Lyme-bakterien

Laboratorieanalysen viste, at 15,4 procent af de undersøgte flåter var inficeret med en bakterie fra Borrelia-gruppen, som kan forårsage Lyme-sygdom. Det svarer til roughly én ud af seks flåter, der potentielt kan overføre sygdommen.

• Samlet antal undersøgte flåter: 2.009
• Andel af arten Ixodes ricinus: 94 %
• Flåter med Lyme-bakterien (Borrelia): 15,4 %
• Flåter med mindst én sygdomsfremkalder: 27 %

Det nationale gennemsnit fortæller dog langt fra hele historien. Forskerne observerede markante forskelle mellem regionerne. Nogle områder har et langt højere antal smittede flåter end landsgennemsnittet, mens andre regioner placerer sig relativt lavt.

Store regionale forskelle inden for Frankrig

Undersøgelsen dokumenterer, at Lyme-sygdom ikke er et jævnt fordelt problem. Visse regioner skiller sig tydeligt ud som høj-risikoområder, mens andre departementer indtil videre ser ud til at være mildere ramt.

Dataene viser blandt andet, at regionen Bourgogne-Franche-Comté klart overstiger det franske gennemsnit. I dette område – populært blandt vandrere og vinelskere – bærer en betydeligt større andel af flåterne Lyme-bakterien.

Regioner med lavere andele af smittede flåter beskrives mindre detaljeret i publikationen, men forskerne understreger, at ingen område er fuldstændig sikkert. Selv i egne med lavere procentsatser kan mennesker blive syge efter et bid.

Ikke én Lyme-bakterie, men femten varianter

Forskerne identificerede i alt femten forskellige Borrelia-arter i de franske flåter. Tre af dem er ansvarlige for størstedelen af infektionerne hos mennesker. Bemærkelsesværdigt er det, at forholdet mellem disse arter varierer kraftigt fra region til region.

I Normandiet dominerer eksempelvis Borrelia garinii, mens Borrelia afzelii er mest udbredt i Paris-området. Disse varianter kan fremkalde forskellige symptomer. Den ene type giver relativt oftere neurologiske symptomer, den anden er hyppigere forbundet med hudforandringer eller ledsmerter.

Hvilken Lyme-variant der dominerer i et givet område, kan forme symptombildet hos patienterne og afgøre, hvilke tegn de praktiserende læger bør være særligt opmærksomme på.

Hvorfor disse bakteriearter fordeler sig så forskelligt på tværs af landet, er endnu ikke fuldt ud forklaret. Den lokale dyrepopulation spiller sandsynligvis en afgørende rolle. Flåter bliver smittet under et blodmåltid på små pattedyr eller fugle, der fungerer som reservoir. Ændrer sammensætningen af disse dyr sig, forskydes bakteriemønsteret tilsvarende.

Mere end Lyme: én ud af fire flåter bærer andre sygdomsfremkaldere

Forskerne så ikke kun på Lyme-sygdom, men scannede flåterne for flere sygdomsfremkaldere samtidigt. Her kom noget bekymrende frem: 27 procent af flåterne bar mindst én sygdomsfremkalder – og nogle endda flere på én gang.

Det betyder, at en del mennesker ikke blot risikerer Lyme, men også andre flåtoverførte infektioner, som visse former for feber eller hjernehindebetændelse. Hvis man samtidigt smittes med flere sygdomsfremkaldere, kan det forværre symptomerne og gøre sygdomsbilledet uklart.

Læger skal i sådanne tilfælde tage højde for kombinerede infektioner, hvor symptomerne overlapper, og standardtests ikke altid afslører det fulde billede. Det gør diagnose og behandling væsentligt mere kompleks.

Selv larver allerede smittet: vær på vagt tidligere end antaget

Et bemærkelsesværdigt fund i undersøgelsen er opdagelsen af smittede flåtelarver. Larver er flåtens allerførste livsstadium og har på det tidspunkt næsten ikke suget blod fra nogen vært. Hidtil har mange eksperter antaget, at det primært er nymfer og voksne flåter, der udgør en fare.

Hvis larver alligevel allerede er smittede, peger det på to muligheder: enten overføres bakterien allerede via æggene, eller unge larver smittes ekstremt hurtigt ved det allerførste blodmåltid. I begge tilfælde rykker det tidspunkt, hvor mennesker er i risiko, tidligere frem i flåtens livscyklus.

At selv bittesmå larver kan overføre en infektion betyder, at enhver mørk prik på huden fortjener seriøs opmærksomhed – uanset hvor lille den er.

Hvad gør de franske myndigheder med den nye viden?

De nye og langt mere detaljerede kort giver sundhedsmyndighederne i Frankrig bedre mulighed for at målrette oplysningsindsatsen mod den lokale situation. I regioner med høje andele smittede flåter kan kampagner advare mere markant – eksempelvis via praktiserende læger, skoler og udendørssportsorganisationer.

Også læger får med disse data et bedre grundlag at arbejde ud fra. De kan nu vurdere, hvor stor sandsynligheden er for, at en patient efter et flåtbid har fået Lyme eller en anden flåtbåren sygdom. Det hjælper med beslutningen om, hvorvidt man skal påbegynde en antibiotikakur eller følge patienten tættere.

CiTIQUE-projektet er nu i gang med at opbygge det, forskerne selv kalder en "tiquotheque" – en voksende samling af flåter fra hele Frankrig, koblet til lokationsdata og indberetninger fra borgere. Hver ny indsendelse præciserer kortet yderligere og gør det muligt at udpege såkaldte hotspots helt ned på kommuneniveau.

Videnskab som enhver vandrer kan bidrage til

Den franske undersøgelse demonstrerer, hvor stærk borgervidenskab kan være. Uden de tusindvis af frivillige, der sendte deres flåter ind, ville dette detaljeniveau have været umuligt at opnå. Modellen lader sig relativt enkelt overføre til andre lande, herunder Danmark og Sverige.

Ved aktivt at inddrage borgere i dataindsamlingen accelereres vidensopbygningen om infektionssygdomme markant. Kombineret med moderne DNA-teknikker i laboratoriet opstår der nærmest realtidskort over sygdomsfremkaldere, der spredes via insekter og flåter.

Hvad betyder det for din næste ferie i Frankrig?

Planlægger du at campere i de franske skove til sommer, behøver du ikke aflyse dit ophold – men et par ekstra vaner kan gøre en stor forskel. Budskabet fra den franske undersøgelse er ikke, at ferierende skal blive hjemme, men at de bør forholde sig mere bevidst til flåter.

• Bær lukkede sko og lange bukser, når du går tur i højt græs eller skov.
• Tjek hele kroppen grundigt efter en dag udendørs – herunder knæhaser, armhuler og bag ørerne.
• Fjern en flåt hurtigst muligt med en specialpincet ved at trække lodret opad.
• Notér dato og sted for biddet, og hold øje med huden i de følgende uger.
• Kontakt en læge ved ringformet rødt udslæt eller influenzalignende symptomer.

For familier med børn kan det være en god idé at gøre "flåttjekket" til en fast del af aftenrutinen på campingpladsen. Børn bevæger sig tæt på jorden og kommer dermed lettere i kontakt med flåter end voksne.

Selv uden for feriesæsonen er årvågenhed fornuftig. Mildere vintre betyder, at flåter er aktive i stadig større dele af året over hele Europa. Både i Frankrig og i Danmark forskydes flåtsæsonen gradvist, hvilket øger den samlede årsrisiko.

Læser man den franske undersøgelse grundigt, fremgår det tydeligt: Lyme er ikke længere en sjælden ulykke, men en reel risiko i mange naturområder. Det betyder ikke, at hvert eneste bid fører til sygdom – men vandreture, havearbejde og camping bør ikke foregå uden eftertanke. Med enkle forholdsregler og hurtig opmærksomhed efter et bid er chancerne gode for, at du vender hjem med udelukkende gode minder fra den franske natur.